Afføring og spildevand afslører, hvor farlige bakterier stormer frem

Menneske-afføring på gaderne spreder resistente bakterier mere end noget andet, viser undersøgelse.

Forskere har samlet spildevandsprøver fra hele verden for at få overblik over spredningen af resistente bakterier. Foto: DTU Fødevareinstituttet.

Der er ikke altid flest resistente bakterier i de lande, hvor der bruges mest antibiotika.

Det står for eksempel rigtig skidt til med spredningen af resistente bakterier på det afrikanske kontinent, hvor de mange steder bruger meget mindre antibiotika end for eksempel i Danmark.

- Det er værre end forventet i Afrika. Og det var ellers forventet slemt, siger professor Frank Aarestrup fra DTU.

Han er hovedforfatter på en undersøgelse, der lige er blevet udgivet i Nature Communications. Her har forskerne analyseret hundredvis af spildevandsprøver fra 63 forskellige lande. På den måde har de fundet frem til, hvor i verden der er flest resistente bakterier.

- Vores analyse peger på, at resistente bakterier ikke spredes i samme grad herhjemme som i visse afrikanske lande, siger Frank Aarestrup.

Han mener, at vi især kan takke vores gode kloakering og høje hygiejne for, at vi i undersøgelsen er det sjette bedste land globalt til at undgå resistente bakterier.

Samtidig understreger han dog, at et stort og uhensigtsmæssigt forbrug af antibiotika er afgørende for, at resistente bakterier i første omgang opstår.

Spildevand indeholder et mix af mange menneskers afføring

Det har været svært for forskere at få et overblik over, hvor i verden de resistente bakterier trives. For det kræver mange prøver fra mennesker, både syge og raske. Det er både besværligt og dyrt – og så står man med en masse persondata, som man skal behandle korrekt.

Derfor har forskerne bag den nye undersøgelse tænkt alternativt.

- Man kan sige, at spildevand indeholder prøver fra rigtig mange mennesker helt automatisk. Og det er i sagens natur anonymiseret, hvilket gør det noget lettere for os at arbejde med, siger Frank Aarestrup.

Han har været med til at indsamle spildevandsprøver fra alverdens lande for at analysere bakterie-DNA ’et i prøverne.

Toilet er bedre end at gå bag en busk

Overraskende nok fandt forskerne kun en lille sammenhæng mellem mængden af resistente bakterier i prøverne og forbruget af antibiotika i landet, hvor de var blevet indsamlet.

- Et stort og uhensigtsmæssigt forbrug af antibiotika kan betyde, at mange bakterier udvikler resistens. Men hvis hygiejnen og de sanitære forhold er gode, ser det ud til, at de fleste af de resistente bakterier simpelthen ikke bliver spredt i samfundet i samme grad, siger Frank Aarestrup.

Altså: Hvis bakterier i et menneskes tarme udvikler resistens overfor en bestemt type antibiotika, vil de resistente bakterier som regel være at finde i personens afføring.

I Danmark vil afføringen oftest ende i toilettet, og den resistente bakterie vil ende sine dage i et rensningsanlæg.

I nogle af verdens fattigste lande vil afføringen ofte ende bag en busk eller endda på åben gade. Og så er der ikke så langt til andre mennesker for den resistente bakterie, som altså spredes langt mere.

- Så selv om et lavere antibiotikaforbrug måske betyder, at færre resistente bakterier opstår, så spredes de mere, når de sanitære forhold er dårlige, siger Frank Aarestrup.

Forskerne har lavet en matematisk model, der ud fra sundhedsparametre fra Verdensbanken kan forudsige, hvor mange resistente bakterier, der kan forventes i et givent land. Jo mørkere blå et land er, desto flere resistente bakterier forventer forskerne at finde. Billede: Aarestrup et. al, Nature Communications

Konklusionen skal efterprøves

Henrik Westh er professor og forsker ved Hvidovre Hospital i resistente bakterier. Han har ikke været med til at lave den nye undersøgelse.

- Det er spændende læsning, som rejser mange nye spørgsmål, siger han efter at have læst artiklen.

Han kan godt se, hvorfor spildevand kan være interessant i forhold til at få et overblik over de resistente bakterier.

- Det kan jo blive en billig og let måde at overvåge resistens på. Men hvor rene prøverne for eksempel er, om der er forurening med bakterier fra dyr, det er jo lidt svært at vide, vurderer han.

Derfor mener han, at artiklens konklusion om, at sanitære forhold er meget afgørende for mængden af resistente bakterier i et land, skal efterprøves i flere undersøgelser.

- Det lyder jo meget logisk, at de sanitære forhold har en betydning. Men det kunne være spændende, hvis man sammenligner et område, for eksempel Nairobi med gode sanitære forhold med et område i Nairobi med meget ringe forhold, og fandt mindre resistens i spildevand fra området med de gode kloakker, forklarer Henrik Westh.

Resistens skal bekæmpes forskelligt i i- og u-lande

Frank Aarestrup er godt klar over, at det er en alternativ – og kontroversiel - tilgang, som han har afprøvet. Men resultaterne er brugbare, mener han.

- Der kan godt komme justeringer, men jeg mener, at den her sammenhæng er meget tydelig, siger han.

Og forskningen peger altså på, at det ikke altid primært er forbruget af antibiotika, der skal fokuseres på, når vi skal forebygge infektioner med resistente bakterier.

- Det giver mening at fokusere på antibiotikaforbruget i de rigere lande som for eksempel Danmark. Men i u-lande kommer vi måske længere med at forbedre de sanitære forhold og sundhedshygiejnen generelt, siger Frank Aarestrup.

Facebook
Twitter