Vildt forslag: Snekanoner på Antarktis skal bremse oversvømmelser

Forskere vil omdanne havvand til sne for at redde storbyer fra stigende vandstande.

Gletsjerne Pine Island og Thwaites i det vestlige Antarktis afsmelter fra undersiden, og de står for den største del af årsagen til globale havstigninger. (Foto: STAFF © Scanpix)

En smuttur til New York kan blive en våd fornøjelse for de kommende generationer.

Faktisk kan en række storbyer som Tokyo, Shanghai og New York, der er placeret nær kyster, blive helt ubeboelige, når de om få hundrede år ligger under flere meter vand, fordi havet vil stige på grund af klimaforandringerne.

Det er en af de dystre prognoser for fremtiden.

Derfor arbejder forskere i hele verden for at finde metoder, der kan stoppe eller sænke klimaforandringernes konsekvenser.

Og her kommer et vildt forslag på banen.

En gruppe forskere har netop lavet en ny undersøgelse, hvor de foreslår, at der skal bruges store snekanoner til opretholde eller gendanne isen på Antarktis, så vandstandene ikke stiger.

Kræver 12.000 kraftfulde vindmøller

Gletsjerne Pine Island og Thwaites i det vestlige Antarktis afsmelter nemlig fra undersiden i accelerende tempo.

De to gletsjere står for den største del af den afsmeltning, som er årsag til globale havvandsstigninger. Derfor er det netop i dette område, at forskerne vil gribe ind.

Idéen er simpel: Snekanoner skal suge havvand op, fryse det til is og sprøjte det ud på den eksisterende is. På den måde håber forskerne på at kunne stabilisere afsmeltningen ved at gøre isen tykkere - og dermed bremse oversvømmelser i kystbyerne.

Snekanoner, som vi kender den fra skisportsområder, er nu blevet tænkt som en mulig løsning for at bremse afsmeltningen af isen på Antarktis i større skala. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Selvom idéen er simpel, så kræver det enorme mængder energi at udføre i praksis.

Der skal bruges 12.000 kraftfulde vindmøller til at forsyne snekanonerne med energi. Og for at stabilisere afsmeltningen på Vestantarktis skal snekanonerne flytte og fryse cirka 7.400 gigatons havvand på 10 år.

Selvom det kan lyde som en skør plan, så er nogle af tankerne bag gode nok. Det mener Rasmus Tonboe, der er klimaforsker hos Danmarks Meterologiske Institut.

- Det er fint at komme med nogle forslag til, hvordan vi løser klimaproblemerne. De har blandt andet tænkt, at man skal tage saltet ud af havvandet, før man sprøjter det op på isen, siger han.

Snekanoner løser ikke problemerne alene

Men problemet er globalt, og derfor er Rasmus Tonboe alligevel skeptisk overfor idéen om snekanoner, der sprøjter med havvand.

- Skalaen af problemet er så stort, at jeg ikke tror på, at idéen holder i praksis. Hvis de kan redde én eller to af gletsjererne, er det fint, men der er så mange andre steder, hvor isen også smelter, siger han.

Derfor tror han, at løsningen ligger et helt andet sted.

- Jeg tror, at vi skal gå til roden af problemet i stedet. Vi udleder for meget CO2, og det er dét, vi skal have løst, siger Rasmus Tonboe.

Kreative, teknologiske løsninger

Alt tyder på, at snekanonerne på Antarktis forbliver en idé på tegnebrættet. Det gælder også for en lang række lignende projekter, der er blevet foreslået af ingeniører gennem tiden.

Det er nemlig ikke første gang, at forskere har tænkt i kreative løsninger, hvor teknologi spiller en væsentlig rolle for ændre på Jordens klimasystemer.

Det kaldes “geoengineering”, og forslagene omfatter alt fra spejle i rummet til at reflektere Solens stråler, kunstige træer og til gødning af alger, der opsuger CO2.

Men ingen af forslagene løser det egentlige problem: Udledningen af CO2 er for høj.

Og selvom forskerne har mange gode idéer, så er det først og fremmest politikerne, der skal sætte kursen for at nedsætte CO2 udslippet global.

Men du kan også gøre en indsats for at passe på klimaet, siger Rasmus Tonboe.

- Du kan for eksempel flyve mindre, isolere dit hus bedre og køre i elbil. Det er nogle store investeringer, som vi skal lave lige nu og her. Men så får vi måske en lavere varmeregning og færre udgifter til bilen, siger Rasmus Tonboe.

Facebook
Twitter