Videnskaben slår fast: Træer kommunikerer med hinanden

Planter og træer kommunikerer både gennem kemikalier, lyd og budbringere.

Forskerne er stadig ved at undersøge, hvorfor og hvad træerne kommunikerer til hinanden.

Opdateret: Flere læsere har gjort opmærksom på en uoverensstemmelse mellem artiklens vinkel og en formulering omkring veganeres madvaner. Det er hermed rettet. Vi beklager fejlen.

I Ringenes Herre-universet taler træer både med hinanden og andre væsner.

Og det er en sjov tanke, som måske ikke er grebet helt ud af den blå luft. Træer og planter kan nemlig kommunikere med hinanden.

Det mener både danske og internationale forskere.

- Planter har helt bestemt en eller anden form for kommunikationsevne. Det er det, vi prøver at kode ud af dem. Det er noget, vi ikke ved så meget om, fortæller Kasper Støy, der er professor i robotteknologi og kunstig intelligens ved Københavns IT-universitetet. Han forsker i, hvordan robotter kan styre planter, så planterne kan fungere som vægge eller møbler i fremtiden.

Og han mener, at vi muligvis har undervurderet planter.

- De har jo et rigt kemisk sprog. På mange måder minder de i kompleksitet om os mennesker og andre organismer, men vi har ikke helt forstået, hvordan mange af mekanismerne virker, siger han.

Pas på, venner!

Forskning viser, at nogle træer advarer hinanden gennem kemikalier, hvis en planteæder tager for sig i blad-buffeten.

- Okapierne (et pattedyr i giraf-familien, red.) i Afrika spiser akacietræerne, som er en lille smule giftige. Men det kan okapierne godt klare, fortæller Kasper Støy og fortsætter.

- Men hvis de spiser for meget, så starter akacietræet sit forsvar. Og bladene bliver mere giftige. Men ikke nok med det, så udsender træet også kemikalier, så alle akacietræer i hele området bliver meget giftige, siger han.

Akacietræer, der bliver spist meget af, udsender altså advarsler gennem kemikalier til de andre akacietræer i nærheden, der herefter producerer mere gift.

Og det kan blive en dødsdom for okapier, der for sent opdager, at de skal holde sig fra bladene.

Svampe bruges som internetkabel

Kigger vi nærmere på rødder, viser forskning fra Weizmann Institute of Science i Israel, at træer og planter også kommunikerer med hinanden gennem dem.

De bruger svampe som budbringere, fordi svampene vokser meget hurtigere end træerne.

- Svampene udgør et netværk for denne kommunikation, siger chefforsker Tamir Klein.

Under en svamp gemmer sig nemlig et stort netværk af tråde nede i jorden. Det kaldes af nogle forskere for 'wood wide web'.

Forskerne mener, at et træ ved hjælp af kulstof kan sende en besked til et andet træ gennem svampen. Forskerne undersøger derfor svampenes rodnetværk for at se, om der er spor af træernes kulstof i svamperøddernes DNA.

Forskerne ved, at træerne kommunikerer, men de forstår ikke endnu, hvad der bliver 'sagt'.

Svampe og planterødder lever i en form for symbiose, der kaldes 'mykorrhiza', hvor de udveksler forskellige former for næringsstoffer.

Men når svampen er budbringer af kulstoffet, får den ikke noget ud af handlen.

- Vi forstår godt, hvorfor træet vil opgive noget af sit eget materiale for at invitere mikroorganismer til at forbedre vandtilførslen og tilførslen af stoffer, men vi forstår ikke, hvorfor svampen vil afgive kulstof på vej hen til et andet træ, siger Tamir Klein.

Klik klik… Kan du høre den busk?

Træer kommunikerer også med lyd. På Københavns IT-universitet forskes der i planternes evne til at udsende lyde, der kaldes planteklik.

- Træerne klikker i rødderne. Det er bittesmå klik, siger plantelydsforsker Laura Beloff.

Det er lyde, som planterødderne sender ud dybt nede i jorden.

Klikkene udsendes på frekvenser, som menneskets øre ikke kan opfange, medmindre lydoptagelserne er blevet behandlet.

Kliklydene er et mysterium for videnskaben.

- Forskerne ved ikke, hvorfor træerne gør det. Men de tror, at det er kommunikation, siger Laura Beloff.

Planterne kan ifølge Laura Beloffs forskning også høre på den samme frekvens. Det er altså ikke envejskommunikation, når rødderne snakker.

- De lytter til den samme frekvens som den, de udsender. Ofte vender roden sig hen imod lyden. Især når det gælder lyden af vand. Rødderne kan genkende vand på lyden, hvis det er rindende vand, siger hun.