Ændringer i samfundet får flere transkønnede til at søge behandling

Nye lovændringer og et mere afslappet forhold til køn sender patientantallet op

Nemmere adgang til behandling og højere tolerance får flere transpersoner til at søge behandling. (Foto: HAYOUNG JEON)

Der er to steder i Danmark, hvor du kan skifte køn: Rigshospitalet i København eller Aalborg Universitetshospital.

Tilbage i 2008 fik Rigshospitalets Sexologisk Klinik for Transkønnethed 65 henvendelser fra transpersoner, der gerne ville have kønsbekræftende kirurgi. I 2017 fik de 342, hvilket er en stigning på mere end 400%. Det viser tal, som DR Viden har fået fra Region Hovedstadens Psykiatri.

På Aalborg Universitetshospital har man også oplevet en stigning. Første kvartal af 2018 har budt på en 40% stigning i antallet af henvendelser i forhold til sidste kvartal året før.

En af grundende er en øget accept af transkønnethed i samfundet, mener Astrid Højgaard, der er ledende overlæge ved Sexologisk Center ved Aalborg Universitetshospital.

- At være transkønnet er ikke længere noget, der ses som en sygdom eller en afvigelse, men en normalitet, der skal tilbydes hjælp for, siger Astrid Højgaard.

Fra 12 til 1 års ventetid

Det er også blevet langt lettere at få tilladelse til kønsskifte på hospitalet. Det skyldes især en lovændring fra 2017, hvor det at være transseksuel blev fjernet fra den danske liste over psykiske sygdomme.

Tidsperioden for udredning - hvor lang tid der går, før du får svar på din anmodning om behandling, er også blevet ændret. Før kunne det tage op til 12 år, i dag må det max tage ét.

- I gamle dage udredte man for at se, om der var andre psykiatriske ting på spil. Så snart der var det, blev man afvist. Sådan er det ikke mere. I dag kan du godt have for eksempel Aspergers og samtidig være transkønnet, fortæller Astrid Højgaard.

Desuden slipper transkønnede for at skulle steriliseres, når de juridisk skifter køn. En lovændring fra 2014 gør, at transpersoner nu kan få for eksempel få et nyt CPR-nummer eller nyt pas, uden at de skal miste evnen til at få børn.

Siden 2014 har 576 personer valgt at få et nyt CPR-nummer, der passer bedre til deres køn.

Den danske stigning er desuden en del af en verdensomspændende trend: I takt med at den vestlige verden bliver mere accepterende over for transkønnede, er der flere og flere, der søger behandling.

Hør mere om den hormonfulde naturvidenskabelige rejse mellem kønnene i radioprogrammet Recept på P1 i DR's podcast-app.

Facebook
Twitter