Kosmisk stråling gav måske Apollo-astronauter hjertekarsygdomme

Forskere har undersøgt effekten af kosmisk stråling på blodkredsløbet.

Astronauten Edgar D. Mitchell var en af astronauterne på Apollo 14. Han har sammen med 23 andre astronauter fra Apollo-missionerne været udsat for store mængder kosmisk stråling. Ifølge et nyt studie, har denne stråling negative konsekvenser for blodkredsløbet. (© Nasa)

Apollo-missionernes astronauter har fire til fem gange så høj risiko for at udvikle hjertekarsygdomme som deres kollegaer, der enten aldrig har været i rummet, eller som aldrig har bevæget sig længere ud end lavt jordkredsløb.

I hvert fald ifølge et nyt studie, som netop er publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.

24 mænd har været i det ydre rum

Apollo-programmet, som fandt sted mellem 1961 og 1972, er bedst kendt for månelandingen, men i årene 1968 til 1972 blev i alt 11 bemandede fartøjer sendt ud i rummet, hvoraf ni nåede længere ud end lavt jordkredsløb.

Ombord på de ni rumfartøjer var 24 mænd, som dermed har været længere ude i rummet end noget andet menneske har været før eller siden.

Og på vejen mod månen passerede de 24 mænd magnetosfæren, der normalt fungerer som et magnetisk skjold mod kosmisk stråling.

Det kan have haft konsekvenser for Apollo-astronauternes helbred, mener forskere fra Florida State University, som derfor har undersøgt den kosmiske strålings effekt på blodkredsløbet.

Kosmisk stråling skader blodårer i mus

Forskerne undersøgte data fra næsten 120 afdøde astronauter, hvoraf syv var Apollo-astronauter. Tre af de syv døde af en hjertekarsygdom.

Og den andel, 43 procent, er fire til fem gange højere sammenlignet med de astronauter, som aldrig var i rummet eller som kun fløj i lavt jordkredsløb.

Syv personer er dog en meget lille forsøgsgruppe, så for at undersøge effekten af den kosmiske stråling, undersøgte forskerne også mus, som de udsatte for både vægtløshed og den samme type stråling, som den astronauterne på Apollo-missionerne havde været udsat for.

Vægtløsheden så ikke ud til at have nogen betydning for musene, men strålingen påvirkede nogle proteiner, som virker ved at få blodårene til at slappe af.

Derved bliver årene snævre og ufleksible, hvilket giver blodet større modstand, og det kan føre til forhøjet blodtryk, åreforkalkning og i værste fald hjertesygdom.

- Museforsøgene viser, at stråling fra det ydre rum er skadelig for karsystemets helbred, siger professor Micheal Delp, som er en af forskerne bag det nye studie, i en pressemeddelelse.

Opdagelse kan få betydning for fremtidige missioner

Forskerne vil i samarbejde med NASA fortsætte studiet af Apollo-astronauternes helbred, hvilket er relevant set i lyset af de fremtidige missioner, som skal bringe mennesker til både Månen og Mars.

NASA planlægger at sende astronauter rundt om månen fra 2020 til 2030 i forberedelserne til senere bemandede Marsmissioner. Rusland, Kina og den Europæiske Rumorganisation har også blikket vendt mod fremtidige månemissioner.

Derudover planlægger det private SpaceX-program en mission, som skal bringe mennesker til Mars i 2026.