Vil du hjælpe klimaet? Få færre børn

Du kan droppe kødet og skære ned på turene i bilen. Men noget af det bedste, du kan gøre for klimaets skyld, er at droppe efternøleren.

Der er mange måder at skære ned på den mængde af drivhusgasser, vi hver især lukker ud og op i atmosfæren.

Vi kan køre mindre i vores biler. Vi kan skifte bøffen ud med planteprotein på tallerkenen. Eller vi kan droppe flyrejsen til sommer.

Men forskellige sammenligningsstudier af udledningseffekterne fra os mennesker viser faktisk, at det er vores lyst, evne og behov for at forplante os, der sviner mest i lagkagediagrammerne over vores udledninger af drivhusgasser.

Det seneste studie er et samarbejde mellem Lunds Universitet i Sverige og det amerikanske University of British Columbia. Forskerne bag, Kimberly Nicholas og Seth Wynes, ville undersøge, hvor stor forskel der er på de forskellige livsstilsændringer, når det kommer til emissionen af drivhusgasser. Resultatet var ikke positivt for store familier.

Vores forbrugsvaner listet op efter, hvor mange tons CO2-ækvivalenter, der kan spares årligt ved fravalg. Kilde: Seth Wynes & Kimberly A Nicholas. Environmental Research Letters vol 17, nr. 5. (2017) (Foto: Environmental Research Letters 12 (2017) © Environ. Res. Lett. 12 (2017))

I hvert fald kan du, og vi andre i det vestlige lande, spare 58,8 ton drivhusgasser om året ved at få et barn færre. Den mængde drivhusgasser svarer til, at en gennemsnitsborger dropper bilen i lidt mere end 24 år eller skipper gennemsnitsforbruget af flyveture i 36 år.

Og derfor er det vigtigt, at vi begynder at kunne tale om, hvad vores fertilitet betyder for klimasituationen, mener Torben Chrintz, der er videnschef i den grønne tænketank, Concito.

- Det at få børn er et valg, vi foretager, ligesom når vi kører i bil, flyver eller spiser en masse oksekød. Man kan vælge det til, og man kan vælge det fra.

- Og vælger man et ekstra barn til, så øges ens udledning (set over en hel levetid, red.) med cirka 1000 ton.

Man udregner et barns udledning ved at kigge på, hvor meget barnet i sig selv kommer til at udlede igennem sit livsforløb. Forskerne har i den førnævnte undersøgelse tilføjet halvdelen af barnets emissioner til hver af forældrene og derudover indregnet det kvarte af børnebørnenes.

Man kan dog ikke bare droppe at få et ekstra barn og så udlede amok på alle andre områder.

Men børnene er lige så vel som de andre områder af vores liv et sted, hvor vi skal til at tænke klimahensyn ind, inden vi planlægger. Det betyder dog ikke, at vi mennesker skal droppe helt at få børn, siger Inge Røpke, der er professor MSO i økologisk økonomi ved Aalborg Universitet:

- Selvfølgelig skal vi blive med at få børn. Men både forbruget og befolkningens størrelse er et problem. Vi bidrager både til at forbruge for meget og til at være for mange.

Overbefolkning er dårligt nyt for klimaet

Det er dog ikke bare lige at sætte en magisk grænse for, hvor mange børn vi må få. I dag får danske kvinder i gennemsnit 1,7 barn, og det vil få den danske befolkning til at skrumpe med tiden.

Met er ikke noget problem, hvis man spørger Inge Røpke.

- Jeg synes, det er en rigtig god idé at sigte efter, at den danske befolkning gradvist bliver mindre.

Så vil man hurtigt kunne sige, at vi allerede gør, som vi skal. Men det er ikke nødvendigvis nok. For i udviklingslandene finder man ofte børnetal over to, og derfor kan man godt foranledes til at tro, at det er i de lande, man skal få færre børn. Men vi kan ikke bare læsse ansvaret over på dem, mener Inge Røpke.

- Vi skal tage et medansvar, for man skal tænke på, at vi er allerede blevet markant flere.

- Går man tilbage til år 1800, var der cirka en million danskere. I 1900 var der måske to og en halv million. Og nu er vi snart seks. Så det ville bestemt ikke gøre noget, hvis vi stille og roligt nedbragte antallet.

Derudover skal antallet mennesker i verden ned, hvis vi skal have nogen chance for at nå de klimamål, vi har sat for os selv med temperaturstigninger på maksimalt 2 grader i år 2100.

- At leve op til de mål er afsindigt svært i forvejen. Og man kan se, at med de modeller, der opererer med en stor befolkningstilvækst, hvor vi kommer op omkring 11 milliarder, er det næsten umuligt. I de modeller, hvor man arbejder med et tal på omkring otte milliarder, er der lidt større sandsynlighed for, at det kan lade sig gøre, lyder det fra Torben Chrintz.

- Så jo færre jo bedre tæller selvfølgelig i den sammenhæng.

Regler er ikke vejen frem

Det er svært at gøre noget ved problemet. Og Torben Chrintz mener, at man måske bør overveje lovmæssige tiltag for at sænke befolkningstilvæksten.

- I Danmark kunne man godt overveje, om man skal have belønning for at få mange børn. Skal man kun have børnecheck til to børn?

- Og hvis man var rigtig hård, kunne man også sige, at "du får gratis uddannelse til to, og resten må du selv betale."

Inge Røpke er dog ikke sikker på, at man skal gå regelvejen. Tværtimod skal vi ændre den måde, vi taler om børn på.

Til at starte med kan vi stoppe med at tale om forsørgerbyrden eller ældrebyrden, som det populært kaldes, hvis vi pludselig står med mange ældre i forhold til, hvor mange der er i arbejdsstyrken.

- Det afgørende er, at vi holder op med at tale om det på den måde. Det er da rigtigt, at vi i en overgangsperiode har en udfordring med, at der kommer relativt flere ældre. Men det er et overgangsproblem, der kan løses.

Hvordan?

- Ved at lade være med at have helt så høj en levestandardsvækst for eksempel. Vi har en ekstremt høj levestandard i Danmark. Det mindste, man kunne gøre, var da at bremse væksten i det.

- Nogle mennesker ønsker ikke at få børn, og det ville være rigtig godt, hvis vi holdt op med at punke dem for det.

Facebook
Twitter