Danmarks bygnings- og boligmasse ikke er klar til at håndtere de temperaturstigninger, som venter os.

Ifølge en ny rapport fra Oxford University befinder Danmark sig sammen med andre nordiske lande i top ti over lande, der er mindst forberedt.

Rapporten peger på, at behovet for at afkøle boligerne vil stige med 24%, hvis gennemsnitstemperaturen i verden stiger en halv grad mere end de 1,5 grader, der er målet i Paris.

Og det er især de ekstremt varme dage, som bliver et problem i fremtiden.

Bygget til at holde varmen

Ifølge Steffen Petersen, der er professor ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign på Aarhus Universitet, så skyldes Danmarks placering i rapporten, at vi herhjemme har bygget til et helt andet klima.

- Vi designer vores bygninger til, at vi skal kunne holde varmen i store perioder, og derfor står vi med nogle bygninger, som måske ikke er klar til en fremtid, hvor vi har et kølebehov, siger han.

Ifølge ham er årsagen til problemet byggeri med glas, der siden 1960'erne og op til i dag har været en del af de danske hjem.

- Vi isolerer godt samtidig med, at vi har store vinduespartier, der sørger for et godt varmetilskud, som er vigtigt om vinteren for at holde vores varmebrug nede, men det har den omvendte effekt om sommeren, hvor vi ikke har brug for et varmetilskud, tværtimod forårsager det en overophedning, siger han og fortsætter.

- Der har altid været fagfolk, som har kritiseret den udvikling, fordi det vil ende med det, som vi står med nu, at vi har et kølebehov i et land, hvor vi egentlig udpræget har temperaturer, der ikke skulle give et kølebehov, men et varmebehov.

En meget varm lejlighed

En varm sommer i 2018 var et vindue ind i fremtiden i forhold til de alt for varme boliger, siger Steffen Petersen.

- Der hørte vi meget om de nyere boliger i eksempelvis Nordhavn i København og Aarhus Ø, hvor folk ikke kunne opholde sig i stuer og soveværelser. Ikke engang om natten, hvor det var så varmt, at de lå og sov på gulvet på badeværelserne. Og det tyder på, at de her bygninger ikke er designet de her situationer.

En af dem, der kender til problemet med varme dage, er Anna Leth Clante, som bor i en nybygget lejlighed i København.

- Især om sommeren er det konstant varme, som bare buldrer ind hele dagen. Vi lejede den her lejlighed på grund af den energibesparing, man skulle få om vinteren. Det skulle være nemt og klimavenligt at bo i, men det er det altså ikke om sommeren, siger hun.

Hun har derfor været nødt til at investere i elektriske apparater, der skal gøre det udholdeligt at opholde sig i lejligheden – men uden held.

- Vi har brugt blæsere og kølere som kan få temperaturen ned, og vi har også installeret nogle gardiner, som skulle tage noget af varmen, men det hjælper ikke, så vi kan ikke være i vores primære stue, og vi kan heller ikke være i vores kontor.

Et velkendt problem

Hos videncentret Bolius er det ikke en nyhed, at flere boligejere har problemer med varmen. Tværtimod, fortæller Tue Patursson, der er ekspert i byggeteknik, klima og energi.

I deres egen årlige klimaundersøgelse er det et punkt, der generer flere og flere i nye boliger, og han kan frygte, at folk kigger mere mod elektroniske løsninger for at få kølet boligen ned.

- Tidligere har vi netop kigget på, hvordan vi varmer vores bolig op om vinteren, nu bliver også nødt til at kigge på, hvordan vi får kølet om sommeren. Så jeg tror, det bliver en af måderne, folk finder løsningen på. Men der er en god gammel ventilator nok bedre end at købe et airconditionanlæg eller en varmepumpe, fordi den bruger mindre strøm.

Han opfordrer fremtidige boligejere til at holde øje med, hvor store vinduespartier der er mod syd og vest i boligen samt kigge på, hvordan værelserne ligger og helst have et soveværelse, der vender mod nord.

- Det er desværre det her med, at vores huse er bygget som en termoflaske. De kan holde på varmen om vinteren, men de kan desværre også holde på varmen, hvis den først er kommet ind, om sommeren, hvor gamle boliger havde lidt mere træk og knap så store vinduer.

Også Steffen Petersen mener, at det er et skridt i den forkerte retning, hvis vi skal begynde at kaste penge efter elektronik eller pumper for at få bugt med varmen.

- Der er en risiko for, når folk føler sig ukomfortable i eget hjem med de her temperaturer, at man investerer i moderne varmepumper, som er relativ billig, og sætter den op i bynære områder for at køle ens bolig, men det giver et forøget strømforbrug og støjgenerering, og det vil være dårligt for den grønne omstilling.

Et bud på en løsning

Når vi designer bygninger i dag, så beror det på vejrdata fra 2001 til 2010 fra Holbæk Lufthavn, og så designer vi alt byggeri, som om det ligger det samme sted i Danmark.

Og derfor ville det give mening at bygge ud fra fremtidige forhold i stedet for tidligere data, siger Steffen Petersen.

- Det man kunne tænke lidt over fremadrettet i forhold til det nye byggeri, det er at prøve at designe vores bygninger ud fra vejret i fremtiden. Kan vi på en eller anden måde bruge nogle beregninger, hvor vi ser frem i tiden i stedet for at bruge historisk vejrdata, som vi gør i dag, og på den måde få planlagt vores byggeri for fremtiden fremfor at planlægge det som noget byggeri, der skal stå her og nu, siger han og tilføjer.

- Man skal prøve at kigge på det lokale vejr og fremskrive vejrdata 30 år frem i tiden måske, og bruge det til at regne på, hvordan vi skal lave bygninger i dag.