Vismændene har regnet: CO2-afgift giver den mindste regning – men landbruget bliver slagtet

Den grønne omstilling bliver enten dyr for landbruget eller for danskerne, lyder det i ny rapport fra vismændene.

Det er især den mest CO2-udledende del af landbruget, som for eksempel kvægavlen, der vil blive ramt hårdt af CO2-afgifter. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Det har længe været et varmt politisk emne, om Danmark skal have en høj afgiftdrivhusgasser eller ej.

Nu har de økonomiske vismænd for første gang lavet et udførligt regnestykke af, hvad det vil koste at nå det danske klimamål i 2030 med og uden en sådan afgift.

Konklusionen er meget klar: Den grønneste omstilling bliver billigst med en CO2-afgift, og det vil ikke koste danske arbejdsplader, som ellers har været et af hovedargumenterne mod afgiften.

- Det er den billigste vej at nå til de ambitiøse klimamål, vi har, siger Lars Gårn, der er professor på Københavns Universitet og miljøøkonomisk vismand.

Vismændene anbefaler derfor, at det i 2030 skal koste 1.200 kroner at udlede et ton CO2. Ligesom de skriver, at politikerne hurtigst muligt skal melde ud, at der kommer en høj CO2-afgift, så der ikke bliver investeret sort, men grønt i de næste år.

Billigere endnu

Ifølge vismændenes beregninger vil den samlede grønne omstilling koste samfundet fire milliarder kroner om året i 2030. Det svarer til omkring 0,15 procent af BNP.

Det er væsentligt billigere end tidligere beregninger fra blandt andet Klimarådet, der satte prisen til 16 milliarder kroner om året i 2030. Samtidig slår vismændene fast, at problemet med at udledningerne blot vil flytte til udlandet, hvis Danmark får en høj CO2-afgift, heller ikke er så store som før antaget.

Uden afgift bliver det dyrere

Vismændene har selvfølgelig også regnet på, hvad det vil koste uden en CO2-afgift, hvor man i stedet for at straffe udledningerne giver tilskud til de grønne teknologier, vi gerne vil have flere af.

- Man kan godt vælge andre veje, så bliver det bare dyrere for gennemsnitsdanskeren, siger Lars Gårn Hansen.

- Der får vi omkostninger, der er tre til fire gange større, end hvis vi bruger afgiften. Og ude i den virkelige verden bliver det formodentlig endnu dyrere, siger Lars Gårn Hansen.

Prisen for at gå den vej lyder på 18 milliarder i stedet for fire.

Landbruget er den store taber

Nu tænker du måske: Det lyder fedt, lad os få en CO2-afgift. Men så enkelt er det ikke.

For selv om en CO2-afgift efter vismændenes hoved ikke samlet set vil koste arbejdspladser, vil afgiften flytte job fra et sted til et andet.

Og her vil landbruget blive den store taber.

- Det vil være de mest CO2-belastende dele af landbruget, der bliver ramt særlig hårdt. Det er kvægproduktionen, siger Lars Gårn Hansen.

Lars Gårn Hansen er professor i økonomi på Københavns Universitet og en af de fire økonomiske vismænd. (Foto: Martin Sylvest © Scanpix)

I alt vil landbruget og fødevareindustrien ifølge beregningerne miste op mod 19.000 job, og de konsekvenser er simpelthen for store, lyder det fra landbrugets interesseorganisation.

- Den her rapport understreger, at det har meget vidtrækkende konsekvenser med en CO2-afgift for landbruget og hele fødevareindustrien, siger Niels Peter Nørring, der er klimadirektør i Landbrug og Fødevarer.

- Når vi nedlægger arbejdspladser i landbruget og i fødevareindustrien, så er det arbejdspladser, der ligger ude på landet. De nye arbejdspladser, der kommer, er inde i byerne, så det vil være sådan, at du affolker landdistrikerne og får flere folk i byerne.

Hvis landbruget får lov at slippe

Vismændene har også regnet på, hvad det vil betyde, hvis landbruget bliver fritaget fra at betale for deres udledninger. I så fald lyder regningen på 12 milliarder - det vil altså sige, at det bliver tre gange så dyrt for danskerne.

Er det fair, at danskerne samlet set skal betale mere for, at landbruget ikke bliver ramt?

- Jeg tror ikke, at det bliver dyrere for Danmark. For med en CO2-afgift, hvor du lægger afgifter på klimagasser, vil du flytte produktion ud af Danmark og svække hele fødevareklyngen betragteligt. Den svækkelse vil få vidtrækkende konsekvenser for vores overlevelse og dermed på sigt blive dyr for Danmark, siger Niels Peter Nørring fra Landbrug og Fødevarer, som er "skeptisk" over for vismændenes tal.

- De resultater, der kommer ud af sådan en regnemaskine som vismændenes, afhænger jo meget af, hvilke forudsætninger du lægger ind. Jeg tror, at du kunne komme frem til nogle andre resultater, hvis du lagde nogle andre forudsætninger ind, siger han.

Finansminister Nicolai Wammens (S) reaktion på vismændenes rapport er mere blandet.

- Jeg synes, det er et rigtig godt stykke arbejde, der er blevet lavet, som jo viser, at en CO2-afgift er et rigtig vigtigt værktøj til at nå i mål med den grønne omstilling. Men som jo også peger på de dilemmaer, der er, siger han.

- At vi skal huske at passe på, at vi har danske arbejdspladser, og at vi ikke bare flytter produktion uden for landets grænser, siger han.

Venter på flere eksperter

Selv om vismændene anbefaler, at politikerne allerede nu melder ud, at der kommer en høj CO2-afgift, har Nicolai Wammen ikke tænkt sig at foretage sig mere lige nu.

I stedet vil han afvente den ekspertgruppe, som lige nu kigger på, hvordan en CO2-afgift kan skrues sammen. Deres anbefalinger kommer i to omgange - i slutningen af året og i efteråret 2022.

Han regner dog med, at både erhvervslivet og landbruget vil "foretage kloge beslutninger", fordi de godt ved, at det er "den her vej, vi går nedad".

Må den grønne omstilling ikke ramme nogen arbejdspladser?

- Den grønne omstiling vil betyde, at nogle arbejdspladser forsvinder og andre kommer til. Men vi skal gøre det på en klog måde, sådan at vi sørger for, at samtidig med vi når vores klimamål, så bevarer vi flest mulig arbejdspladser i Danmark, siger han

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk