Vi skal være fri af russisk gas, men store dele af Danmarks elnet er for gammelt til grøn strøm

Elselskaber står i kø for at levere strøm fra vind og sol, men først i 2026 er nettet mange steder i landet klar.

På Lolland kan der ikke sættes mere grøn strøm op før om fire år. (Foto: Dennis Olsgaard © DR)

Mens alle taler om, hvordan vi hurtigst muligt kan gøre os fri af russisk gas, kan landets energiselskaber flere steder ikke få sluttet solcelle- og vindmølleparker til elnettet og levere noget af den vedvarende energi, der er brug for.

Grunden er den simple, at elnettet flere steder er for svagt til at transportere mere strøm. For eksempel på Lolland, hvor elledningerne stadig hænger på gamle træmaster.

Ærgerligt, mener Knud Erik Andersen, der er direktør i European Energy.

Han står på en mark på Lolland, hvor hans selskab lige har sat en solcellepark op.

- Det bliver det sidste, vi kommer til at bygge i en lang periode, simpelthen fordi elnettet ikke er stærkt nok til at bære strømmen fra Lolland til Sjælland, siger han.

Elnettet er først klar i 2026

European Energy ville ellers gerne udvide parken på de nærliggende marker og har fået alle tilladelser til det.

Stod det til virksomheden selv ville parken allerede kunne levere grøn strøm fra næste år, men ifølge Energinet - der er ansvarlig for det danske elnet - kan et stærkere elnet først være klar i 2026.

Og det er ikke kun på Lolland, der er problemer. Også nogle steder i Vestjylland og på Mols er elnettet for svagt.

De gamle elmaster af træ er ikke stærke nok at transportere den grønne strøm fra Lolland til Sjælland, hvor den skal bruges.

Ifølge tre elselskaber, DR har været i kontakt med, kunne de i de kommende år opstille sol- og vindmølleparker, der kan give lige så meget strøm som havmølleparken Kriegers Flak, hvis det ikke var for det svage elnet.

Kriegers Flak er Danmarks største havmøllepark og har kapacitet til at levere strøm til 600.000 husstande.

- Det betyder helt overordnet, at forbrugerne lige nu betaler alt for meget for deres strøm, og at den grønne omstilling bliver forsinket. Og det er helt unødvendigt, siger Knud Erik Andersen.

Klimarådet: Det bør være politisk topprioritet

Der er ellers rigeligt brug for den grønne strøm. Helt akut på grund af krigen i Ukraine, men også i forhold til at nå Danmarks klimamål om reducere vores CO2-udledning med 70 procent i 2030.

Ifølge fremskrivninger vil det danske elforbrug blive fordoblet frem mod 2030, når vi skal køre mere elbil, have installeret varmepumper, elektrificere vores industri og bruge nye energislugende teknologier som CO2-fangst.

Formand for Klimarådet, Peter Møllgaard. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Klimarådet - regeringens uafhængige klimaeksperter - mener da også, at svaghederne i elnettet er et problem.

I sin seneste rapport skriver rådet, at det bør være en "politisk topprioritet, at elnettet ikke udgør en barriere for yderligere udbygning af vedvarende energi".

- Vi skal så hurtigt som muligt have udvidet de flaskehalse, der er i elsystemet. Det kræver investeringer i infrastruktur. Det må være Energinets opgave at sørge for, at de kan komme rettidigt, siger Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet.

Hos det offentligt ejede Energinet erkender de, at elnettet på Lolland kunne have været forstærket tidligere.

Selskabet afviser samtidig, at det i den nuværende situation kan stå klar før 2026, fordi anlægsarbejdet ikke kan gøres hurtigere end det.

Energinet mener også, at det kan være farligt at udvide elnettet for hurtigt.

- Vi skal jo ikke bare gå i gang med at bygge, lige så snart vi tror, at der kommer et projekt. For så risikerer vi at bygge for meget for elforbrugernes penge og til gene for både borgere og lodsejere, siger Stine Grenaa Jensen, vicedirektør i Energinet.

Hun henviser i stedet til, at elselskaberne i højere grad må lave projekter på steder, hvor elnettet lige nu er stærkt nok.

Selskabernes modsvar lyder, at det ikke er så simpelt. For de områder, hvor nettet er stærkt, er ofte i nærheden af store byer, hvor det er sværere at få et ja fra kommunerne og undgå klager fra naboer.

Klimaministeren: Vi har gjort, hvad vi kunne

Klimaminister Dan Jørgensen (S) erkender, at elnettet lige nu er for svagt.

Men politisk set har han gjort, hvad han kunne for at fremskynde processen, siger han. Ministeren ønsker ikke at kommentere, om Energinet burde arbejde hurtigere.

- Vi gør alt, hvad vi kan politisk for at forcere den proces og underbygge den proces, så vi kan få tempoet op, siger han.

Hvad gør I politisk for at sætte tempoet op?

- For at Energinet kan lave de her udbygninger, kræver det, at vi politisk godkender dem. At vi anerkender, at der er et behov, så de kan bruge de store beløb. Det er meget store investeringer, vi taler om til den udbygning. Det er vigtigt, at der er politisk opbakning til det al den stund, at de skal betales af kunderne, siger han.

I forhold til de nuværende flaskehalse på for eksempel Lolland, mener han, at ansvaret ligger hos hans forgængere.

- Det tager fysisk noget tid at styrke det her elnet. Nu er vi heldigvis godt i gang. Vi har truffet de beslutninger, der skal til, men de skulle jo være truffet for fem eller ti år siden, siger han.