Autisme kan gøre det svært at forstå andre menneskers handlinger og tanker. ADHD kan betyde, at et barn er hyperaktivt og har svært ved at koncentrere sig.

Nogle symptomer kan være fælles for diagnoserne, men generelt vil du nok tænke, at de to neuropsykiatriske tilstande er ret forskellige.

Men det er måske ikke helt rigtigt.

For danske forskere har i en ny undersøgelse fundet ud af, at de to udviklingsforstyrrelser kan dele egenskaber på et fundamentalt, biologisk plan.

Det viser sig nemlig, at en række mutationer ses langt oftere hos mennesker med mindst én af diagnoserne.

For eksempel ses en bestemt mutation, der ødelægger et gen ved navn MAP1A, 15 gange oftere hos mennesker, som har en af de to diagnoser.

Det fortæller Anders Børglum, der er professor og forskningsleder på IPSYCH på Aarhus Universitet og en af hovedforfatterne på den nye undersøgelse.

- Genet er vigtigt for nervecellers fysiske struktur – altså nervecellernes ’indre skelet’, kan man sige. Når det er ødelagt, kan det påvirke den fysiske struktur af cellerne, og dermed kan hjernens udvikling også blive påvirket, forklarer han.

Undersøgte tusindvis af danskers gener

Forskerne har undersøgt generne hos over 8.000 danskere med en eller begge diagnoser. Resultatet har de sammenlignet med 5.000 danskere uden diagnoser.

Og netop det store datasæt gør undersøgelsen stærk.

Det mener Niels Tommerup, der er professor i medicinsk genetik på Københavns Universitet. Han har ikke selv været med til at lave den nye undersøgelse.

- Den her slags undersøgelser kan man nærmest kun lave i lande som Danmark, hvor vi har de store, landsdækkende registre, siger han og fortsætter:

- Og det er vigtigt, fordi det er med til at bekræfte hypotesen om, at nogle af de samme genetiske og biologiske mekanismer kan være i spil ved forskellige neurologiske diagnoser.

Danskere uden diagnoser kan have samme mutationer

Forskere har længe vidst, at både ADHD og autisme er stærkt arveligt. Desuden har mennesker med autisme en øget risiko for også at have ADHD.

- Vi finder gener som, hvis de ødelægges af mutationer, giver en mange gange øget risiko for udvikling af autisme og ADHD – og så kobler vi det med den funktion, vi ved, generne normalt har. På den måde får vi en helt ny forståelse for de involverede biologiske mekanismer, siger Anders Børglum.

Men selv om den nye undersøgelse peger i retning af en biologisk forklaring på, hvorfor nogle mennesker får autisme eller ADHD, er det ikke hele forklaringen. Det understreger forskeren.

- Det er langt fra alle med ADHD eller autisme, der har de mutationer, vi har fundet. Og mutationerne ses også hos mennesker uden diagnoserne. Det er bare meget sjældent, forklarer han.

Kan føre til en bedre behandling

Niels Tommerup fra Københavns Universitet mener, at den nye undersøgelse i fremtiden kan føre til en bedre behandling af autisme og ADHD.

- Forudsætningen for at kunne finde målrettet behandling er, at man kender de biologiske mekanismer, der er på spil, siger han.

Han understreger dog, at der er langt hen til den type medicin.

- Men her og nu kan det også bruges. Hvis for eksempel en kvinde er bekymret for, at noget hun gjorde i graviditeten er grunden til, at hendes barn har fået en af diagnoserne, så kan påvisningen af en genetisk baggrund vise at ’det sandsynligvis intet har med det at gøre’, siger Niels Tommerup.

Den nye undersøgelse er blevet publiceret i Nature Neuroscience.