2020 handlede ikke kun om corona: Her er fire medicinske gennembrud, du nok gik glip af

Vi fik verdens første medicin mod migræne og en afgørende behandling mod alvorlig gensygdom.

Siden februar har det været umuligt at klikke sig ind på et nyhedssite, uden at det har været plastret til med historier om den globale helbredskrise, vi stadig står i.

Coronavirusset har fyldt ekstremt meget - og med god grund.

Men mens vi alle sammen har snakket om hvilke corona-vacciner, vi bør håbe mest på, er der sket en række andre store gennembrud i medicinens verden i år.

En række forskere giver her deres bud på fire af dem.

1

Verdens første medicin designet mod migræne

Dunkende hovedpine, opkast, følsomhed overfor lys og lyde samt synsforstyrrelser.

Har du haft det sådan, har du nok haft migræne. Og du er ikke alene.

Ti procent af alle danskere lider af migræne, og sygdommen tegner sig for 15-20 procent af alt sygefravær i Danmark.

På trods af det kom den første medicin udviklet specifikt til at behandle migræne, først på markedet i år. Før har lægerne brugt medicin, der egentlig er udviklet til at behandle andre sygdomme.

Den nye medicin er blevet til på grund af forskning på Rigshospitalet. Her fandt forskerne ud af, at et bestemt signalstof i hjernen, CGRP, gav folk migræne.

- Vi kunne se, at når vi gav raske mennesker CGRP, fik de et anfald af migræne. Derfor tænkte vi, at kunne man forhindre det stof, kan man måske forhindre migræne.

Det siger Jes Olesen, der er professor i migræne og hovedpine og står bag forskningen.

Den nye medicin forhindret CGRP i at virke. Det kan gøres på flere måder. Enten ved at stoppe produktionen af signalstoffet eller ved at blokere de receptorer, der modtager signalet.

- Medicinen virker desværre ikke på alle patienter. Kun omkring halvdelen får en effekt af den. Men hos dem virker den til gengæld effektivt og tager hovedpinen, siger Jes Olesen.

2

Første nye alternativ til kondomet i årtier

Sidst en ny type beskyttelse ramte os, var tilbage i 1990’erne, hvor hormonspiralen blev opfundet.

Men i år er en ny type prævention blevet opfundet.

Phexxi hedder præparatet, der er en gel, som kvinden smører op i skeden. Gelen skaber så et surt miljø, som sædcellerne ikke kan leve i og forhindrer på den måde en graviditet.

Og det er godt med flere alternativer, siger Ditte Trolle, der er sexolog på Aarhus Universitet.

- Jo flere valgmuligheder desto bedre. Men det er nok ikke for alle. Jeg tror, at gelen vil passe godt til dem, der ikke har sex så ofte, og som derfor ikke har brug for en metode, der er til stede hele tiden. Såsom spiral eller p-piller, siger hun.

Phexxi har en effektivitet på 86 procent. Det betyder, at der er 14 procent af gangene, hvor den ikke forhindrer en graviditet.

Det er kun marginalt bedre end et kondom, som (fordi vi ikke altid bruger dem rigtigt), virker 85 procent af gangene.

P-piller er med 99 procent sikkerhed langt mere effektive.

Ifølge virksomheden bag Phexxi viser testresultater, at gelen også beskytter mod sexsygdommene klamydia og gonorré.

Det skal dog efterprøves af mere forskning.

3

Kæmpe gennembrud i behandlingen af arvelig sygdom

Hvert år må lægerne give 10-12 nybagte forældrepar den triste besked, at deres barn lider af den arvelige sygdom cystisk fibrose.

Det betyder blandt andet, at de i gennemsnit kun lever i 40 år.

I det seneste år er der dog sket et kæmpe gennembrud i behandlingen af den på sigt dødelige sygdom.

Det fortæller Jens Georg Leipziger, der er professor på Aarhus Universitet og speciallæge Majbritt Jeppesen fra Cystisk Fibrose Klinik på Aarhus Universitetshospital.

- Det er et helt banebrydende gennembrud, vi har set. Mulighederne har indtil nu været begrænset til behandling af infektion og afledte skader på kroppens organer. Nu har vi for første gang en effektiv behandling, der retter sig mod det grundlæggende problem, siger de.

Cystisk fibrose skyldes en mutation, der gør, at man ikke kan transportere salte ind og ud af sine celler.

Det er særligt et problem i lungerne, som på grund af genfejlen bliver fyldt med slim og giver infektioner, hoste- og vejrtrækningsproblemer.

Men den nye medicin kan rette op på genfejlen, fordi den hjælper cellerne til igen at transportere salte ind og ud.

- Patienterne mærker allerede efter få ugers behandling, at de har lettere ved trække vejret, har mindre slim og hoste, spiser bedre og begynder at tage på igen, siger de to forskere og fortsætter:

- Medicinen virker i varierende grad på 90 procent af alle med cystisk fibrose og kan bidrage til markant øget livskvalitet og forventet levetid. Og det er jo fantastisk med dette gennembrud netop nu, hvor corona-pandemien udfordrer familier, der lever med cystisk fibrose.

4

Effektiv ny behandling mod prostatakræft

Hvert år får 4.500 danske mænd konstateret prostatakræft.

Det er den hyppigste form for kræft for hos mænd, og i løbet af livet vil hver 6. mand få stillet diagnosen.

Heldigvis er overlevelseschancerne blevet bedre de senere år - og nu bliver de endnu bedre for nogle af patienterne.

Kræft skyldes blandt andet de fejl, der sker, når kroppens celler deler sig, og arvemassen skal kopieres.

Fejlene sker hele tiden, men heldigvis har vi nogle små proteiner, der hjælper med at rette dem.

Hos nogle går det gen, der skal reparere fejlene i stykker, og når fejl på kritiske steder i arvemassen ikke bliver repareret, kan det føre til eksempelvis brystkræft, æggestokkræft og prostatakræft.

Men nu er der en ny medicin, der så at sige kan fjerne de celler med et ødelagt reperationsgen og dermed bremse prostatakræften.

Det fortæller Michael Borre, der er profesor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

- Desværre helbreder medicinen ikke, men den har vist sig at forlænge livet. Og i modsætning til kemobehandling rammer den specifikt de syge celler og har overskuelige bivirkninger, siger han og fortsætter:

- Uheldigvis virker den kun på en lille gruppe af mænd med prostatakræft, der har denne specifikke genfejl. Det er omkring 15 procent af de kræftsyge mænd, hvor canceren typisk er særlig aggressiv.

Medicinen er endnu ikke godkendt som standardbehandling i Danmark, men blev tidligere på året godkendt i EU - og den giver altså håb for en række kræftsyge mænd, forklarer han.

FacebookTwitter