Hvordan beskatter man en kobøvs?

Det bliver en af de første - og sværeste - opgaver, som den kommende regering skal løse.

Et flertal i Folketinget er i dag enige om, at landbruget fremover skal betale for de klimaskadelige gasser, der slipper ud fra deres dyr og jorde. Et udslip, som de sidste ti år ikke har bevæget sig nedad.

Men ingen er indtil videre kommet med et bud på, hvordan sådan en afgift kan skrues sammen.

Det gør De Økonomiske Vismænd nu for første gang i dag.

- Vi foreslår en model inspireret af New Zealand, hvor man er på vej med verdens første klimaafgift på landbruget, siger Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand.

Samtidig anbefaler vismændende, at afgiften træder i kraft snarest muligt.

Kan det lade sig gøre?

Industrien i Danmark er allerede blevet pålagt at betale en klimaafgift på 750 kroner.

Men politisk er det gået langsommere med landbruget. Blandt andet fordi det er mere kompliceret at beregne udslippet fra de enkelte gårde end fra en skorsten.

For eksempel bøvser ikke alle køer lige meget metan, og ikke alle marker udleder lige meget CO2. Og dermed er det sværere at regne ud, hvad den enkelte landmand skal betale i afgift.

Vismændene anerkender, at det ikke er nemt. Men det er altså heller ikke sværere, end at det kan lade sig gøre.

Af den nye rapport fremgår det, at man med den nuværende viden kan lave et detaljeret regnskab for 80 procent af landbrugets udledninger. Mens de sidste 20 procent mangler.

Gør som i New Zealand

Derfor foreslår vismændene den new zealanske model, hvor landmanden kan vælge mellem to måder at opgøre sit klimaregnskab på.

Enten med et simpelt regnskab, som er lavet ud fra standardberegninger på, hvad hans køer og jorde udleder.

Eller med et detaljeret regnskab, som vil kræve mere arbejde af landmanden. Til gengæld giver det bedre muligheder for at dokumentere nye klimatiltag og på den måde kan landmanden slippe billigere i skat i takt med, at udledningerne falder.

I New Zealand har man endnu ikke fastlagt, hvor høj prisen på afgiften skal være. Men ifølge vismændene bør en dansk afgift på landbruget ramme omkring 1.100 kroner per ton, der udledes, når vi når frem til 2030.

- Det er vores anbefaling, siger Lars Gårn Hansen.

De penge, der kommer ind via en afgift, skal ifølge vismændene føres tilbage til landbruget som tilskud til forskning og udvikling.

'Man afvikler vores gode, danske landbrug'

Men selvom pengene føres tilbage til landbruget, vil en afgift i størrelsesordenen 1.100 kroner per ton ifølge Landbrug og Fødevarer ødelægge erhvervet.

- En afgift på 1.100 kroner er af en sådan højde, at man rent faktisk afvikler vores gode, danske landbrugsproduktion, siger klimachef Niels Peter Nørring.

Vismændene lægger ikke skjul på, at deres forslag til en afgift vil betyde færre arbejdspladser i landbruget og i følgeerhvervene. Som for eksempel landets slagterier.

- Vores beregninger peger på, at man vil miste omkring hver fjerde arbejdsplads i landbruget, så det får betydelige konsekvenser i landbruget, siger Lars Gårn Hansen.

Han understreger - som tidligere vismandsrapporter har vist - at arbejdspladserne vil opstå andre steder. Vismændene mener også, at det danske landbrug skal se anderledes ud end i dag, og den forandring skal afgiften hjælpe med.

Blandt andet ved at gøre de mest klimabelastende varer dyrere, så vi forbrugere begynder at spise grønnere og landmændene at producere grønnere varer.

- Det er en del af den omstilling, der skal til, hvis man gerne vil nå 70-procentsmålet, siger Lars Gårn Hansen.

Mens en afgift altså vil koste landbruget mange arbejdspladser, er det omvendt heller ikke gratis at lade landbruget gå fri.

Under valgkampen regnede den grønne tænketank Concito ud, at det kan koste skatteborgerne en milliardstor ekstraregning, hvis landbruget ikke bliver pålagt en afgift. Et regnestykke, som vismændene har bakket op om.

I det tilfælde bliver det nemlig danskerne, der skal betale for tilskud og støtte til deres omstilling. Landbruget står i dag for 35 procent af de danske udledninger, og det kan ikke lade sig gøre at nå klimamålene uden også at reducere i landbruget.

Landbruget afviser vismændenes forslag

Landbrug og Fødevarer holder fast i, at det er "stort set umuligt" at beregne udledningerne fra landets gårde præcist nok til at lave en afgift.

- Der går meget lang tid, inden man kan få nogle ordentlige skøn for det, så derfor er det umuligt at lave en afgift, siger Niels Peter Nørring, klimachef i Landbrug og Fødevarer.

Landbruget skal i stedet selv stå for at nedbringe deres udledninger ad frivillighedens vej, siger han.

- Vi mener, at markedet skal løse det selv, siger han.

- Vi er helt sikre på, at vi - med de initiativer, der bliver sat i gang nu og med den forskning og udvikling, der foregår i Danmark - vil kunne levere i forhold til det bindende klimamål i 2030, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Socialdemokratiet eller Venstre på grund af de igangværende regeringsforhandlinger.