Vi presser naturen til det yderste: Fem dyr, vi snart har udslettet

Fiskeri, krybskytteri og ødelæggelse af levesteder er nogle af årsagerne til, at mange dyr nu uddør.

Jagt og manglende levesteder har gjort, at der kun er 400 individer tilbage af sumatratigeren. (© WWF-Indonesia)

Forskere taler om, at den sjette masseuddøen er i gang for verdens arter. Det gælder både dyr, insekter, svampe og planter.

Og det er i høj grad menneskets skyld.

- Vi mister mange flere arter end før. Og de “nye” arter, man finder, er jo ikke nye. De har hele tiden været her. Vi har bare ikke beskrevet dem før, siger Mads Frost Bertelsen, som er dyrlæge ved København Zoo og adjungeret professor hos Københavns Universitet.

Han forklarer, at masseuddøen skyldes mennesket.

- Mennesket fjerner skove og levesteder. Der er krybskytteri, der fiskes uforsvarligt, og klimaforandringer ødelægger leveforhold, siger Mads Frost Bertelsen.

Og listen over uddøde dyr er længere end vi aner. Nogle arter uddør nemlig, før vi kan nå at beskrive dem.

- Det er meget sørgeligt, at naturområder og levesteder for dyrene udryddes før vi overhovedet når at undersøge arterne og beskrive dem. Det er især gældende for mindre arter, siger han.

Her er fem eksempler på dyr, som vi skal passe ekstra godt på, hvis de skal overleve.

De er desværre blot en håndfuld ud af næsten 3000 dyr, der bliver kategoriseret som kritisk truede. De eneste kategorier, der er værre, er "uddød i naturen" og "uddød" ifølge IUCNs røde liste, der opgør arters tilstande.

1

Golfmarsvinet

Vaquita (Phocoena sinus) sighting during a joint investigation project with the Marine Mammals Research and Conservation Coordination (National Ecology Institute, México). (Foto: WW2CT3925 © Thomas A. Jefferson / VIVA Vaquita)

Verdens mindste hval, golfmarsvinet, er også verdens mest truede havpattedyr.

Golfmarsvin lever i Cortezhavet, hvor der ifølge WWF er 30 individer tilbage af arten, og det betyder, at den er kritisk truet.

Den lille hval er et af de dyr, der kunne være gået under vores radar. Den blev nemlig først opdaget i 1958, og blot 50 år senere er arten altså næsten uddød.

Og vi har kun os selv at takke for den situation. Det er nemlig fiskeri og forurening af havet, der gør, at golfmarsvin er så truet, forklarer Mads Frost Bertelsen:

- Golfmarsvin sidder fast i fiskernes net. Mange havpattedyr er truet af vores fiskeri. Vi fanger deres føde, eller de bliver viklet ind i net, liner og kabler. De drukner, for de kan ikke komme op og få luft.

2

Spixara

Cyanopsitta spixii Little blue macaw In zoo. Loro Parque Canary Islands, Spain (© Roger Leguen / WWF)

Den blå fugl kender du måske fra animationsfilmen Rio, hvor den tamme spixara-fugl Blu tager på eventyr til Rio De Janerio.

Og en tam spixara er ikke langt fra virkeligheden. I 2018 uddøde den sidste frie fugl fra arten nemlig. Den findes nu kun i fangenskab hos private personer og zoologiske haver. Den kategoriseres altså som uddød i naturen.

Mads Frost Bertelsen forklarer, at det gennem en lang årrække var udbredt at fange spixara for at bruge dem som kæledyr.

- Spixaras forsvinden fra naturen skyldes tab af skov og dermed leveområder, og at de her specifikke papegøjer er blevet fanget, så de kunne bruges som kæledyr, siger han.

Det blev forbudt i Europa i 90’erne at handle med særlige fugle, som fx spixara, men det er ikke alle steder i verden, at samme regler gælder.

Og det har kostet spixara et liv i den fri natur. Men måske kan fuglen gøre et comeback, som nogle andre fuglearter har formået.

- Vi kan måske opdrætte fuglen i fangenskab og genudsætte den i naturen, siger Mads Frost Bertelsen.

Og i det tilfælde er det positivt, at der er fugle i fangenskab.

- Førhen var zoologiske haver en del af problemet, fordi nogle købte nye dyr uden at tænke på konsekvenserne for arten, siger Mads Frost Bertelsen og fortsætter.

- Men nu har vi set, at der kan laves en fælles indsats mellem både private ejere og zoologiske haver, så arter kan opdrættes og genudsættes i den fri natur. På den måde er zoologiske haver i dag en del af løsningen.

3

Saola

Pseudoryx nghetinhensis - Saola 4 to 5 month old female at the Forest Inventory & Planning Institute botanical garden Ministry of Forestry, Hanoi, Vietnam (© David Hulse / WWF)

Saolaen er en mystisk art. Den blev først opdaget af forskere i 1992, da de fandt et mærkværdigt kranie med lange horn.

Arten er helt sin egen, men den kan bedst beskrives som en sammensmeltning af en okse og afrikansk antilope med dens lange horn, brune pels og hvide områder i pelsen.

- Det er overraskende, at så stort et dyr først opdages af forskere i 90’erne. Lokalbefolkningen har selvfølgelig kendt til den, men den har været ukendt for resten af verden, siger Mads Frost Bertelsen.

Saolaen lever i tæt jungle ved bjergkæden Annamite Range ved Laos og Vietnam.

- Fordi det er et jungledyr er det svært at finde ud af, hvor mange der er. Jeg vil anslå, at der kun få hundrede individer tilbage, men ingen ved det præcist, fordi arten er så svær at holde styr på, siger han.

Ligesom mange andre kritisk truede dyr, så er saoloens største fjende habitat-tab.

- Junglen bliver fældet, fordi mennesket har brug for at dyrke jorden, bygge veje og boliger. Og det går ud over saloaen. Jeg forstår godt, at det er nødvendigt for de mennesker, der bor i områderne, men det er meget hårdt for arten, når den mister sit levested, siger Mads Frost Bertelsen.

4

Sumatratigeren

Camera trap photograph of a Sumatran tiger (Panthera tigris sumatrae) in Indonesia. (© WWF-Indonesia)

Der er under 400 individer tilbage af arten, der lever på den indonesiske ø Sumatra.

Og det er der særligt to årsager til: Jagt og manglende levesteder.

Tigeren jages ulovligt, blandt andet for at knoglerne kan bruges i kinesisk medicin, som mange tror har magiske egenskaber.

Og så må sumatratigeren leve side om side med mennesket - og det er farligt for både tiger og menneske.

Der er nemlig mangel på levesteder, der har plads nok til sumatratigeren.

Der er derfor udpeget reservater, hvor sumatratigeren kan leve i fred og ro. Men de reservater er ofte tætte naboer med små landsbyer.

- Tigeren kan derfor snuppe både dyr og mennesker fra landsbyerne, og det giver selvfølgelig problemer. Lokalbefolkningen skyder derfor nogle af tigerne, hvis de kommer ind i landsbyerne, siger Mads Frost Bertelsen.

5

Det nordlige hvide næsehorn

Northern white rhinoceros (Ceratotherium simum cottoni ), Garamba National Park, Democratic Republic of Congo (Zaire). Project number: ZR0009 (Foto: Kes & Fraser Smith / WWF © Kes & Fraser Smith / WWF)

- Arten er reelt uddød.

Sådan lyder dommen fra Mads Frost Bertelsen.

I marts 2018 døde den sidste han fra arten nordlige hvide næsehorn. Han efterlod to hunner, og det betyder selvsagt, at arten ikke kan føres videre.

Her spiller mennesket også en central rolle i artens forsvinden.

Krybskytteri har nemlig været et stort problem, da dyrets horn er mange penge værd. Og det har kostet arten livet.

Mennesket kan dog stadig nyde synet af individer fra familien hvide næsehorn - det er bare arten sydlige hvide næsehorn, hvor der stadig er flere tusinde individer tilbage. Arterne ligner hinanden på en prik, men lever forskellige steder i Afrika.

Men hvorfor kan man ikke bare kan parre nordlige hvide næsehorn-hunner med hanner fra det sydlige Afrika?

- Det handler om, hvordan man ser arterne. Ser man de nordlige og sydlige som den samme art? Så er det ikke noget problem, siger han og fortsætter.

- Man kan godt få de to arter til at yngle, men hvis man mener, at det er to forskellige arter, så har man lavet en hybrid, siger Mads Frost Bertelsen.

Han mener, at vi må opgive idéen om det nordlige hvide næsehorn som art.

- Det er nok bedre at holde den sydlige art ren, og lade den nordlige gå tabt. Så kan vi fokusere på at bevare og beholde de sydlige hvide næsehorn, siger han.

Facebook
Twitter