Ændrer vaccinen dit dna, og smitter du efter stikket? Her er svar på jeres spørgsmål om corona-vaccination

Få svar på 11 af brugernes spørgsmål om coronavaccinen.

(Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

Der tikkede rigtig mange beskeder ind, da DR Nyheder denne uge spurgte sine følgere på Instagram, om de havde spørgsmål til corona-vaccinen, inden de lader sig stikke.

For hvordan er det nu?

Kan man smitte andre, hvis man er blevet vaccineret? Er det sikkert at blive vaccineret, hvis man prøver at blive gravid? Og giver vaccinen permanente dna-ændringer i kroppen?

Det var nogle af de spørgsmål, der gik igen, og som kræver svar fra en ekspert.

Derfor har vi allieret os med Camilla Foged, der er professor i vaccine-udvikling på Københavns Universitet.

Herunder svarer hun - og Sundhedsstyrelsen - på 10 af spørgsmålene.

Artiklen her handler udelukkende om Pfizer-vaccinen, der er den første godkendte vaccine - og var den eneste i brug i Danmark, da artiklen her blev skrevet.

1

Skal man stadig vaccineres, hvis man har haft corona og har dannet antistoffer?

Hvis du allerede har haft corona-virusset, har din krop rigtig nok dannet antistoffer, men det betyder ikke, at du nødvendigvis er immun.

Ifølge BBC har forskere fra Hong Kong demonstreret, at en ung mand fik covid-19 to gange med fire måneders mellemrum. Det er dog sjældent, at det sker.

Der er også lavet forsøg på aber, hvor dyrene blev smittet igen, efter de havde haft sygdommen. Dog med mildere symptomer anden gang.

Herhjemme anbefaler sundhedsmyndighederne da også, at man skal lade sig vaccinere, selvom man har haft sygdommen.

- Det er bedst at lade sig vaccinere for at være på den sikre side. Det skal dog først ske en måned efter, du er blevet rask. Kroppen skal nemlig lige have tid til at komme sig, siger Camilla Foged.

2

Beskytter vaccinen mod den nye mutation af coronavirus?

Alt tyder på, at vaccinerne, der nu er godkendt, beskytter mod den engelske mutation af corona-virusset, forklarer Camilla Foged.

- Efter hvad jeg har hørt, betyder mutationen ikke noget for, hvor godt vaccinen virker. Den nye mutation er mere smitsom, og flere bliver smittet hurtigere, men er du vaccineret, skulle du ikke blive ramt, siger hun.

Den engelske mutation - kaldet B.1.1.7 - er mere smitsom end andre stammer af coronavirusset. Engelske beregninger viser, at den er op til 70 procent mere smitsom.

Virusset smitter dog ved at bruge samme mekanisme. Derfor er det intet, der tyder på, at vaccinerne ikke virker.

3

Kan man stadig være smittebærer og smitte andre, selvom man er blevet vaccineret?

Når du bliver smittet med coronavirus, er det fordi, partikler fra virusset finder vej ned i dine lunger, hvorfra de kan bevæge sig gennem små slimhinder og derefter inficere celler i lungerne.

Når først virusset er inde i cellerne, begynder det at formere sig og danne nye viruspartikler, som kan inficere flere celler - og så kan du blive rigtig syg.

Har du fået vaccinen, forhindrer det ikke virusset i at komme ind i cellerne, så i princippet kan du godt være smittet, når du er blevet vaccineret, forklarer Camilla Foged.

- Vi har groft sagt to immunsystemer i vores krop, der bekæmper virus og andre infektioner. Det mucosale system, der sidder i slimhinderne og forhindrer virus i at trænge ind i kroppen, og det systemiske immunforsvar, der går i gang, hvis virusset er trængt ind i kroppen, siger hun og fortsætter:

- Vaccinen lærer det systemiske immunforsvar at nedkæmpe virusset. Ikke det der sidder i slimhinderne. På den måde kan du godt slæbe rundt på virusset, selvom du er vaccineret og ikke bliver syg. Og i princippet kan du så smitte andre.

Hun understreger dog, at det endnu ikke er undersøgt, men at medicinalfirmaerne bag de to godkendte vacciner lige nu er igang med at finde ud af det.

4

Er I klar over, at vaccinen ændrer DNA’et i vores celler, hvilket man aldrig har set før?

Den påstand er forkert, fortæller Camilla Foged. Vaccinen trænger nemlig slet ikke ind i cellekernen, hvor vores dna sidder.

- Vaccinen virker ved, at såkaldt “messenger RNA” (mRNA) trænger ind i dine celler. Det får cellerne til at producere et bestemt protein, det såkaldte spikeprotein, der sidder på overfladen af coronavirusset i de karakteristiske pigge. Derefter lærer immunsystemet spikeproteinet at kende, så det lynhurtigt kan angribe virusset, hvis du bliver smittet, siger hun og fortsætter:

- mRNA trænger dog ikke ind i cellekernen, hvor vores arvemateriale (dna) sidder - og mRNA bliver ikke indbygget i cellerne DNA.

mRNA virker ved at sætte cellens proteinfabrik i gang med at lave spikeproteinet fra virusset. Det er altså en slags opskrift, der gives direkte til cellerne.

Efter få dage forsvinder den opskrift dog, fordi mRNA hurtigt nedbrydes. Det er derfor immunsystemet, der husker, hvordan spikeproteinet på coronavirusset ser ud.

- Vaccinen laver ingen ændringer inde i cellerne, men bestemte immunceller får en lille receptor på ydersiden, der kan genkende coronavirusset, hvis vi bliver smittet. Og på den måde hurtigt nedkæmpe det, siger hun.

5

Er det rigtigt, at vaccinen kan påvirke ens fertilitet? Kan man blive steril?

Ifølge Camilla Foged er der intet der tyder på, at det sandt.

- Det er der intet forskning, der viser. Det lyder som et Facebook-rygte, der er ret langt ude, siger hun.

Der er altså intet, der peger i den retning.

6

Gravide skal ikke have den, men hvad så med kvinder, der prøver at få børn eller er i fertilitetsbehandling? Kan det påvirke chancerne eller behandlingen?

Grunden til, at gravide kvinder ikke får vaccinen på nuværende tidspunkt, er, at den ikke er blevet testet på dem endnu.

Det forklarer Camilla Foged.

- Det er helt almindelig praksis, at man først tester medicin på gravide, børn og andre risikogrupper, når forsøget går ind i det, vi kalder fase 4. Medicinalvirksomhederne er i færd med det nu, siger hun.

Vaccinerne har været igennem fase 3-forsøg, hvor de er blevet testet på flere tusinde mennesker for at finde bivirkninger. Her undlader man dog af etiske årsager at teste på gravide og børn.

- Er du ikke gravid, men forsøger at blive det, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du spørger din læge eller apotekspersonalet til råds, før du får vaccinen. Bliver du så gravid, efter du har fået første vaccination, skal du lade være med at få anden vaccination, siger hun og fortsætter:

- Der er dog intet, der tyder på, at det påvirker dine chancer for blive gravid.

Faserne i udvikling af ny medicin

  • Normalt tager det mange år at udvikle ny medicin og nye lægemiddelkandidater, da det skal igennem et hav af faser og forsøg. Først tester forskerne medicinen på cellekulturer for at se, om det har en virkning. Så på mus og rotter - og dernæst lidt større dyr.

  • Når det har været igennem alt det - og ikke vist tegn på alvorlige bivirkninger, men derimod god effekt - tester forskerne det på mennesker. Det hedder kliniske forsøg. De er opdelt i fire faser.

  • Fase 1: Her tester man et mindre antal raske forsøgspatienter med stigende doser af medicinen for at finde ud af, hvad den maksimale dosis er.

  • Fase 2: I anden fase tester forskerne lægemidlet på nogle hundrede mennesker for at undersøge, hvordan lægemidlet virker med sygdommen. Her finder man også frem til den helt rette dosis.

  • Fase 3: Forsøget udføres på flere tusinde mennesker og skal dokumentere, at lægemidlet har en effekt mod sygdommen og ikke har for slemme bivirkninger.

  • Fase 4: I den sidste fase, der foregår efter lægemidlet er kommet på markedet, fortsætter forskerne med at undersøge effekt og sikkerhed. Det er også her, man holder øje med sjældne bivirkninger og tester det på særligt udsatte grupper, såsom gravide kvinder og børn.

  • Kilde: Promedicin.dk

7

Hvis man ikke ved, at man er gravid og får vaccinen, er det et problem?

Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at du tager en graviditetstest ved udebleven menstruation, inden du bliver vaccineret.

Det betyder dog ikke, at du skal blive bange, hvis du ikke vidste, at du var gravid, forklarer Camilla Foged

- Du skal dog ikke være bekymret, hvis du får vaccinen og få dage senere finder ud af, at du er gravid. Der er ingen eller meget ringe risiko for, at det er skadeligt for fostret.

Det ved vi fra andre vacciner, der bygger på samme teknologi, hvor mRNA får cellerne til at producere proteiner, som immunforsvaret så lærer at kende, siger hun.

8

Må man få vaccinen, hvis man ammer?

Nej, Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at du kan få vaccinen, hvis du ammer.

Kun i helt særlige tilfælde ved meget alvorlig sygdom, kan en ammende kvinde få tilbudt vaccination efter en lægefaglig vurdering, skriver de.

Det skyldes, at vi ikke ved, om vaccinen påvirker barnet, da det ikke er undersøgt, forklarer Camilla Foged.

- Der er, så vidt jeg ved, ikke noget kendt risiko ved at give vaccinen, når man ammer. Men da vi ikke ved nok, er det bedst at være på den sikre side, siger hun.

9

Er det rigtigt, at vaccinen kan give allergisk reaktion, hvis man har fået botox eller filler?

Det er, ifølge Health.com, rigtigt, at ganske få personer har fået en mindre allergisk reaktionvaccinen, fordi de havde fået lavet fillers i ansigtet.

Fillers bruges typisk som en behandling for at fjerne rynker. Det fungerer ved, at man sprøjter et stof ind i huden, som vi har i kroppen i forvejen. Stoffet får huden til at trække sig sammen, så rynkerne forsvinder og den ser yngre, glattere og fyldigere ud.

Tre kvinder, der deltog fase 3-forsøget, hvor Pfizer-vaccinen blev testet, oplevede, at deres ansigt hævede en smule op et par dage efter, de havde fået vaccinen.

I det hele taget forekommer allergiske reaktionervaccinen. Men de er ret sjældne, forklarer Camilla Foged.

- Allergiske reaktioner kommer i ganske få tilfælde. Derfor skal du også opholde dig på vaccinationsstedet i mindst 15 minutter, efter du har fået stikket, siger hun og fortsætter:

- De kan nemlig let behandles med eksempelvis antihistaminer, eller adrenalin ved mere alvorlige reaktioner. Man skal dog ikke være bekymret. Sundhedspersonalet på vaccinationsstedet er nemlig forberedt på, at allergiske reaktioner kan forekomme i sjældne tilfælde, og derfor står de klar til at behandle dem med det samme.

10

Hvor lang tid holder vaccinen?

Fordi vaccinen er så ny, ved vi ikke, hvor længe den holder.

De personer som deltog i de kliniske studier - og dermed har været vaccineret længst - har kun haft den 2-3 måneder, forklarer Camilla Foged.

- Personerne fra de kliniske forsøg følges tæt, så man kan holde øje med, om vaccinens effekt forsvinder. De rapporterer nemlig ind, hvis de bliver syge. Men lige nu ved vi faktisk ikke, om vaccinen holder seks måneder eller flere år, siger hun.

11

Hvis man fravælger den, når man får tilbuddet, mister man så muligheden for at få den?

Nej, det gør du ikke.

Ifølge et svar Sundhedsstyrelsens til DR er det helt frivilligt, om du tager imod tilbuddet om at blive vaccineret. Og du mister ikke retten, selvom du ikke første omgang siger nej tak.

De anbefaler dog, at du tager imod tilbuddet, når du får det, skriver de.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter