7 måder kroppen forandrer sig på i rummet

Slatne muskler, dårligt syn og noget der ligner knogleskørhed: Astronauter må forberede sig på lidt af hvert.

Vil du på mission til Mars? Eller drømmer du bare om at svæve frit i rummet med udsigt til Jordens oceaner og bjergkæder?

Så bør du forberede dig på, hvad turen til rummet kommer til at betyde for din krop.

For menneskekroppen er ikke bygget til at være uden for Jordens atmosfære. Og når din krop ikke længere mærker tyngdekraften, kan det få konsekvenser for både dine knogler, muskler og sanser.

Her er syv måder, som kroppen kan forandre sig på i rummet.

1. Vokseværk

I starten af 2018 fik den japanske astronaut Norishige Kanai et chok, da han troede, han var vokset ni centimeter efter at have været lidt over tre uger på Den Internationale Rumstation (ISS).

Det viste sig, at han havde målt forkert. Men Kanai var stadig blevet højere under sit ophold - cirka to centimeter ifølge astronauten selv. Og det er ikke unormalt.

For en astronauts rygsøjle forlænges, når den ikke længere bliver trukket ned af tyngdekraften fra Jorden.

- Ryggens kurvaturer bliver rettet mere ud i vægtløs tilstand, og derfor bliver du lidt højere, siger læge og Ph.d. ved University of California, Lonnie Grove Petersen. Hun forsker i rummets effekt på kroppen.

At den japanske astronaut Norishige Kanai i første omgang målte sin højde forkert er ikke overraskende ifølge Lonnie Grove Petersen.

- Det er meget svært at måle folk i rummet. I vægtløshed kan du jo ikke stille dig op og slå en streg på væggen. Tilsvarende kan du ikke træde op på en vægt for at se, hvor meget du vejer. Det er alt sammen dele af udfordringerne ved forskning i rummedicin, siger hun.

Når astronauterne kommer tilbage til Jorden, vil de efter kort tid skrumpe til deres normale størrelse. Men processen er ikke uden konsekvenser.

- Astronauterne får ofte rygsmerter både under og efter rumrejsen. Når de kommer tilbage til Jorden, har de desuden større risiko for at få diskusprolapser. Man ved ikke helt hvorfor. Men det er muligvis fordi, der opstår ændringer i selve diskus, samtidig med, at man mister en del muskelmasse i ryggen, siger Lonnie Grove Petersen.

Astronauten Norishige Kanai var bange for, han var blevet for høj til at passe ind i det russiske faretøj, der skal bringe ham hjem til juni. Han var dog kun blevet to centimeter højere og ikke ni centimeter som først antaget. (Foto: Shamil Zhumatov © Scanpix)

2. Slatne muskler

På Jorden sørger tyngdekraften for, at din krop får motion. Du bruger kræfter på at bevæge dine muskler og i det hele taget holde dig oprejst.

Men i rummet er du vægtløs, og det er alle de instrumenter, du arbejder med også. Det betyder, at dine muskler ikke behøver at arbejde på samme måde som på Jorden.

- Kroppen reagerer derfor ved at nedsætte mængden af muskler. For den har ikke længere behov for at vedligeholde en stor muskelmasse. Det betyder, at dine muskler bliver mindre og svagere, siger Lonnie Grove Petersen.

For at modvirke processen træner astronauterne på ISS over to timer hver eneste dag. Rumstationen har et træningscenter med blandt andet løbebånd, motionscykel og en styrketræningsmaskine.

3. En form for knogleskørhed

Udover musklerne bliver knoglerne også påvirket i rummet.

- Knoglerne er et stativ, der bruges til at transportere vores vægt rundt med. Men når du ikke har nogen vægt, så giver det ikke mening, at kroppen har sådan et stativ, siger Lonnie Grove Petersen.

- Derfor begynder kroppen af afkalke knoglerne. Du får noget, der faktisk ligner knogleskørhed, fortsætter hun.

I rummet har det ikke den store betydning, når knoglerne bliver svage. Men når astronauterne kommer tilbage til Jorden, kan det få konsekvenser, og i teorien øges risikoen for eksempelvis at brække et ben.

- Træningen på rumstationen hjælper lidt på knoglerne, men vi har stadig ikke fundet en træningsstrategi, der fuldt ud kan beskytte knoglerne, siger Lonnie Grove Petersen.

4. Rumsyge

I de første dage i rummet oplever mange astronauter, at de får rumsyge. Det minder om køresyge og kan give kvalme, svimmelhed og opkast.

Forskerne mener, det hænger sammen med, at vægtløsheden påvirker det indre øre, hvor balancesansen sidder. Det indre øre får ikke længere at vide, hvad der er op og ned. Og det forvirrer hjernen.

- Det, som balanceorganet føler i det indre øre, matcher ikke længere med det, som øjnene ser, og som resten af kroppen føler, siger Peter Norsk, der er chefforsker på Johnson Space Center, NASA.

Rumsygen varer som regel mellem tre til fem dage, og så vender kroppen sig til det.

5. Synsproblemer

Astronaut tester sit syn på den Internationale Rumstation (ISS). (© Nasa)

Mange astronauter får problemer med synet, når de har været i rummet i lang tid. De ser dårligere og vil ofte skulle bruge briller eller kontaktlinser.

- Man har undersøgt astronauterne, når de er kommet retur fra rummet og fundet strukturelle ændringer i øjnene. Seneste nyt er, at man også har fundet nogle strukturelle ændringer i hjernevævet, siger forsker Lonnie Grove Petersen og fortsætter:

- Det ser ud som om, at der er øget væske i hjernen på astronauterne. Og de ændringer, der er omkring øjnene, ligner de ændringer, vi ser hos patienter på Jorden, der har for meget væske i hjernen eller for højt tryk i hjernen.

Indtil videre kan forskere konstatere, at ændringerne i øjnene hos nogle astronauter bliver der i et til to år efter rumflyvningen.

- Og det er alvorligt. For det nytter ikke at sende folk til Mars, når deres hjerne ikke er i tip-top funktion, eller hvis deres syn ikke fungerer ordentligt, siger Lonnie Grove Petersen.

6. Svækket immunforsvar

Forskerne har en formodning om, at immunforsvaret også bliver svækket i rummet.

- Der er noget, som tyder på, at selve cellekommunikationen er påvirket. Det vil sige, at den måde cellerne kommunikerer på ikke virker så godt, siger Lonnie Grove Petersen.

Som følge af det svækkede immunforsvar har nogle astronauter for eksempel døjet med skoldkopper og andre med allergi og hudirritation.

Ifølge Lonnie Grove Petersen ved forskerne endnu ikke, hvad det svækkede immunforsvar skyldes.

- Lige nu er man i gang med at analysere data fra NASA’s forskningsstudier på ISS. I de kommende år vil vi formentlig blive klogere på emnet.

7. Lavt blodtryk

Det er ikke alt ved rumrejsen, der er skidt for din krop. Forskning viser, at kroppens kredsløb faktisk bliver aflastet, og at blodtrykket falder i vægtløs tilstand.

- I oprejst stilling på Jorden strammes dine blodkar for at opretholde et tilstrækkeligt højt nok tryk til at forsyne dit hoved og hjerne. Men dette er ikke nødvendigt i vægtløshed. Her udvides og afslappes blodkarrene, siger Peter Norsk, chefforsker på Johnson Space Center, NASA.

I en undersøgelse fra 2014 har Peter Norsk og forskere fra blandt andet Københavns Universitet målt blodtrykket på astronauter i rummet. De målte et fald på cirka 10 procent.