35 år efter Tjernobyl: Børn af dem, der ryddede op efter ulykken, er ikke blevet syge som forventet

Børnene er ikke mere syge end resten af befolkningen i Ukraine.

Sovjetiske arbejdere er ved at skovle radioaktivt materiale ned fra taget på reaktorbygningen ved Tjernobyl. Her blev de udsat for store doser stråling. Mange af dem overlevede dog, og det er blandt andet nogle af deres børn, som forskere nu har undersøgt. (© Emergency-live.com)

Midt om natten den 26. april 1986 eksploderede reaktor fire på atomkraftværket Tjernobyl, der ligger lidt uden for byen Pripyat i Ukraine.

Eksplosionen løftede det tonstunge betonlåg af, der skulle skærme resten af verden fra den radioaktive kerne, og smadrede taget på bygningen.

Radioaktive stumper fra kernen blev kastet ud på taget af bygningen, og en sky af radioaktive partikler stod op i den kølige natteluft.

Kort efter eksplosionen blev en række brandmænd tilkaldt. I ti timer pumpede de koldt vand ind for at slukke branden, men den havde så høj en temperatur, at hverken vand eller kemiske slukningsmidler kunne kvæle den.

Brandmændene blev udsat for store mængder stråling, mens de gik ved ruinen af reaktoren, og i ugerne efter ulykken døde 29 af dem af ‘akut strålingssyndrom’.

Mange redningsarbejdere overlevede heldigvis også katastrofen, selvom de måtte arbejde i de radioaktive ruiner uden nogen særlig effektiv form for beskyttelse.

De fortsatte deres liv og fik børn. Og det er disse børn, som forskere nu har undersøgt for tegn på sygdomme og genforandringer. Forandringer, de kunne have fået på grund af den store mængde stråling, forældrenes kønsceller blev udsat for.

Resultater overrasker forskerne

Det er ikke første gang, at forskere har undersøgt grupper af mennesker, der er blevet udsat for stråling, og effekten på deres endnu ufødte børn.

Ofte har det dog været grupper af mennesker, der har fået markant mindre stråling end redningsarbejderne fra Tjernobyl.

Derfor forventede forskerne, at de måske denne gang ville finde tegn på, at redningsarbejderne havde givet mutationer videre til børnene.

Men ingen af de børn, som blev født kort tid efter ulykken og altså i dag er voksne mænd og kvinder i 30’erne, har de særlige genforandringer.

De har heller ikke øget risiko for kræft i forhold til resten af befolkningen, som forskere ellers mente kunne være en konsekvens af forældrenes bestråling.

Resultaterne er også interessante for Mikkel Øberg. Han er helsefysiker ved Dansk Dekommissionering, som er det statslige organ, der tager sig af at skille de danske forsøgsreaktorer ved Risø ad og opbevare det radioaktive materiale forsvarligt.

- Forskningen har længe ledt efter evidens for, at forældrene kan give sygdomme og genfejl på grund af stråling videre til deres ufødte børn. Forsøget her var skruet sammen netop for at vise det. Men de fandt ikke noget signifikant. Det betyder dog ikke, at det ikke findes, siger han.

Effekt fundet på mus, men ikke mænd

Hvorfor leder forskerne overhovedet efter en effekt, hvis de aldrig har kunnet konstatere den hos os mennesker?

Det gør de, fordi den tidligere er blevet fundet ved museforsøg - og at man derfor formoder, at den samme effekt findes på mennesker, fortæller Mikkel Øberg.

- Det er efterhånden mange årtier siden, forsøg viste, at mus, der bliver udsat for store mængder stråling, giver mutationer videre til deres ufødte unger. Mutationer, der muligvis giver en øget risiko for at få kræft, siger han.

Musene blev dog udsat for langt højere strålingsniveauer end de mennesker, forskerne tidligere har undersøgt.

- Hverken de overlevende efter Hiroshima og Nagasaki-atombomberne eller folk i områderne omkring uheld som Tjernobyl og Fukushima har givet mutationer videre til deres børn. Derfor valgte man at undersøge de her redningsarbejdere, som har fået store stråledoser - det var her, sandsynligheden for at finde en effekt var størst, siger han.

Men forskerne fandt altså ikke en effekt.

Sådan så taget ovenpå reaktor 4 ud, efter den var eksploderet. Spredt ud over taget lå radioaktive stumper af reaktorkernen, der skulle ryddes op. Det gjorde, at mange arbejdere blev udsat for store doser stråling. (© REUTERS)

Kræftramte efter ulykken bliver løbende nedjusteret

Da reaktor 4 eksploderede i Tjernobyl, døde to personer i selve eksplosionen.

I de efterfølgende uger døde 28 mennesker af strålesyge. Hvor mange, der siden blev syge af kræft og døde, er dog omdiskuteret, fortæller Mikkel Øberg.

- Engang regnede vi med, at omkring 6.000 mennesker fik kræft på grund af ulykken. Siden er det blevet nedjusteret til 4.000, og nu er det vist ved at blive nedjusteret igen, siger han.

Hvor mange, der får kræft, udregner forskerne ved hjælp af modeller, de har fra bomberne, der blev smidt over Hiroshima og Nagasaki. Her har de fulgt omkring 200.000 mennesker, der opholdt sig i en af de to byer, da bomberne ramte.

Forskerne har desuden målt radioaktivitet i bygningerne, hvor personerne opholdt sig, så de har et nogenlunde billede af, hvor meget stråling de blev udsat for.

På den måde kender de risikoen for at få kræft ved forskellige strålingsdoser. Ved Tjernobyl har det dog været svært at regne ud, da man er usikker på, hvor meget stråling folk har fået.

- I flere dage prøvede Sovjet at hemmeligholde ulykken. Der er historier om folk, der har været ved kraftværket og hjulpet til med oprydningen, som i de officielle papirer aldrig har været der. Der er altså mange usikkerheder, der gør det svært at regne ud, hvor mange der har fået kræft på grund af strålingen, siger Mikkel Øberg.

Arbejdere er oppe på taget af atomkraftværket ved at rydde nogle af de radioaktive brokker fra reaktoren op. De er nogle af dem, der blev udsat for store mængder radioaktiv stråling i oprydningsarbejdet. (© APN)

Resultater kan hjælpe ved Fukushima

Hvorfor egentlig blive ved med at undersøge en ulykke, der skete for 35 år siden? Det er der en ret god grund til. Vi kan nemlig blive klogere på, hvad vi skal gøre, hvis den slags sker igen, fortæller Mikkel Øberg.

- Vi kan jo bruge det til at berolige nogle af alle de mennesker, der blev ramt i Japan i 2011, da Fukushima-værkets ene reaktor eksploderede. Deres børn kommer højst sandsynligt ikke til at fejle noget, siger han.

I Japan er det et problem, at mange af de mennesker, der blev evakueret fra Fukushima, er blevet udstødt af samfundet. Japanerne er simpelthen bange for at nærme sig dem, fordi de tror, at de er radioaktive.

- Social eksklusion er et kæmpe problem. Der er forældre fra Fukushima, som aldrig kan få deres døtre gift, fordi man tror, at deres radioaktivitet smitter. Men sådan er det jo ikke, og det slår det her studie fast, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk