Du og din kæreste planlægger at få et barn.

I er forelskede, livet giver mere mening end nogensinde, og rede-byggeriet kan begynde. Snart sparker den lille i maven, og du er lykkelig.

Men så kommer guldklumpen ud.

Gråd, gylp og manglende søvn fylder hverdagen. Intimitet er en by i Rusland, og det er svært at slippe ud af hjemmets klør for bare at få en enkelt øl med vennerne.

Lykkefølelsen er nu erstattet af magtesløshed, træthed og alt for mange fyldte bleer.

Hvis du har oplevet den situation, er du ikke alene.

For som regel fører en familieforøgelse faktisk ikke til, at forældrene bliver mere lykkelige.

Tværtimod er folk i gennemsnit mindre lykkelige 3-4 år efter, at de har fået et barn.

Det viser en ny, stor australsk undersøgelse.

Her har forskerne undersøgt, hvordan 18 forskellige livsbegivenheder – blandt andet at blive gift, få børn, miste sin ægtefælle og gå på pension - påvirker det subjektive velbefindende. Det er et mål for vores egen opfattelse af, hvor lykkelige og tilfredse med livet vi føler os.

Det er en spændende og overordnet vellavet undersøgelse. Det mener Christian Bjørnskov, som er professor på Aarhus Universitet, hvor han også har forsket i, hvad der gør os lykkelige.

- Den bekræfter, hvad vi har set i andre undersøgelser. Børn mindsker for eksempel vores lykke de første mange år. Det er faktisk først, når de flytter hjemmefra, at det bliver helt godt igen, siger han.

Men at få børn er langt fra den eneste selvvalgte livsbegivenhed, som ikke umiddelbart ser ud til at gøre os mere lykkelige.

Hellere penge end en ægtefælle

En begivenhed, de fleste vil mene er ganske positiv, er at blive gift.

Undersøgelsen viste, at deltagernes lykke blev større og større i årene op til et bryllup.

Det år, de blev gift, toppede lykken, hvorefter den dalede. Fire år efter brylluppet var deltagernes lykke i gennemsnit lavere end to år før brylluppet.

- Det, at blive gift, er altså en midlertidig tilfredsstillelse, konstaterer Christian Bjørnskov.

Men hvis ægteskab ikke gør os lykkelige, kan penge måske. I de 14 år, forsøget varede, var der deltagere, der arvede eller vandt i lotto.

Og deres lykke steg ganske pænt i månederne efter. Men så faldt den igen og var typisk kun lidt højere, end inden pengene landede, fire år senere.

Lykken fra penge, og alt det, de kan bruges til, er altså primært midlertidig.

Så selv om en stor bunke penge for eksempel endelig kan give dig den shoppetur, du altid har drømt om, så holder glæden sjældent.

- For så justerer du dine forventninger, og snart er der noget nyt, du vil have, siger Christian Bjørnskov.

- Penge spiller en rolle i vores lykke, men de har ikke størst betydning.

Hellere pensionist end småbørnsforælder

Derimod er det afgørende for vores lykke og livskvalitet, at vi føler, at vi har magt over vores eget liv. Og det illustrerer undersøgelsen faktisk også meget godt.

For i Australien er der stor individuel frihed til at gå på pension, når man selv vil, fortæller Chistian Bjørnskov.

- At gå på pension resulterer i en forøgelse af lykken i undersøgelsen. Men jeg tror, at det er afgørende, at folk i undersøgelsen selv har valgt, hvornår det skal ske, siger han og fortsætter.

- Jeg tror ikke, vi havde set samme effekt i lande, hvor folk skal gå på pension, når de rammer en helt bestemt alder.

Modsat pensions-lykken ser det skidt ud for småbørnsforældrene i undersøgelsen. For selv om man glæder sig til at få børn, daler lykken, i årene efter at den lille er kommet.

- Faktisk viser tidligere forskning, at forældre gennemsnitligt er mindre lykkelige end de barnløse. Det fortsætter helt ind til, at børnene flytter hjemmerfra. Herefter bliver forældrene lige så lykkelige – eller måske lidt lykkeligere, siger Christian Bjørnskov.

Han understreger dog, at forældrerollen kan give andre 'fordele'. For eksempel en følelse af mening med livet.

Derudover peger han på, at netop den stigende lykke i årene inden en familieforøgelse illustrerer en svaghed ved den australske undersøgelse.

- De formoder, at de her begivenheder kommer dumpende fra himlen. Men nogle begivenheder vælger vi selv, hvornår skal komme. Og vi vælger typisk at få børn, når tingene går godt, og vi altså i forvejen er lykkelige, siger han.

Så når lykken stiger, i årene inden et barn kommer, kan det til dels skyldes, at der er mange andre ting i deltagernes liv, der kører på skinner netop der.

Relationen til andre mennesker er afgørende

En anden ting, der er ekstrem vigtig for vores følelse af lykke, er relationen til andre mennesker. Også dem, vi møder tilfældigt på vores vej.

- Det er nok en af de ting, der kan være med til at forklare, hvorfor vi danskere scorer højt på lykke. Vi har tillid til de mennesker, vi møder, som vi ikke kender. Sådan er det ikke i alle lande, siger Christian Bjørnskov.

Men relationen til de nærmeste er naturligvis også vigtig.

Og det kan ses i den nye undersøgelse. Vores lykke er i frit fald, hvis vi bliver skilt eller mister en partner eller et barn.

- Det kan virke lidt makabert, at faldet nærmest er lige så stort, hvis vi bliver skilt, som hvis partneren dør. Men det er, fordi lykke handler om, hvordan livsbegivenheden påvirker os individuelt, og her er effekten lidt den samme, om vores partner dør eller går fra os, siger Christian Bjørnskov.

Han bemærker desuden, at lykken efter nogle år stiger igen, selvom vi bliver ramt af store ulykker.

- Faktisk viser undersøgelsen, at selvom vi bliver alvorligt syge, overfaldet eller mister vores nærmeste, så kommer vi med tiden ovenpå igen.

Hellere en fyreseddel end en økonomisk nedtur

Noget af det, der virkelig kan få lykken til at styrtdykke, er hvis økonomien vakler under os. Hvis vi for eksempel ejer en virksomhed, som går konkurs.

Og selvom det naturligvis har med penge at gøre, er det også usikkerheden, der påvirker os, vurderer Christian Bjørnskov.

- Så har vi ikke så meget magt over vores eget liv, og det er skidt for lykkefølelsen.

Bliver vi derimod fyret, er det faktisk helt okay, i hvert fald i Australien eller Danmark. Men i nogle lande ville dén graf godt kunne se anderledes ud, vurderer Christian Bjørnskov.

- Næst efter de nordiske lande er det australske samfund et af dem, der minder mest om vores. Det handler i høj grad om at have et fleksibelt arbejdsmarked, der gør det relativt let at finde et nyt job, siger han.

Se hvordan andre livsbegivenheder, for eksempel en flytning, et nyt job eller at en god ven dør, påvirker deltagernes lykke i den australske undersøgelse, der er skrevet på engelsk.