Vi kan ikke længere redde alt: Havene vil stige i århundreder

Selvom Paris-aftalen overholdes, vil havene blive ved med at stige, siger forskere.

Vandstandsstigninger bliver hverdag for os mennesker i århundreder fremover, forudsiger forskere. Her en storm ved Sussex, England i 2014. (Foto: Toby Melville © Scanpix)

Menneskeheden kommer til at kæmpe med fortidens syndflod i århundreder - også selvom vi opfylder klimaløfterne i Paris-aftalen.

For 150 års udledninger skaber et efterslæb, der vil kunne mærkes helt ind i det 23. århundrede.

Det viser en ny model, som forskere i denne uge har publiceret i det anerkendte tidsskrift PNAS.

De første 15 år efter Paris-aftalens vedtagelse i 2015 står alene for en global vandstandsstigning på 20 centimeter.

I Paris-aftalen er 196 lande blevet enige om at reducere deres CO2 udslip for at forsøge at holde de globale temperaturstigningerne et sted mellem 1,5 og 2 grader. USA har senere trukket sig ud af aftalen.

Til avisen The Guardian udtaler en af forskerne bag beregningerne, at havet kommer til at stige - uanset Paris-aftalens målsætninger.

- Havniveaustigninger bliver et vedvarende problem i århundreder fremover, som vi kommer til at tilpasse os igen og igen. Det bliver en helt ny og dyr livsstil, der kommer til at koste billioner af dollars, siger Peter Clark, en klimaprofessor fra Oregon State University til avisen.

- Havniveauet har en lang hukommelse, så selv om vi begynder at afkøle temperaturen, vil havene blive ved at stige. Det er lidt som at vende Titanic - og ikke en speedbåd.

Kun to lande følger Paris-aftalen i dag

Forskerne har regnet på, hvad der kommer til at ske med havniveaustigningerne, hvis landene bag Paris-aftalen følger dens målsætninger indtil 2030 - og derefter helt stopper med at udlede drivhusgasser.

Men selv det optimiske scenarium er altså ikke nok til at forhindre globale vandstandsstigninger.

Ifølge Climate Action Tracker er det i virkeligheden i dag kun to lande i verden, Marokko og Gambia, der er "on track" til at nå i mål med reduktionerne.

Meget bekymrende forskning

Ifølge Sebastian Mernild, klimaprofessor og direktør for Nansencenteret i Bergen, er det dygtige forskere, der står bag de nye fremskrivninger.

- Det er ikke noget hyggeligt studie at læse, siger han.

- Det påpeger den her klimafølsomhed og temperaturforsinkelse, som betyder, at det kommer til at blive bekymrende over et rigtig langt tidsperspektiv.

Klimafølsomheden er et begreb, som dækker over, hvordan en stigende CO2-koncentration påvirker temperaturstigningen på Jorden over tid.

Klima-efterslæb over lang tid

På grund af oceanernes optag af varmen, skabes der et efterslæb. Temperaturpåvirkningen fra de udledninger, som allerede er i atmosfæren, har altså en langsigtet effekt.

Det forklarer Martin Stendel, der er klimaforsker ved DMI.

- Det er velkendt og vi har vidst det i mange år, siger han.

- To ting bidrager til vandstanden. Vandet bliver varmere, og så fylder det mere. Og så smelter is på landjorden i for eksempel Grønland, hvilket tilfører yderligere vand.

Indtil nu har vi stort set kun set den termiske udvidelse af vandet. Det har stået for den største del, forklarer Martin Stendel.

Det ændrer sig i fremtiden. For der er en fortsat uligevægt i indstrålingen - atmosfæren modtager mere varme fra Solen, end den slipper igen.

Den varme skal et sted hen - og meget forsvinder ned i oceanerne. Faktisk ender 93 procent her.

- Og den forsvinder jo ikke, den varme, siger Martin Stendel.

- Vi kan se på den globale temperaturstigning, at uligevægten betyder, at oceanernes temperaturændringer har et efterslæb, som vi ikke kan se ved havoverfladen, fordi opvarmningen fordeler sig i havet.

Fordi landjorden opvarmes hurtigere end havene, har temperaturforskellen mellem landjorden og havene siden 1950 ophobet sig til en halv grad.

- Så som minimum stiger temperaturen en halv grad, hvis vi stopper udledninger i dag.

I virkeligheden er det dog mere alvorligt. Grønland og Antarktis smelter, og på lang sigt - over flere hundrede år - bidrager de altså med nogle meters vandstandsstigninger.

Sydsudan er lige nu oversvømmet på grund af usædvanligt meget regn. I de kommende århundreder får klimaforandringer store konsekvenser i fattige lande, der får svært ved at tilpasse sig. (Foto: PETER LOUIS © Scanpix)

Får konsekvenser for milliarder

Det får konsekvenser for mennesker over hele Jorden. Ifølge FN bor næsten tre milliarder mennesker langs kysterne.

Fortsætter udledningerne som hidtil, kan den globale middelvandstand stige med over en meter allerede i år 2100.

En stigning, der kan blive værre, hvis afsmeltningen i Grønland og Antarktis fortsætter - hvilket de mere usikre af FN's forudsigelser påpeger.

Det er ikke uden grund, at Verdensbanken tidligere i år anslog, at mere end 140 millioner mennesker vil være på flugt på grund af klimaforandringer i 2050.

Det kan vi måske godt klare i Danmark og andre rige lande. Det bliver dyrt, men vi kan tilpasse os.

- Men hvis man bor i de mere lavtliggende områder i Asien, for eksempel i Bangladesh, eller i lavtliggende områder af Afrika, er det sværere at tilpasse sig, siger han.

- Og en meters havniveaustigning, der kommer hurtigt - altså over årtier og maks et århundrede - er svært at tilpasse sig til.

Drastisk handling nu

Hvad gør vi så ved det?

Desværre er en del af vandsstandsstigningen allerede låst fast, selvom vi reducerer vores udledninger markant - som den nye forskning også påpeger.

Derfor bliver det ifølge Martin Stendel nødvendigt ikke bare at skrue helt ned for udledningen af CO2 indenfor få årtier. Men derudover vil vi være nødt til også at hive CO2 ud af atmosfæren.

Problemet er bare, at teknologien til det ikke eksisterer endnu.

- Man kan selvfølgelig fjerne noget ved hjælp af træer. Det er det eneste, vi kan gøre i dag i stor målestok, siger han.

- Men det er ikke nok. Vi skal reducere vores udledning af CO2 drastisk. Det er blevet sagt 10.000 gange, og nu siger jeg det igen.

Sebastian Mernild bakker Martin Stendel op. Han er også frustreret over, at det gået for langsomt med en politisk reaktion på klimatruslen.

- Vi bliver nødt til at blive ved med at råbe højt og skælde ud. Og vi bliver mere og mere dystre i vores udmeldinger, siger han.

- Jeg ved snart ikke. Måske skal folk nogle gange mærke det på den hårde måde, før der sker noget. Men det bliver vores børn, der kommer til det.

Chile skulle have været værtsland for det næste store klimatopmøde. Men store demonstrationer over økonomiske sanktioner har tvunget landet til at aflyse. (Foto: Martin Bernetti © Scanpix)

Har vi råd til at lade være?

Erhvervsorganisationen CDP udgav tidligere i år en klima-analyse med udgangspunkt i 2018. I den forventer 215 af verdens største virksomheder - blandt andet Nestlé, JPMorgan og Apple - at klimaforandringerne kommer til at koste en billion dollars (en trillion med amerikanske tal red.) allerede inden for de næste fem år.

Netop den økonomiske modstand mod hurtig handling, forstår Sebastian Mernild ikke.

- Hvis det var en privatøkonomi, og man lige havde fået at vide, at der var hul i taget, så ville man da gøre noget ved det, siger han.

- Ja, det er dyrt at få nyt tag. Men på sigt betyder hullerne i taget, at huset rådner, at møbler og tæpper bliver ødelagt - og at man skal leve i forfærdelige forhold.

- Ville man sige 'Det gider jeg ikke reparere. Det er for dyrt.' Eller ville man bide i det sure æble, stramme livremmen og få det ordnet?