120.000 hjertekarpatienter skal have undersøgt deres gener

Undersøgelsen skal give mere viden om de sygdomme, der er skyld i hver fjerde dødsfald herhjemme.

Med undersøgelsen håber forskerne, at de i fremtiden vil kunne diagnosticere og behandle de mange hjertepatienter i Danmark meget bedre. (© dr)

Ditte Skov Jensen legede sjældent med sin far som barn. Han blev hurtigt forpustet, og i mange år troede lægerne, at han havde astma. Først langt senere fandt de ud af, at han på grund af en genfejl havde et forstørret hjerte, som i sidste ende kostede ham livet i en alder af 60 år.

Som voksen fandt Ditte ud af, at hun havde den samme genfejl som sin far. Det fik hende til at lægge sit liv om, og siden har hun tabt 15 kilo. Og resten af sit liv skal hun gå til regelmæssige tjek med sit hjerte.

Efter hun fik kendskab til sin genfejl, har Ditte lagt sit liv om og træner flere gange om ugen, for som hun siger: at give sit hjerte de bedste arbejdsbetingelser. (© dr)

Netop fordi man kender Dittes genfejl, og hvad den betyder, kan hun få lige præcis den behandling, der passer til hende.

Skræddersy behandlingen

Og den nye store undersøgelse skal netop bidrage til, at flere hjertepatienter i fremtiden kan få præcis den behandling, de har brug for, forklarer overlæge på Rigshospitalet, professor Henning Bundgaard.

- Det her gør op med ’one size fits all-behandlingen’, og vi vil kunne gøre behandlingen meget mere personlig. For den enkelte patient vil det her betyde, at når han kommer herind, så vil vi i fremtiden have en meget mere præcis diagnostik, sådan at vi kan sige – det var det her, der gjorde dig syg, og det er den her behandling, du skal have.

Høj eller lav risiko for hjerteproblemer

Hjertekarsygdomme dækker over en række sygdomme i hjertet: Forhøjet blodtryk, åreforkalkning eller forsnævringer, kolesterolsygdomme, hjerterytmesygdomme og hjertesvigt. Knap en halv million danskere har en hjertekarlidelse, og hvert år kommer der cirka 50.000 nye til.

Og ved at finde ud af, præcis hvordan sygdommene opstår i generne, og hvordan de udvikler sig over tid, så forudser Henning Bundgaard, at behandlingen for en hjertelidelse i fremtiden bliver væsentligt bedre.

For forskerne vil kunne målrette den til den enkelte patient.

- Vi vil formentlig kunne inddele patienter i højrisiko- eller lavrisikogrupper. Og dem som er i lavrisiko behøver måske ingen eller kun en mild behandling, mens dem, der er i højrisikogruppen, der skal vi gøre alt, hvad vi kan.

Og det vil have stor betydning for den enkelte, siger Henning Bundgaard.

- Hjertesygdomme er livslange behandlinger med bivirkninger og omkostninger. Og her tror vi, at vi kan gøre det væsentlig bedre, så folk får en mere præcis behandling, som er mere effektiv.

Om undersøgelsen

  • Det er Rigshospitalet i samarbejde med Københavns Universitet, der skal stå for undersøgelsen.

  • Cirka 120.000 tilfældigt udvalgte patienter undersøges for de mest hyppige genforandringer relateret til hjertesygdomme. Det sker igennem blodprøver, som analyseres af et stort firma i Island. Under den analyse kan man ikke se, hvem de enkelte blodprøver kommer fra.

  • Data på de enkelte patienter bliver efterfølgende beskyttet, og det forbliver i Danmark, hvor de opbevares på en særlig computer.

  • Hvis forskerne undervejs finder en kromosomafvigelse hos en patient, som har betydning for patientens helbred og som kan behandles, vil patienten blive kontaktet.

Facebook
Twitter