Bekymret for at få covid-vaccinen? Det er din stenalderhjernes skyld

Psykologiske mekanismer, nedarvet fra stenalderen, kan gøre dig bange for bivirkninger.

Vores stenalderhjerne gør det svært at vurdere både risici og gavnlige effekter ved vacciner. (© DR Viden/ Ingeborg Munk Toft)

Dele af denne artikel er en genudgivelse af en artikel fra den 24. marts 2019.

I disse dage har sundhedspersonale over hele landet taget hul på den store opgave at vaccinere danskerne mod covid-19.

Langt størstedelen af os tager ifølge to nylige undersøgelser med glæde mod det lille prik i armen.

Men hvor kommer tvivlen fra, når myndigheder og læger igen og igen har forsikret om, at de nye coronavacciner er tilstrækkeligt testet.

DR Viden har talt med to eksperter på området, og noget tyder på, at det er vores stenalderhjerne, der gør det svært for os at vurdere både risici og gavnlige effekter ved vacciner.

Statistik er volapyk for mange

Du tror måske, at du og dine venner er intelligente, rationelle mennesker.

I handler altid efter den bedste viden, I har til rådighed.

Men sådan hænger det ikke sammen.

Når mennesker skal vurdere potentielle udfald af en handling - for eksempel at få en vaccine -, kigger vi ikke objektivt på alle de udfald, der kan komme - for derefter at vurdere dem ud fra, hvor sandsynlige de er.

Nej, vi vægter dem efter, hvor hurtigt de mulige udfald dukker op i vores hoved. For eksempel: ‘Kan jeg blive syg af vaccinen?’

- Vi bruger en kognitiv tommelfingerregel: Jo nemmere det er at komme på et eksempel på et udfald - desto mere sandsynligt er det udfald. Det forklarede Bjørn Gunnar Hallsson i ‘Sygt Nok’ på P1 i marts 2019.

Han er psykolog og forsker ved Københavns Universitet i, hvordan vi mennesker optager viden. I denne artikel udtaler han sig om vacciner generelt, og ikke specifikt om covid-19-vaccinen.

Grunden til, at bivirkninger ved vacciner hurtigt popper op i hovedet hos mange kan skyldes, at det fylder meget i medierne - også selvom bivirkningerne af de fleste vacciner er sjældne.

Der bliver derimod sjældent talt om, hvilke sygdomme vacciner stort set har udryddet.

Dermed kan din hjerne tro, at bivirkningerne er mere sandsynlige, end de faktisk er.

Følelser spiller en stor rolle

Historier i medierne - eller andre platforme som YouTube - kan altså nemt påvirke din beslutning, om du vil have en vaccine.

Det skyldes, at disse historier kan røre mere ved dine følelser end tørre tal i en statistik.

- Mennesker er meget dårlige til at reagere på statistisk information. Ofte vægter vi ikke statistisk information højt, men er snarere tilbøjelige til at reagere på information, der får vores følelser til at slå ud.

Det siger Frej Klem Thomsen, der er lektor ved Statskundskab på Århus Universitet, og som har forsket i hvordan man politisk kan håndtere vaccineskepsis.

Så selvom statistikker viser, at en vaccine potentielt kan ende med at redde dig eller nogle fra din omgangskreds fra sygdom, berører det os ikke på samme måde, som en enkel historie, der er let at forestille sig.

Det kaldes affekt-bias.

- Det betyder, at når vi skal tage en beslutning, så spiller det en rolle, om et udfald er nemt at visualisere og forestille sig, fordi sådanne udfald påvirker vores følelser meget stærkere, siger Frej Klem Thomsen.

Hvis du er bange for bivirkninger ved vaccine, kan det skyldes, at du let kan forestille dig noget som følgende: Du får en sprøjte i armen, der er en vaccine, men som gør dig meget dårlig. Du kan forestille dig, hvordan det må føles at få men af vaccinen.

- Det er følelsesmæssigt stærkt at forestille sig det. Derfor kan det ubevidst spille en større rolle end statistik og kolde fakta, når man skal tage en beslutning. Når du skal overveje forskellige konsekvenser, kan det gøre en stor forskel, hvis en af konsekvenser er abstrakt, siger Frej Klem Thomsen og fortsætter:

- Det kan føles abstrakt, at man undgår en sygdom eller forhindrer, at andre bliver syge, fordi man tager imod en vaccine. Det knytter sig ikke nødvendigvis stærke følelser til, at man ved at tage en vaccine reducerer nogle risici og kan fortsætter sit liv som man plejer.

Det føles mere sikkert ikke at gøre noget

En anden psykologisk mekanisme, der påvirker, om du vil tage imod en vaccine eller ej kaldes undladelses-bias.

Undladelsesbias er, at mennesket har en stærk tendens til at vurdere, at konsekvenser er værre, hvis konsekvenserne sker, fordi vi gør noget, end hvis de sker fordi vi undlader at gøre noget.

- Dét, at bekymringen for bivirkninger kan veje så tungt, kan også komme af, at vi selv gør noget aktivt, der ender med en konsekvens. Ved at blive vaccineret handler vi, og når vi forestiller os risikoen for bivirkninger, så følger de altså af en handling, siger Frej Klem Thomsen.

Hvis vi ikke tager vaccinen har man derimod undladt at gøre noget.

- Selvom du bliver syg eller du ender med at smitte andre, fordi du ikke tager imod en vaccine, så lader vi den konsekvens veje mindre tungt alene af den grund, at den følger af, at vi har undladt at gøre noget, siger han og fortsætter:

- Det føles altså ikke som konsekvenserne vejer lige så tungt, fordi vi ikke har gjort noget aktivt.

Dit indre ur står altid forkert

Tid påvirker også, når du skal vurdere, om du vil have en vaccine.

Fra evolutionens hånd er vores hjerne trænet til at tage gevinster og risici, som er tæt på os i tid, meget mere alvorligt end alt, der er ude i fremtiden.

- Sat på spidsen betyder det, at vi mennesker vil sige nej til at få 200 kroner om en måned frem for 100 kroner nu, siger Bjørn Gunnar Hallsson i ‘Sygt Nok’ og fortsætter:

- Hvis HPV-vaccinen modvirker en risiko for livmoderhalskræft, når man bliver 50 år, virker det mindre betydningsfuldt end en risiko for bivirkninger nu og her.

På trods af den lave risiko for bivirkninger her og nu, tager vores hjerne den risiko meget mere alvorligt end risikoen for sygdom, fordi sygdommen ligger ude i fremtiden.

Den mekanisme har været til gavn for stenaldermennesker, som skulle tage problemer her og nu meget mere alvorligt end fremtidens problemer for at overleve.

Men for nutidens mennesker, der skal forholde sig til både pensionsopsparinger, livsforsikringer og vacciner er mekanismen ikke altid lige så hensigtsmæssig.

FacebookTwitter