15 franskmænd sad frivilligt i en grotte i 40 dage uden dagslys, telefoner eller ure

Forskere vil undersøge, hvordan isolation påvirker vores døgnrytme og sociale relationer.

De frivillige havde særlige solbriller på, da de kom ud af grotten, for at beskytte deres øjne, som ikke havde set naturligt dagslys i 40 dage. (Foto: FRED SCHEIBER © Scanpix)

I lørdags kom 15 franskmænd til syne fra en grotte i Frankrig.

Her har de været isoleret sammen i 40 dage som en del af et forskningsprojekt.

De har spist sammen, sovet sammen og haft gang i forskellige projekter i grotten.

Det skriver flere internationale medier som The Guardian.

De 14 frivillige - og forsker Christian Clot, der stod for forsøget - har levet sammen i grotten uden adgang til ure, telefoner eller naturligt lys.

Forskerne vil nemlig se, hvordan det påvirker døgnrytmen at være isoleret uden naturligt lys. Eksperimentet er en del af forskningsprojektet Deep Time.

- Her er vi. Vi har lige forladt (grotten, red.) efter 40 dage (...) For os var det en ægte overraskelse. I vores hoveder var vi gået ind i grotten for 30 dage siden, siger Christian Clot ifølge The Guardian.

Søvn ødelægger tidsfornemmelse

Det giver god mening, at de frivillige og forskeren ikke kan finde rundt i, hvor mange dage de har været i grotten.

En af de frivillige fortalte til The Guardian, at hun godt kunne være blevet et par dage mere i grotten. (Foto: FRED SCHEIBER © Scanpix)

Det fortæller Poul Jørgen Jennum, der er overlæge på Rigshospitalet og leder på Dansk Center for Søvnmedicin.

- Når vi sover, mister vi tidsfornemmelsen. Mange har prøvet at vågne om natten, hvor de ikke aner, om klokken er ét om natten eller fem om morgenen, siger han og fortsætter:

- Det samme gør sig gældende i grotten. Det er svært at vide, hvor længe man har sovet.

Almindeligvis kan man orientere sig om, hvilken tid det er på døgnet ud fra dagslys. Men i grotten er der kun kunstigt lys.

Dit indre ur går ‘forkert’

Det er ikke første gang, at et forsøg laves, hvor frivillige isoleres.

De første forsøg med frivillige, der blev isoleret i grotter, kom frem i 1960’erne.

Her blev de frivillige isoleret i saltminer i Østrig, hvor de frivilliges døgnrytmer blandt andet blev analyseret.

Derfor har vi også i mange år vidst, at mennesket har et indre, biologisk ur. Det er særligt styret af dagslys.

- Morgenlys nulstiller dit indre ur. Morgenlys fortæller din krop, at nu er en ny dag i gang, siger Poul Jørgen Jennum.

I 2017 fik tre amerikanske søvnforskere Nobelprisen i medicin, fordi de havde fundet frem til de døgnrytmeregulerende gener, der giver os et indre ur.

- Det særlige er, at de fleste mennesker har et indre ur på 24,5 til 26 timer, siger Poul Jørgen Jennum.

Der var syv kvinder og otte mænd i grotten i 40 dage. (Foto: FRED SCHEIBER © Scanpix)

Det betyder, at hvis dit indre ur er på 26 timer, vil du på 26 kalenderdage leve som om, at der kun er gået 24 dage, hvis du ikke har naturligt lys eller ure at orientere dig efter. - Det gør det også umuligt for de frivillige i grotten at holde styr på, hvor mange dage der er gået, og hvad der er dag og nat, siger han.

Mennesker samlet kan give konflikt

Forskerne bag det franske eksperiment har gennem sensorer også holdt øje med, hvordan de frivillige har haft sociale interaktioner eller reageret adfærdsmæssigt på isolationen.

Hvordan de 40 dage er forløbet i grotten, ved vi derfor først, når resultaterne er klar fra forskerne.

Men Ida Koch, der er uddannet psykolog og har arbejdet med isolation af fængslede personer i over tyve år, har nogle forsigtige bud.

- Der er selvfølgelig forskel på, at være frivilligt isoleret i en grotte med andre mennesker og at være fængslet alene og ufrivilligt, siger hun.

Men der er nogle reaktioner fra de frivillige, man kan forestille sig, at de har haft.

- Det er tænkeligt, at nogen er blevet følelsesmæssigt ustabile, har oplevet en rastløshed og der har været en vis mængde konflikt, når fremmede mennesker er isoleret sammen så længe i ukendte omgivelser, siger Ida Koch.

Få sanseindtryk kan påvirke os

Netop omgivelserne betyder noget for, hvordan det føles at være isoleret.

- Vi ved fra forskning i fanger, at det kan være en faktor i forhold til deres psykiske helbred, at deres sansemæssige indtryk er meget indskrænkede. Det kan også være tilfældet her, siger Ida Koch og fortsætter:

- Men i en grotte er lyduniverset monotont, og de kan ikke kigge på så meget andet end hinanden og grotten. De kan ikke mærke vinden på huden eller lade øjnene kigge på noget forskelligt, som vi kan, når vi kigger ud ad vinduet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk