Vi udrydder pattedyr med rekordhast: Naturen er syv millioner år om at komme sig

Forskere har beregnet, hvor hurtigt naturen kan erstatte tabet af pattedyrarter. Og det tager sin tid at rydde op efter mennesker.

Den røde panda er truet og har ingen tætte slægtninge. Hvis den uddør, ryger der en gren på livets træ, siger forskere. (Foto: JAKOB DALL © Scanpix)

Forskere taler i øjeblikket om en ny masseuddøen.

Og denne gang er det ikke på grund af et kæmpe meteornedslag eller gigantiske vulkanudbrud – men derimod på grund af menneskelige aktiviteter.

Forskere anslår, at klodens arter dør op til 1000 gange hurtigere, end før mennesker var til stede.

En del af de arter, der uddør, er pattedyr. Det vil tage evolutionen fem til syv millioner år at genskabe den mangfoldighed i pattedyrarter, der var, inden det moderne menneske Homo sapiens kom til verden.

Det viser en ny undersøgelse fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Og hvis tendensen fortsætter i samme hastighed i de næste 50 år, vil det tage cirka tre til fem millioner år bare at komme tilbage den biologiske tilstand, vi har lige nu.

- Det her giver os en konkret tidslinje på et problem, vi længe har kendt til, siger Matt Davis, der er palæontolog på Aarhus Universitet og førsteforfatter på undersøgelsen.

Kræver globale løsninger

Forskerne har lavet beregningerne ved hjælp af computermodeller. De har kigget på, hvor hurtigt evolutionen har genoprettet diversitet i dyrelivet efter tidligere perioder med masseuddøen. De har så brugt den viden til at forudsige forskellige fremtidsscenarier.

- Tallet kan blive endnu højere, hvis vi mennesker fortsætter med at være på Jorden, med mindre vi stopper med at ødelægge levesteder og skaber et samfund, der tager mere hensyn til naturen, siger Matt Davis.

- Det er et globalt problem. Så det kræver en global løsning, hvis vi skal undgå at udrydde pattedyr, fortsætter Matt Davis.

Macrauchenia var et langhalset hovdyr, der levede i Sydamerika. Arten døde cirka 20.000-10.000 år f.Kr. Forskerne fremhæver den som eksempel på en art med meget få slægtninge. (Foto: handout © Scanpix)

Store grene skæres af livets træ

Ifølge forskerne bag undersøgelsen er der nogle pattedyr, der bliver sværere for naturen at erstatte end andre. Det kan også ses på historien.

Gennem tiden har der været dyr med meget få slægtninge. Det gælder for eksempel Australiens Thylacoleo, en leopardlignende pungrovdyr med sakseagtige tænder. Og Macrauchenia fra Sydamerikana, der var et stort hovdyr, der lignede en langhalset kamel med snabel.

Da de uddøde, blev der skåret store grene af livets træ.

I dag ser det slemt ud for truede dyrearter som den asiatiske elefant, det sorte næsehorn og den røde panda.

- De er nogle af sidste af deres slags. Hvis vi mister dem, mister vi også deres store bidrag til pattedyrenes evolutionære træ, siger Matt Davis.

Professor i økologi Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet, som er seniorforfatter på undersøgelsen, understreger, at det især er store pattedyrarter, der bliver ramt af menneskers aktiviteter:

- Menneskets fremfærd har ramt de store dyr særligt hårdt, lige siden moderne mennesker først spredte sig ud fra Afrika til den dag i dag. De store dyr er generelt særligt evolutionært unikke, og deres udryddelse har derfor ledt til store tab

- Samtidig er de store dyr særlige vigtige for naturlige økosystemers funktion. Vores analyser viser, at det vil tage endnu længere tid - mere end syv millioner år - for evolutionen at genskabe en rig fauna af store dyr, fortsætter Jens-Christian Svenning.

Undersøgelsen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS.