Vilde, øde fuglereder flyder med plastikaffald

Plasten er især en trussel for fuglenes unger, som kan blive filtret ind i affaldet og dø.

Den brune sule bygger helst sin rede langt væk fra mennesker. Alligevel er reden ofte fyldt med plastikaffald, viser undersøgelse af 2.200 reder i flere lande. (© IMAS)

I floder, i drikkevandet, i maven på hvaler, i vores afføring. Ja selv på bunden af det arktiske hav og i de dybeste dybhavsgrave.

Kloden flyder med plastik i form af affald og mikroplast, som vi mennesker har spredt. Desværre (fristes man til at sige) er det ikke os, det går hårdest ud over, når affaldet havner i naturen.

Det går nemlig meget hårdt ud over miljøet og dyrelivet. Som for eksempel havfugle.

Forskere fra Institute for Marine and Antarctic Studies, IMAS, på University of Tasmania har undersøgt reder tilhørende fuglearten brun sule - en havfugl, der lever ved kysterne i tropiske områder.

Næsten 15 procent af 2.200 reder indeholdt plastikaffald. Rederne var placeret 18 forskellige steder i bl.a. Brasilien, Australien og USA.

Endnu mere slående er det, at der kun på to af de 18 steder fandtes reder helt uden plastik.

- Nogle steder var der ekstremt meget plastik. For eksempel på øen Cayman Brac (en del af Caymanøerne, red.), hvor alle rederne indeholdt plastik, fordi der lever mennesker i nærheden, som er dårlige til at håndtere deres affald, siger forsker fra IMAS, Megan L. Grant.

Plasten er især en trussel for fuglenes unger, som risikerer at blive filtret ind i affaldet og dø, fordi de ikke kan komme fri.

Som regel bygger brune suler reder på øer, hvor der ingen mennesker er. Ikke desto mindre skyller der masser af vores affald ind med havstrømmene, som fuglene glædeligt bruger.

Fra hav til bord: Plast i menneskeafføring

Et flertal i Europa-Parlamentet blev onsdag enige om at forbyde al engangsplastik i form af fx vatpinde, sugerør og bestik fra 2021.

Ifølge tal fra EU udgør engangsplastik nemlig op mod 70 procent af al den affald, der bliver fundet i havene.

Affald, som havner i maven på fugle, fisk skildpadder og hvaler. Et eksempel er den grindehval, der i juni strandede i en thailandsk kanal og døde efter at have gylpet fem plastikposer op.

Plasten havner også i vores egne maver. Blandt andet når fisk spiser mikroplast (mindre end 5 mm), og fisken efterfølgende ender på vores eget middagsbord.

Forskere fra Østrig offentliggjorde for få dage siden resultaterne af et mini-forsøg, hvor der for første gang nogensinde blev fundet mikroplastik i menneskers afføring.

Forskere testede efterladenskaberne fra otte personer. Alle indeholdt de små plastrester.

Skildpadder såvel som sæler, fisk, fugle, definer og andre dyr bliver ofte fanget i spøgelsesnet.

Spøgelsesnet er en stor dræber

Men mens vi må døje med lidt plast i afføringen, må havdyr - og fugle - altså lade livet. Og mens EU nu forbyder engangsplastik - altså om tre år - er der stadig ingen, der er kommet op med en løsning for at få gjort noget ved de mange spøgelsesnet fra fiskeri, der flyder i havet.

FN anslår, at de tabte net udgør 10 procent af den samlede mængde plastikaffald i havnene, og de er en kæmpe trussel for fisk, sæler, delfiner, fugle og andre dyr, der bliver viklet ind i nettene og enten lider druknedøden eller dør af sult.