Australsk mor dømt for at slå sine fire børn ihjel: Nu sætter danske forskere spørgsmålstegn ved dommen

En unik genfejl kan være skyld i to af børnenes død.

Helene Halkjær Jensen (venstre) og Malene Brohus er nogle af forskerne bag de nye undersøgelser. De forklarer, at selvom sagens udvikling kan lyde helt vild, så overgår virkeligheden sommetider fantasien. (Foto: Camilla Kristensen © Institut for Kemi og Biovidenskab AAU)

Over en årrække på ti år dør fire små australske børn.

De er søskende, og hver gang finder deres mor, Kathleen Folbigg, dem livløse i deres vugge eller seng.

Børnene dør mellem 1989 og 1999, og de dør alle før deres toårs fødselsdag.

Kathleen Folbigg påstår, at de er døde af naturlige årsager. Men politiet og hendes mand bliver mistænksomme.

Det ender med, at Kathleen Folbigg bliver anklaget for drab på de fire børn - og i maj 2003 falder dommen:

Skyldig.

Kathleen Folbigg skal sidde 30 år i fængsel for manddrab på sine tre børn Patrick, Laura og Sarah og for uagtsomt manddrab på sin første søn Caleb.

Efter dommen bliver hun i australske medier ofte omtalt som Australiens mest forhadte kvinde og bliver beskrevet som den værste kvindelige seriemorder i Australiens historie.

Men Kathleen Folbigg fastholder sin uskyld og forklaring.

Selvom det kan lyde usandsynligt, at fire sunde og raske søskende dør uforklarligt og pludseligt - så får den teori nu opbakning fra blandt andet danske forskere.

Et internationalt hold af forskere har nemlig undersøgt betydningen af en sjælden genfejl fundet hos to af børnene. Genfejlen kan muligvis forklare deres død.

Gen giver alvorlige problemer

Kortlægning af søstrene Sarah og Lauras gener har vist, at de begge har arvet fejlen i genet CALM2 efter deres mor, Kathleen Folbigg. Og den kan være livstruende.

- Mutationer i CALM2 genet kan give alvorligt hjerteflimmer og hjertestop. Det er en farlig, men meget sjælden sygdom, siger Malene Brohus.

Hun er postdoc ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, og en del af teamet bag den nye forskningsartikel.

Ved at undersøge blodprøver, der blev taget fra børnene, da de var i live, kan forskerne med bare en enkelt dråbe kortlægge hele arvematerialet.

Her fandt de frem til mutationen, der nu er blevet studeret i detaljer i laboratoriet.

- Hvis en ekspert ser den mutation efter et uforklarligt dødsfald, ville man vurdere, at mutationen er forklaringen på dødsfaldet, siger Helene Halkjær Jensen, der er postdoc ved Aalborg Universitet og en del af teamet, der har undersøgt CALM2-mutationen.

Man kan derfor fristes til at tro, at det næste skridt i sagen er klokkeklart: Kathleen Folbigg skal for retten igen, og muligvis frikendes for drabet på i hvert fald to af sine børn.

Men så enkelt er det ikke.

Dommer afviste genfejl

Allerede i 2019 blev det fremlagt for en dommer, at søstrene havde den farlige og sjældne genfejl. Men dommeren vurderede, at det ikke var grund nok til at kigge på sagen igen.

Derfor blev der samlet et stort internationalt team, der har kigget nærmere på mutationen.

Den danske del af teamet har i laboratoriet kunstigt genskabt det normale gen og det muterede CALM2-gen.

Det gjorde de for at undersøge præcist, hvor farligt den sjældne genfejl kan have været for søstrene.

- Så selvom Kathleen Folbigg og hendes to døtre er de eneste, vi kender til, der har præcist denne type CALM2-mutation, så har vi nu vist, at effekten er ligesom andre CALM2 mutationer, der er fundet i personer, der har enten har fået hjertestop eller er døde pludseligt, siger Michael Toft Overgaard, der er professor ved Aalborg Universitet og leder af teamet.

Troede ikke genfejlen fandtes

Men hvorfor kommer det først frem nu, at søstrene havde en unik og fatal genfejl - 17 år efter Kathleen Folbiggs har fået sin dom?

- For 20 år siden havde vi slet ikke den viden, vi har i dag. Det er først nu, at vi har de nødvendige redskaber til at lave sådanne opdagelser, siger Mette Nyegaard. Hun er lektor ved Aarhus Universitet og en del af forskerteamet bag.

Og så har hun haft en afgørende betydning for, at forskerne overhovedet har kigget efter CALM2-mutationen hos søstrene.

For otte år siden fandt hun og hendes kollegaer nemlig den første CALM-mutation nogensinde påvist i mennesker og fandt samtidig koblingen til pludselig hjertedød.

- Forskning har nu vist, at det er sjældent, at man overlever længe med en CALM-mutation. Derfor ser vi også, at personer med fejl i CALM-genet ofte dør som spæd eller lille barn, siger hun og fortsætter:

- Det er først indenfor de seneste år, at vi er begyndt at undersøge arvematerialet, hvis der sker et pludseligt og uforklarligt dødsfald - og det har gjort os meget klogere på eksempelvis CALM.

Enkelte eksperter, der har kritiseret den nye teori om, at søstrene er døde af en CALM2 genfejl, sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor Kathleen Folbigg ikke selv er død som barn, hvis hun også har mutationen.

- Vi har ikke selv det endelige svar endnu, men vi ved, at selv hvis du har en farlig CALM2 mutation, så er det ikke sikkert, at du dør af det. Der kan være andre gener eller miljøfaktorer, der virker beskyttende, men derfor kan dit barn, der arver mutationen, godt dø af det, siger Mette Nyegaard.

Virkeligheden overgår fantasien

At en mor mister flere børn på grund af naturlige dødsårsager, der ikke kan påvises, kan lyde meget uheldigt - og meget usandsynligt.

Men ikke desto mindre kan det godt være tilfældet.

Under retssagen mod Kathleen Folbigg i 2003 udtalte en læge, at hvis et barn i en familie dør af uforklarlige årsager, er det tragisk.

Dør to børn er det mistænkeligt. Dør tre børn pludseligt og uforklarligt i den samme familie, skal det betragtes som manddrab indtil det modsatte er bevist.

- Det var den overbevisning, man havde dengang. Men det er undersøgt endnu mere efterfølgende, og vi har nu flere tilfælde, hvor det er sket. Det er meget sjældent, men det er ikke umuligt, siger Helene Halkjær Jensen og fortsætter:

- Selvom det lyder helt vildt, så kan virkeligheden overgå fantasien.

Senere i august bliver der fastlagt en dato for en høring, hvor det skal bedømmes, om Kathleen Folbigg skal for retten igen i lyset af de nye undersøgelser.

Det internationale forskerholds forskningsartikel er peer-reviewed og accepteret i det videnskabelige tidsskrift Europace. Det forventes udgivet i nærmeste fremtid.