8 procent af alle drenge er farveblinde, men hvordan føles det?

Det kan være svært at forestille sig, hvordan rød og grøn kan ligne hinanden.

Tænk dig om. Kender du en farveblind? Med al sandsynlighed er svaret ja. Måske har du endda selv nedsat farvesyn?

Din farveblinde ven vil uden tvivl kende til frustrationen ved at skulle forklare andre, at det kan være svært at kende forskel på den røde og den grønne peber.

Og du og dine andre venner har nok haft svært ved at forstå det. Rød og grøn er jo komplementærfarver!

Du kan nemt se forskel, så hvorfor skulle alle andre ikke kunne?

Hvorfor har nogle svært ved at skelne farver?

Farveblindhed (eller nedsat farvesyn), er en lidelse, der er medfødt.

Men for at forstå hvordan den kommer til udtryk, skal vi først forstå øjet.

På øjets nethinde sidder fire forskelige receptorer, der kan opfange lys på hver sin måde: Én lysreceptorstav, der kan opdage lyskontraster og 3 farvereceptortappe, der kan opfange lys med henholdsvis lange, mellem og korte bøgelængder på det elektromagnetiske spektrum - altså groft sagt, røde, grønne og blå farver.

Når øjet ser noget lys, giver hver tap og stav udslag, der sendes til hjernen. Hjernen danner så et billede.

Hos farveblinde er der en fejl på en eller flere af farvereceptortappene, der gør dem mindre følsomme eller helt ubrugelige.

Derfor vil nervesignalerne til hjernen ikke stemme overens med hvad, de reelt burde, og hjernen ser derfor en anden farve.

Oftest er der fejl på enten den røde eller grønne tap, hvilket kommer til udtryk i at langt størstedelen af farveblinde har svært ved at skelne mellem netop de to farver.

Farverne kommer oftest til at se brunlige ud. Især farver, der ikke er mættede.

Her er en sammenligning mellem normalt syn og en simulation af en type farveblindhed. Alle farveblinde ser dog lidt forskelligt. (Foto: ASGER LADEFOGED © (c) Scanpix / Foto: ASGER LADEFOGED © (c) Scanpix)

Flere drenge end piger er farveblinde.

Tænk igen på din farveblinde ven. Vedkommende er højest sandsynligt født som dreng- altså med X- og Y-kromosom.

For mens otte procent af drenge fødes farveblinde, er det kun omkring en halv procent af pigerne, der fødes med fejlen. Det skyldes, hvordan genet nedarves.

Genet for nedsat farvesyn ligger på X-kromosomet. Drenge har som bekendt kombinationen XY, mens piger har XX. Umiddelbart lyder det jo som om, at pigerne har større sandsynlighed for nedsat farvesyn, men sådan fungerer arvelighed ikke helt. Genet er nemlig vigende (reccesivt), hvilket betyder, at pigers ene X-kromosom tager over, hvis det andet har genet. Der er altså redundans, kan man sige.

Den luksus har drenge ikke.

Facebook
Twitter