29-årige Mathias elsker at løse gåder: Nu hjælper han Harvard-forskere med at forstå kræft

Den forskning, Mathias laver, er et skridt på vejen til at kunne bekæmpe kræft.

(Foto: Ola Jakub Joensen)

- Mathias er det største talent, jeg har mødt i de 35 år, jeg har været forsker.

Sådan lyder det fra professor på Niels Bohr Instituttet Mogens Høgh Jensen, der er tidligere ph.d.-vejleder for den 29-årige fysiker Mathias Heltberg.

- Han er utrolig idéskabende, fortsætter professoren.

I dag arbejder de to sammen i et projekt med Harvard University, hvor de undersøger matematiske modeller for at forstå en af de vigtigste mekanismer i bekæmpelsen af kræft.

Hvordan en ung dansker, der er uddannet fysiker, er endt med at studere kræftsygdomme med verdensførende forskere i USA, har noget at gøre med en fascination, som startede i folkeskolen.

- Jeg har altid været glad for matematik. Det skyldes nok, at jeg havde en folkeskolelærer, der var god til at stille logiske gåder. Jeg blev meget fanget af processen, hvor man er ved at bide tungen af sig selv over et eller andet problem, og pludselig finder man en løsning på det.

Det er fascinationen for gåder, der nu får Mathias Heltberg til at dykke ned i matematiske modeller for at blive klogere på udviklingen af kræft.

Kan få betydning for kræftbehandling

For at forstå, hvordan kroppen bekæmper kræft, har Mathias Heltberg nærstuderet et særligt protein, der hedder p53.

P53 er helt afgørende for, om du får kræft eller ej, da det regulerer alle celler i din krop.

Hvis der sker skade på vores dna, fortæller p53 cellerne i kroppen, at de skal stoppe med at dele sig, indtil skaden er repareret. Men hvis p53 ikke fungerer ordentligt, kan kræften udvikle sig.

Mathias Heltberg og forskerkollegaerne har i en ny undersøgelse fundet ud af, at et andet protein bestemmer p53’s opførsel i cellerne. Det protein hedder Mdmx.

Formålet med forskningen er at forstå de mekanismer i kroppen, der er skyld i kræft. På sigt kan det måske være med til at forbedre behandlingen af kræftsygdomme.

- Den store drøm er at kunne screene folk tidligere for kræft, så vi kan forebygge det, siger Mathias Heltberg.

Kina, Eske Willerslev og atomkraft-veste

Mathias Heltbergs undersøgelse af, hvordan nogle bestemte proteiner påvirker risikoen for at få kræft, er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell Systems.

Og det er ikke første gang, at Mathias Heltberg får publiceret sin forskning i et anerkendt tidsskrift.

Sidste år skrev omkring 100 udenlandske medier om et andet forskningsprojekt, Mathias Heltberg og Mogens Høgh Jensen stod bag

Dynamik, svingninger og kaosteori. Mathias Heltberg og kollegaen Mogens Høgh Jensen forsøger på en simpel måde at forklare meget komplekse mekanismer på tavlen. (Foto: Ola Jakub Joensen)

- Det var blandt andet medier som USA Today. Og det var lidt sjovt, at det også endte i mediet Breitbart (en amerikansk højreekstrem hjemmeside, red.). Det var måske lidt en tvivlsom ære, siger Mathias Heltberg.

Forskningsprojekterne er blot to af mange projekter i Mathias Heltbergs forholdsvis korte karriere. Den unge fysiker har rejst Jorden rundt og arbejdet sammen med forskere fra Europa, Kina, Indien, Japan, Israel og USA.

Han har været i skole ved CERN (Det Europæiske Center for Højenergifysik), og han har hjulpet den anerkendte, danske evolutionsforsker Eske Willerslev med sin forskning.

Og som om Mathias Heltberg ikke havde nok at se til, havde han på et tidspunkt gang i et sideprojekt med sin jævnaldrende ven Hussein Awada, der gik i en helt anden retning.

De startede et firma, hvor de solgte veste, der beskytter mod radioaktiv stråling. Målgruppen var sundhedssektoren og folk, der arbejder ved atomkraftværker.

Mathias Heltbergs evne til at have mange opgaver i gang på en gang, er noget, der har overrasket professor Mogens Høgh Jensen.

- Jeg plejer at sige, at man skal have to projekter i gang, men Mathias kan godt arbejde på seks på samme tid. Og det er en helt usædvanlig evne at have, siger Mogens Høgh Jensen.

Videnskab skal drives med hjertet

Kærligheden til matematik, som startede i folkeskolen, er stadig det, der driver Mathias Heltberg til at arbejde på sine mange projekter.

De små matematik-gåder er bare nu blevet til store, komplicerede opgaver i forskerverdenen.

Hvad end det er på Niels Bohr Instituttet, hvor han og Mogens Høgh Jensen arbejder.

Eller om det er på Ecole Normale Superieure i Paris, hvor Mathias Heltberg er knyttet til i dag. Ecole Normale Superieure er et Frankrigs mest prestigefyldte universiteter.

- Jeg har en stor glæde ved at prøve at forstå ting. Den grundlæggende jagt på aha-oplevelser er det hele værd. Der kan selvfølgelig gå lang tid, før jeg får dem, og det kan være meget frustrerende. Men når jeg får sådan en aha-oplevelse, er det det hele værd, siger Mathias Heltberg.

Han havde dog ikke været, hvor han er i dag uden hjælp fra sine kollegaer rundt i verden og ikke mindst sin tidligere vejleder i Danmark.

- Mogens Høgh Jensen sagde på et tidspunkt til mig, at videnskab ikke er noget, man producerer på en fabrik. Det skal drives af kreativitet og glæde, og derfor skal du følge dit hjerte og gøre det, der driver dig, siger Mathias Heltberg og fortsætter:

- Og den tilgang har været afgørende for mig lige siden. Det har været tilgangen til at jagte de sjove processer og dyrke den frie forskning, fordi man ikke kan lade være.

I efteråret modtog Mathias Heltberg Ph.d.-prisen, der uddeles til årets tre bedste Ph.d.-afhandlinger på hele det videnskabelige fakultet på Københavns Universitet. (© Niels Bohr Institutet)

Vil skabe noget, der gør en forskel

Det var Mogens Høgh Jensen, der fik sendt Mathias Heltberg til Harvard University i USA.

Men det var Mathias Heltberg selv, der fik gang i samarbejdet med kræftforskerne.

- De har været meget begejstrede for vores måde at arbejde på. Vi regner helt bestemt med at fortsætte samarbejdet i fremtiden, siger Mathias Heltberg.

Idéen om at skabe noget, der potentielt kan gavne syge mennesker i fremtiden, motiverer Mathias Heltberg i sit arbejde.

- Det betyder meget for mig at være et sted, hvor man prøver at bidrage til noget, der – og jeg ved godt, det lyder lidt corny - på en eller anden måde kan gøre verden til et bedre sted, siger han.

Men der behøver dog ikke være et konkret samfundsmæssigt mål med forskningen fra starten.

- Der er også forskning, som er meget teoretisk eller matematisk, som kan vise sig at have en indflydelse, men hvor man ikke ved det, mens man laver det. Det er for mig også vigtigt at bidrage til den slags grundforskning.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk