88 procent af nybagte mødre ammer: Men hvor meget betyder brystmælk egentlig for børns sundhed?

Amning mindsker risikoen for infektioner og modner tarmene. Men du kan sagtens få et sundt barn uden.

Eksperter anbefaler, at børn fuldammes indtil de er cirka seks måneder gamle. Men hvis amningen volder for større problemer, kan det nogle gange være bedre at stoppe. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

For mange babyer er mors bryster det primære omdrejningspunkt i livets første måneder.

Men mælk fra mor stiller ikke kun sulten. Den gavner også barnets immunforsvar, viser ny forskning fra Syddansk Universitet.

Her har forskerne fundet frem til, at jo længere tid mor ammer, desto mindre er risikoen for, at baby får en infektion, der kræver indlæggelse.

Når mor har fuldammet (baby får kun modermælk, red.) i fire måneder, er risikoen for en alvorlig infektion mindsket med 50 procent.

For hver måned med fuldamning derefter falder risikoen med fire procent. Indtil barnet er ti måneder.

- Det er ny viden, at amning muligvis mindsker risikoen for alvorlige infektioner, der kræver indlæggelse. I dag anbefales det, at man fuldammer, indtil barnet er seks måneder.

Sådan siger professor Steffen Husby, der er overlæge på H. C. Andersen Børne- og Ungehospital ved Odense Universitetshospitalet og en af forskerne bag den nye undersøgelse.

Brystmælk mindsker kan altså mindske risikoen for alvorlige infektioner.

Men hvorfor er brystmælk så godt? Og hvor afgørende er amning egentlig for en babys generelle sundhed?

Brystmælk er godt - men hvorfor?

Morens brystmælk indeholder næring, der kan gøre underværker for en lille baby.

- Modermælken er rigtig god for babys helbred. Den indeholder alle de næringsstoffer, som baby har brug for at vokse og trives. Derudover er mælken god for babys tarmmikrobiota (tarmflora, red.) og immunsystem, hvor mælken blandt andet medvirker til at forebygge infektioner.

Sådan siger Dorte Bertelsen, der er jordemoder ved Rigshospitalet og certificeret ammerådgiver.

Dorte Bertelsen fortæller, at blandt andet proteiner, fedtstoffer og mineraler i mælken hjælper til, at baby føler sig mæt, styrker immunforsvaret og aktiverer babys tarmsystem.

I en periode efter fødslen produceres den såkaldte råmælk, der har ekstra mange gode effekter for baby.

- Råmælken gør, at barnet får lyst til at spise mere, og det får gang i maven. Det kan man blandt andet se i bleen, hvor afføringen ændrer sig. Der er altså perioder, hvor baby laver afføring i større og mindre grad. Det skyldes blandt andet, at indholdet i modermælken ændrer sig, siger hun.

Vi mangler stadig meget viden

Modermælken er altså godt for både babys helbred og til at stille sulten.

Men det betyder ikke, at du skal være bekymret, hvis amningen ikke fungerer.

Et alternativ til amning er modermælkserstatning, der sagtens kan klare jobbet med at give barnet den korrekte ernæring og sørge for, at det er mæt.

- Men de andre gode effekter, som for eksempel mindre risiko for infektion, får man desværre ikke i modermælkserstatning. Det er endnu ikke muligt at lave modermælkserstatning, der kan give de effekter, siger Steffen Husby.

Det skyldes blandt andet, at forskere stadig ikke ved alt om, hvad der er i modermælken.

- Der er forbløffende meget viden omkring modermælken, vi ikke har endnu. Der mangler stadig meget forskning på området, siger Dorte Bertelsen.

Det er Ingrid Nilsson enig i. Hun er sygeplejerske, ph.d og arbejder ved Kompetencecenter for Amning.

- Vi har set videnskabelige resultater, der eksempelvis peger på, at børn, der bliver ammet, har mindre risiko for kroniske tarmsygdomme og diabetes senere i livet, siger hun.

Barnet bliver også sundt uden amning

Hvis du har problemer med at få amningen til at fungere, er der ingen grund til panik over dit barns sundhed.

- Selvom amningen er vigtig for barnets helbred, betyder det ikke, at dit barn ikke bliver sundt og raskt, hvis du ikke kan amme. Barnet skal nok få de nødvendige vitaminer og mineraler fra modermælkserstatning og klare sig rigtig godt, siger Dorte Bertelsen.

Den seneste opgørelse fra Den Nationale Børnedatabase fra 2018, viser, at 61 procent af nybagte, danske mødre fuldammer i over 17 uger.

Det betyder dog ikke, at de resterende 39 procent ikke har lyst til at amme mere.

Tal fra opgørelse fra 2018. (© Den Nationale Børnedatabase Sundhedsdatastyrelsen)

Det kan nemlig være meget svært at få gang i amningen.

- Aming kræver at mange faktorer skal gå op i en højere enhed. Det kræver især ro, samarbejde mellem mor og barn, viden om teknikkerne til at få baby til at sutte godt og troen på, at det vil lykkes, siger Ingrid Nilsson.

Tallene viser, 88 procent af de nybagte mødre i 2018 fuldammede de to første uger af babys liv. Men kun 71 procent fuldammede over ni uger.

- Når mødrene stopper med at amme så tidligt, kan det tyde på, at de aldrig rigtigt har fået amningen godt i gang. Det kan tage tid og kræve en del tålmodighed at få amningen til at fungere. For nogle kan det ende med, at de kun delvist ammer eller helt stopper, siger Ingrid Nilsson.

Nogle gange er det bedst at stoppe

Om du ammer eller ej, er budskabet fra både Dorte Bertelsen og Ingrid Nilsson klart: Moderskabet sidder ikke i brysterne.

- At være en god mor afhænger på ingen måde af, om du ammer. Men det er desværre forestillingen hos nogle nybagte mødre, siger Dorte Bertelsen og fortsætter:

- Hvis de ikke lykkes med at amme, er det et stort nederlag. De kan derfor ende med at bruge alt for meget energi og tid på at få amningen til at lykkes, siger Dorte Bertelsen.

Det kan gå ud over både mor og barn.

- Et hårdt ammeforløb kan være meget opslidende for moren, siger Dorte Bertelsen.

Hun fortæller, at moren kan ende med at sidde og forsøge at pumpe brystmælk ud til babyen i én uendelighed. Det tager dyrebar tid fra babyen.

- Så er amningen ikke det værd. Her er det bedre at give flaske og masser af nærhed, siger hun.

Både Dorte Bertelsen og Ingrid Nilsson opfordrer til, at du beder om hjælp og vejledning af fagpersoner som jordemoderen, sygeplejersken eller sundhedsplejersken, hvis amningen ikke fungerer.

- Det er ikke noget, du skal kæmpe med helt alene. Amning skal ikke gå ud over morens mentale helbred eller familiens trivsel, siger Ingrid Nilsson.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter