Vi stoppede ozonhullet: Nu kommer samme lov klimaet til gode

Vi havde udledt en tredjedel mere CO2 i dag, hvis vi ikke havde fået Montreal-protokollen.

Forskere mener, at den globale temperatur ville være endnu én grad varmere i år 2050, hvis vi var fortsat med at bruge freon-gas. (© Nasa)

Opdatering: Artiklen er blevet opdateret med en faktaboks, der forklarer, hvad CO2-ækvivalenter er, så det står tydeligt, hvad der menes med 'CO2-udledning' i artiklen.

I midten af 1980’erne slog forskerne en teori fast, som de havde frygtet. Ved at gennemgå tidligere års opgørelser opdagede de, at ozonlaget blev tyndere og tyndere for hvert år.

Og det var stærkt foruroligende. Et tyndt ozonlag kan nemlig have livsfarlige konsekvenser for alt liv på jorden.

Årsagen til den foruroligende opdagelse var, at vi mennesker udledte bestemte gasser fra blandt andet køleskabe og spraydåser.

Men det fik verdens videnskabsfolk og ledere heldigvis hurtigt gjort noget ved.

Allerede i 1987 indgik politikere Montreal-protokollen. Den forpligter landene til at begrænse deres udledning af ozonnedbrydende gasser, som for eksempel CFC, der også kaldes freon-gas.

Og det viser sig, at Montreal-protokollen også havde andre fordele.

Forskere fremlægger nu, at aftalen har forhindret den globale temperatur i at stige én grad i 2050. Det er selvfølgelig udover det, som den globale temperatur vil stige alt efter, hvor meget verdens CO2-udledning bliver mindsket eller øget de kommende år.

- Man skal altid have en vis skepsis, når der laves sådan en fremskrivning. For der er stor usikkerhed forbundet med det. Så om det præcis er én grad, der er blevet 'sparet', er svært at sige. Men det skal selvfølgelig ikke underminere, at Montreal-protokollen har mindsket udledning, og det er jo altid en god nyhed.

Det siger Ole John Nielsen, der er professor på Kemisk Institut på Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i ozonlaget, og hvordan forskellige kemikalier påvirker vores atmosfære.

Han var en af de første forskere, der undersøgte alternativet til freon-gas, der var ved at smadre både ozonlaget og klimaet.

150 lande begrænser forbruget

Da forskere, ledere og verdens befolkning i 1980'erne blev opmærksomme på, hvor stort et problem freon-gas og et tyndt ozonlag var, blev der handlet hurtigt.

- Som alternativ til freon-gas begyndte man at bruge HFC-gasser, der har den fordel, at det ikke nedbryder ozonlaget, siger Ole John Nielsen.

Men HFC var ikke altid godt for klimaet - og her gælder det om at holde tungen lige i munden:

HFC-gasser dækker nemlig over flere forskellige kemiske forbindelser. Nogle af HFC-gasserne påvirker atmosfæren i en grad, der svarer til udledning af rigtig mange CO2-ækvivalenter, mens andre er nærmest klimaneutrale.

Derfor blev der i 2016 tilføjet en ændring i Montreal-protokollen, hvor 150 lande skrev under på, at de vil udfase en række HFC-gasser.

Det har været muligt at imødekomme for Danmark, der i forvejen havde begrænset forbruget meget.

Vi havde udledt en tredjedel mere CO2

Men særligt én gruppe alternativer til HFC-gas er meget velkommen, fordi den er klimaneutral: Stoffet HFO.

- Nogle HFC-gasser har den kæmpe fordel, at de ikke er dårlige for klimaet i forhold til at udlede CO2-ækvivalenter. Det var ikke noget, man tænkte så meget over dengang, man lavede Montreal-protokollen. Men den protokol og de stramninger, man efterfølgende har lavet, har gjort, at vi har sparet en klimaeffekt svarende til rigtig meget CO2, siger Ole John Nielsen.

Han forklarer, at hvis vi ikke havde haft Montreal-protokollen og ikke hele tiden havde opdateret den, når vi blev klogere, så var der blevet udledt, hvad der svarer til mange flere CO2-ækvivalenter.

- Var vi fortsat med freon-gas, havde vi udledt næsten en tredjedel mere CO2 om året på verdensplan, end vi gør nu. Så det er jo en fantastisk historie, at vi hele tiden bliver klogere, siger Ole John Nielsen.