Vores forfædre udryddede (alligevel) ikke fortidens store dyr

Det var derimod et koldere klima, der var skyld i udryddelsen af mange arter af giraffer, næsehorn og elefanter, viser ny forskning.

En tegning af hvordan en gruppe af fortidsmenneske-arten "Australopithecus" kunne se ud. Selvom de ser aggressive ud på billedet her, så står de altså ikke bag udryddelsen af flere giraf-, næsehorn- og elefantarter. Det var derimod klimaet. (Foto: Matheus Vieeira)

I mange år har forskerne haft en teori om, at det moderne menneskes forfædre - Australopeticus og Homo Erectus - stod bag udryddelsen af en række store pattedyr.

Men ny amerikansk forskning viser, at det måske slet ikke forholder sig sådan.

Forskerne fra University of Utah opstiller nemlig en række argumenter for, hvorfor den gamle teori ikke holder. De store pattedyr begyndte allerede at uddø for 4,6 millioner år siden - næsten en million år før, mennesket overhovedet begyndte at jagte dem.

Og for omkring 5 millioner år siden begyndte klimaet også at køle ned og de store skove - som planteæderne levede af - blev erstattet af græs og savanne.

Ifølge professor på Statens Naturhistoriske Museum, Kurt H. Kjær, stemmer den nye teori godt overens med hans egen viden om perioden.

- At det er klimaets skyld lyder mere rigtigt, end at mennesket skulle stå bag. Amerikanerne har fat i den lange ende, hvad det angår. Når dyrenes habitatet ændrer sig, sker der nemlig ting og sager, siger han.

Faldende CO2-niveau var dræberen

For omkring 5,3 millioner år siden begyndte den periode, som geologerne kalder “Pliocæn”. Det var deromkring, de store pattedyr begyndte at uddø.

Ifølge Kurt H. Kjær var pliocæn en varm periode i forhold til i dag. Og i starten gik det faktisk rigtig godt for de store dyr.

- På det tidspunkt var der 10-17 grader varmere om sommeren på Grønland og Arktis. Der var næsten ikke nogen is deroppe - og der gik kameler rundt i Nordcanada, siger han.

Mere nedbør og de højere temperaturer betød, at skovene strakte sig over store dele af planeten. Det perfekte habitat for store planteædere.

Men så begyndte der at ske noget.

- I løbet af pliocæn sker der store ting. Kontinenterne flytter sig, og Sydamerika hægter sig på Nordamerika, da den naturlige åbning ved Panama lukker. Det ændrer havstrømmene og sætter gang i en global nedkøling, forklarer han.

Isen begynder langsomt at lægge sig på arktis og binder en masse CO2 fra luften. Jo mere is der dannes på polerne, desto mere af solens lys bliver der reflekteret tilbage i rummet - og det får temperaturen på Jorden til at falde.

De lavere temperaturer får, ifølge de amerikanske forskere, vegetationen til ændre sig. Skovene svinder ind og bliver erstattet med græsarter. De store planteæderes lækre buffet.

Farvel, Sabeltandstiger!

Ved hjælp af en række datasæt over alle de fossiler, der er blevet fundet fra de sidste syv millioner år, dannede forskerne sig et overblik over, hvor mange store pattedyr, der er uddøde.

Og billedet er tydeligt. Der var langt flere store pattedyr her på jorden, går vi bare nogle få millioner år tilbage.

Hele 28 arter forsvandt fra Afrika på grund af klimaforandringerne - og ikke alle var planteædere. For når de store planteædere forsvinder, så påvirker det nemlig også rovdyrene, forklarer forskerne i en pressemeddelelse.

Store rovdyr, som eksempelvis arter af sabeltandstigeren, forsvandt højst sandsynligt også fordi de levede af store byttedyr.

Kulstof-analyse afslører faunaen

Grunden til at de amerikanske forskere overhovedet gik i gang med at undersøge masseuddøen af store pattedyr, der startede for 4,6 millioner år siden skyldtes, at de undrede sig over, at meget få havde trykprøvet teorien om, at fortidsmennesket stod bag udryddelsen.

Det var altså bare noget vi havde antaget.

Ved at koble deres overblik over hvilke arter, der forsvandt hvornår, med tabeller over CO2-niveauet i atmosfæren, kulstof-analyser af jordlag fra perioden og tænder fra fossilerne, blev det klart for dem, at mennesket ikke kunne stå bag.

Alt levende - planter og dyr - efterlader nemlig et spor af kulstof-partikler i jorden, som stadig kan ses i dag millioner af år efter. Tæt jungle efterlader et bestemt aftryk af kulstofpartikler, og græsarter et andet.

På den måde har forskerne kunnet se, at vegetationen ændrede sig drastisk i takt med at dyrene uddøde.

Forskerne understreger dog, at det stadig er relevant at se på, hvordan det moderne menneske - homo sapiens - de sidste 300.000 år har været primære årsag til udryddelsen af en lang række dyrearter.

Men fortidsmennesket går altså fri.

Facebook
Twitter