20 år efter gen-gennembrud: Sådan udnytter politiet dna-spor til at afsløre gerningsmænd

Særlige analyser kan vise, hvilken hår-, hud- og øjenfarve gerningsperson har.

For bare 20 år siden var det umuligt at sige noget om gerningsmandens hudfarve eller alder ud fra dna-spor - sådan er det ikke i dag.

For 20 år siden gik den daværende præsident for USA Bill Clinton på skærmen og fortalte om en landvinding inden for videnskaben.

Efter at hundredvis af forskere fra et hav af lande i ti år havde knoklet på et projekt, der endte med at koste omkring 20 milliarder kroner, var det endelig lykkedes at kortlægge det fulde menneskelige genom.

Nu stod hele det til fri afbenyttelse for alle forskere.

Og inden for retsgenetikken, hvor man forsker i nye metoder til at opklare forbrydelser, var man hurtig til at udnytte det videnskabelige gennembrud.

Det fortæller Claus Børsting, der til dagligt er seniorforsker i retsgenetik på Københavns Universitet.

- For at få kortlagt hele genomet var der blevet udviklet en række nye metoder, og de metoder har revolutioneret biologisk og spredt sig til både medicinsk genetik og retsgenetik. De nye metoder har givet os mulighed for at få helt nye oplysninger ud om

gerningsmænd
, siger han.

Kan nu se hår- og hudfarve ved at kigge på dna

Da det i år 2000 lykkedes forskerne at kortlægge det menneskelige genom, havde politiet allerede i næsten 20 år brugt dna-beviser til at dømme

gerningsmænd
og sende dem i fængsel.

For at lave et dna-match, hvor man sammenligner noget dna fundet på et gerningssted - eksempelvis fra hud, sæd eller spyt - med en database af kendte forbrydere, har man nemlig ikke brug for hele genomet, forklarer Claus Børsting.

- Vi ser typisk på 16 områder af genomet, hvor vi ved, at der er stor variation fra person til person. Resten behøver vi sådan set ikke at kigge på. Ud fra det kan vi lave en dna-profil, som politiet så kan køre igennem deres database og se, om der er et match, siger han.

Men

kortlægningen
af genomet gav til gengæld Claus Børsting og hans kolleger en række helt nye muligheder.

Hvis politiet står uden mistænkte og ikke får noget match, når de søger i deres dna-database, var der før i tiden ikke så meget at gøre.

Men nu kan retsgenetikkerne analysere andre dele af genomet og fortælle politiet en hel del om, hvordan

gerningsmanden
ser ud.

- Vi kan lave særlige analyser, hvor vi kan bestemme hår-, hud- og øjenfarven på en person. Og vi kan faktisk også bestemme hvorfra i verden, personens forfædre stammer. Om hun eller han er europæer, afrikaner eller asiat, siger han.

Blodpletter og andre dna-spor kan faktisk i dag afsløre hud, hår og øjenfarve på gerningsmanden. Og i visse tilfælde også alderen. Her er det blodspor fra et knivstik i Sværtegade, som politiet har undersøgt. (Foto: Soren Bidstrup © Scanpix)

Blodspor kan afsløre alder i fremtiden

Faktisk kan forskerne også sige noget om en gerningsmands alder ved at kigge på

dna-sporene
. Men sikkerheden i metoden er ikke god nok endnu, og derfor er det ikke noget politiet har taget i brug.

Men Claus Børsting regner med, at alder er noget, de kommer til at kunne vurdere med rimelig stor sikkerhed i fremtiden.

Andre steder i verden bliver der også forsket i at identificere de gener, der koder for bestemte ansigtstræk, så man ud fra dna’en kan tegne et portræt af, hvordan personen ser ud.

- Det er simpelthen for usikkert endnu til, at vi kan bruge den metode. Men måske kan vi også gøre det engang i fremtiden, siger Claus Børsting.

Dna-matches er blevet langt billigere

Selvom principperne bag at lave et dna-match er de samme, som da det blev opfundet i 80’erne, har

kortlægningen
af genomet også rykket på det område.

Det er nemlig blevet meget billigere og langt mere præcist.

- De nye metoder er tusind gange mere effektive. I dag kan vi sekventere et genom på få dage til en billig pris, siger Claus Børsting og fortsætter:

- Det er en revolution, må man sige.

Og selvom der allerede er sket en række store fremskridt indenfor retsgenetikken de sidste 20 år, kan der vise sig at være mindst lige så mange i vente de næste 20, vurderer han.

Sådan fungerer et dna-match

  • Når politiet finder et spor på et gerningssted, som de vil have undersøgt, sender de det til retsgenetikerne på Københavns Universitet - som er de eneste i landet, der laver den slags.

  • Her tager de prøven - om det er blod, sæd eller spyt - og isolerer bestemte områder af dna’et deri. Derefter tilsætter de en væske og et enzym, der gør, at dna’et kopieres mange gange, så der er nok dna-strenge at arbejde med.

  • Derefter sprøjter retsgenetikerne dna-stykkerne ind i en elektrisk ladet gele, som de placerer i en maskine. Dna-stykkerne er negativt ladede, så de bevæger sig, når der bliver sat strøm til. De lange stykker er tungere og bevæger sig langsommere end de korte. Ved at måle tiden, det tager for stykket at bevæge sig gennem geleen, kan man regne længden på stykket ud - og på den måde lave en dna-profil. Længden på stykkerne varierer nemlig fra person til person.

  • Dna-profilen fra sporet kan herefter sammenlignes med dna-profilerne fra mistænkte eller dna-profiler, der er gemt i politiets dna-database for at se, om man har et match.

Facebook
Twitter