Antallet af farlige infektioner steg igen i 2020 på trods af nedlukning af Danmark

For tiende år i træk stiger antallet af infektioner, der kræver behandling.

Antallet af invasive infektioner er steget med 41 procent på ti år. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix Denmark)

Under coronanedlukningerne har mange sygdomme, der skyldes virus og bakterier, haft hårde vilkår.

Håndsprit, afstand og færre rejser udenlands har gjort, at der i 2020 var meget færre tilfælde af sygdomme som influenza, meningitis og salmonella-infektion end normalt.

Men når vi kigger på invasive infektioner, der er alvorlige infektioner, som skal behandles med antibiotika, er der ikke blevet færre tilfælde.

Tværtimod.

De seneste ti år er antallet af invasive infektioner steget år efter år. Og 2020 var ingen undtagelse.

En rapport fra Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet viser, at antallet er vokset fra 8.504 tilfælde i 2011 til 11.983 tilfælde i 2020.

En stigning på 41 procent.

Og det er dårligt nyt, fortæller Brian Kristensen, der er sektionsleder ved Statens Serum Institut, hvor han er med til at overvåge udviklingen af infektioner.

- Når man får antibiotika mod en infektion, øger det hver gang risikoen for, at man udvikler resistente bakterier, siger han.

Resistente bakterier er farlige, fordi de er svære at behandle, da de er modstandsdygtige overfor nogle typer af antibiotika.

Når en bakterie er multiresistent, er den ekstra hårdfør og resistent mod mange typer af anibtiotika. I svære tilfælde alle typer.

Resistens spreder sig

Det ender i en ond spiral, når der er flere invasive infektioner år efter år.

- Når der er flere kritisk syge patienter med infektioner, bruger vi mere bredspektret antibiotika. Det giver flere resistente bakterier, siger Brian Kristensen.

Når antibiotika er bredspektret, betyder det, at det angriber mange forskellige arter af bakterier.

Resistente bakterier udvikles ved, at bakterien bliver udsat igen og igen for en type antibiotika. Hvis bakterien ikke dør, bliver den stærkere, og så er den resistent mod netop den type antibiotika.

- For at slå de resistente bakterier ned, må man bruge endnu mere antibiotika, der skal være bredere. Det samlede antibiotikaresistens tryk ender med at stige, siger Brian Kristensen.

Resistente bakterier kan sprede sig til andre mennesker eller til andre bakterier i kroppen, der også bliver resistente over for den specifikke type antibiotika.

Slår millioner ihjel i 2050

Verdenssundhedsorganisation har råbt vagt i gevær over for resistente bakterier.

De forudser, at hvis vi ikke gør noget, vil bakterierne årligt slå ti millioner mennesker ihjel i 2050.

- På den lange bane kan resistente bakterier gøre, at vi ikke kan behandle simple infektioner, som vi i dag nemt kan behandle med antibiotika. Det er et skrækscenarie, siger Brian Kristensen.

Det er et problem, for vi har ikke et alternativ til de antibiotika-typer, der findes i dag.

- Der er ikke rigtig opfundet nye typer af antibiotika de seneste 35-40 år. Vi kan ikke bare prøve med en ny type antibiotika hver gang, for til sidst er der ikke flere typer. Og så kan infektionen ikke behandles, siger han.

Et stort problem for vores børn

Hvis vi ikke gør noget mod det store forbrug af bredspektret antibiotika og de stigende invasive infektioner, vil problemet kun vokse sig større.

- Resistente bakterier forsvinder ikke. Det bliver et stort problem for vores børn og børnebørn i fremtiden, siger Brian Kristensen.

Der er to ting, man umiddelbart kan gøre. Udover på magisk vis at opfinde nye typer antibiotika.

- For det første skal vi kun bruge antibiotika, når det er nødvendigt. Vi har set et fald i brugen hos de praktiserende læger. Men på hospitalerne, hvor patienterne ofte er alvorligt syge, er forbruget stadig stort. Det er svært at skære ned på, da de patienterne har brug for det, siger han.

Derudover skal vi undgå, at de resistente bakterier spreder sig, når de først er inde på hospitalet.

Her kan bakterierne hoppe fra patient til patient.

- Vi er meget opmærksomme på, at personalet forhindrer spredning ved at vaske hænder mellem patienter, bruger engangsudstyr og har masser af rengøring på både stuerne og toiletterne, siger Brian Kristensen.

FacebookTwitter