For 100 år siden dræbte virus 50 millioner: Det vil ske igen, advarer dansk ekspert

Én gang i hvert århundrede rammer den perfekte virus. Sidst det skete - i 1918 - kaldte vi det den Spanske Syge.

ILLUSTRATION: Influenza er luftbåren, og det er svært at undgå smitte, hvilket er en af grundene til at man frygter en meget dødelig version.

I sidste uge hørte du om de første dødsfald i Europa. Sydpå.

Igår kom sygdommen til Danmark. Og nu er din kæreste begyndt at hoste. Er det din tur næste gang?

Panik og kaos ville lamme verden, hvis en pandemi ligesom Den Spanske Syge ramte os igen.

I 1918 spredte sygdommen sig i løbet af få måneder til hele kloden, og det anslås at næsten 50 millioner mennesker døde.

Men ifølge Anders Fomsgaard, professor og leder af Virus Research & Development ved Statens Serum Institut, hører epidemier af den størrelsesorden desværre ikke kun til i historiebøgerne:

- Det er ikke et spørgsmål om en lige så dødelig pandemi kommer igen. Det er et spørgsmål om, hvornården kommer. Sådan en virus som ingen er immune overfor, og som måske opstår én gang i hvert århundrede.

Men hvordan mener eksperterne, at sådan en pandemi kunne opstå? To forskere tegner ét muligt skrækscenarie.

Pandemiernes herre hedder influenza

Influenza-virussen har en række egenskaber, der tilsammen gør, at det er netop den, forskerne frygter mest. Ser man historisk på det, er det da også netop den virus, der har været skyld i mange af fortidens pandemier, herunder den Spanske Syge.

For det første er den luftbåren, så den smitter let. Desuden findes der mange forskellige influenza-typer, og de er gode til at bytte gener med hinanden:

- Influenza er på den vis unik. Når to forskellige influenzavira mødes, kan de ’blande’ kortene og skabe en helt ny virus med nye egenskaber, fortæller Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.

Og det er farligt, fordi influenzaen så er i stand til hurtigt at forandre sig, så hverken menneskers immunsystem eller vaccinationsprogrammer kan følge med.

Døden kommer flyvende

Heldigvis er dødeligheden lav for de typer af influenza, der lægger kontorlandskaber øde i ugevis hver eneste vinter. Men opstår der en type, som vi mennesker ikke er vant til, er situationen en anden:

- Vådfuglene er influenzavirussens naturlige vært. Det betyder, at de har en masse typer influenza i kroppen uden at være syge. Men når et menneske bliver smittet med en ny type fugleinfluenza, så er dødeligheden ofte over 90 procent, fortæller Anders Fomsgaard.

Det er dog uhyre sjældent, at en fugl smitter et menneske, og det kræver meget tæt kontakt med fuglen. Og selv hvis en person bliver smittet, er det næsten umuligt, at sygdommen så kan smitte videre til andre mennesker.

- Men skrækscenariet er, at en fugleinfluenzavirus med 90 procent dødelighed får evnen til at smitte fra menneske til menneske, fortæller Anders Fomsgaard.

Fugle- og menneskevira dater i grise

Og hvordan kan en fugleinfluenza så ændre sig, så den kan smitte fra menneske til menneske? Det kan den fx hvis den forkerte fugl møder den forkerte gris:

- Grise har den mærkværdige evne, at de både kan blive smittet med menneskeinfluenza og fugleinfluenza. Så grise er sådan lidt en gryde, hvor virus fra fugle og mennesker kan mødes. Og når de to vira mødes i grisen, så kan de rekombinere, fordi netop influenzavira jo er gode til at bytte gener, forklarer Anders Fomsgaard.

Og så er helvede næsten løs, fortæller Søren Ris Paldan:

- Hvis virussen kommer fra dyr, vil vi typisk være meget lidt modstandsdygtige overfor den. For den ligner ikke noget, vores immunsystem før har mødt, forklarer han.

Dermed er den såkaldte flokimmunitet ikke til stede, og stort set alle mennesker, der bliver udsat for smitte, bliver syge og dør. Men inden da når de at smitte mange flere.

Sygdommen smutter ud i verden

Hvor mange der bliver smittet med den dødelige sygdom afhænger bl.a. af den såkaldte inkubationstid, altså perioden fra man bliver smittet til at man bliver syg:

- Her kan man smitte andre uden at ane, at man har virus. Jo længere inkubationstiden er, jo flere kan man smitte, forklarer Søren Riis Paludan.

Influenza har normalt en relativ kort inkubationstid på nogle dage. Det er dog længe nok til at nå at smitte mange mennesker:

- Især i de store byer, hvor mennesker lever tæt, bemærker Anders Fomsgaard.

Desuden lever vi i dag i en global tid. Lufthavnene kan fx fungere som et glimrende sted for en virus at sprede sig til mange mennesker, som herefter rejser ud til alle hjørner af planeten.

Det er altså ikke urealistisk, at en virus kan blive en pandemi hurtigere end nogensinde.

Vi kan opdage den i tide

Opskriften lyder måske simpel, og dommedag venter lige om hjørnet.

Eller måske ikke:

- En virus med alle de uheldige egenskaber opstår ikke på én dag. Vi ser typisk tre bølger i løbet af et par år. I første bølge er den ikke så smitsom, men opdager vi den allerede her har vi en chance for at nå at lave en vaccine inden tredje bølge, som har pandemisk potentiale, fortæller Anders Fomsgaard.

Det skete for eksempel med svineinfluenzaen, der ramte Mexico og USA i 2009: Man opdagede en virus, der endnu ikke var særlig smitsom mellem mennesker, og fik den stoppet i tide.

Men Anders Fomsgaard vurderer, at der var en portion held involveret i 2009:

- Det var heldigt, at det skete i USA. For hvis nu det var sket i fx Nordkorea eller Myanmar, havde vi måske ikke opdaget første bølge. Og jeg frygter lidt at det med internationalt samarbejde i den situation er lidt en illusion, forklarer han.

Facebook
Twitter