Bibelske skriftruller, barnemumie og verdens ældste kurv: Utroligt fund gjort i israelsk 'rædselsgrotte'

Fundene er exceptionelt velbevarede, fordi klimaet i området er knastørt, vurderer eksperter.

En 6000 år gammel barnemumie er et af de bemærkelsesværdige fund, som arkæologerne har gjort. Det er det tørre klima i området og grottens beskyttelse mod vind og vejr, som har fået liget til at mumificere. (Foto: CLARA AMIT)

For godt 60 år siden begav en gruppe arkæologer sig ind i en uudforsket grotte i Israel.

De var nødt til at rappelle ned langs grottens klippevæg for at få adgang til det, som skulle vise sig at være et arkæologisk skatkammer.

På bunden af grotten blev de mødt af en gravplads med 41 skeletter.

De mange lig menes at være ofre fra en romersk massakre på en gruppe jødiske oprørere, som forgæves gemte sig i hulen.

Et syn, som gav grotten tilnavnet ’Cave of Horrors’ (’Rædselsgrotten’ på dansk, red.).

Nu har en ny gruppe israelske forskere taget samme tur ned ad rebet, hvor de igen har gjort, bemærkelsesværdige fund.

Heriblandt stumper af pergament med passager fra Det Gamle Testamente, et 6000 år gammelt mumificeret barn og en stor, intakt fletkurv med mere end 10.000 år på bagen.

Fælles for fundene er, at de er i en meget imponerende stand, siger Lasse Sørensen, som er forskningschef på Nationalmuseet.

- Genstandene er fundet i et utroligt tørt ørkenområde. Derfor er de enormt velbevarede. På mumien er der rester af både hud og hår, hvilket vi meget sjældent ser på så gamle lig. Fletkurven er også helt vildt imponerende – den er stort set intakt og ligner nærmest noget, der kunne være lavet i IKEA i dag.

Det kan være svært at tro på, når man ser den - men kurven på billedet er mere end 10.000 år gammel. Et helt utroligt fund, vurderer ekspert fra Nationalmuseet. (Foto: Nir Alon © Represented by ZUMA Press)

Knastør konservering

Det er ikke hverdagskost, at arkæologer finder genstande, som stadigvæk er intakte efter så mange tusinde år.

Men ’rædselsgrotten’ i Judæa-ørkenen skaber nogle helt særlige omgivelser, som gør det muligt, fortæller Lasse Sørensen.

- Klimaet i den del af Israel er knashamrende tørt. Den manglende fugt i luften giver en helt naturlig beskyttelse mod de processer, som normalt gør, at ting går i forrådnelse og nedbrydes. Derudover giver selve grotten ly for vind, vejr og vand. Det er tæt på perfekte forhold for velbevarede fund, siger han.

Det giver mulighed for at hud, hår, fletkurve og gammelt pergament kan overleve tusindvis af år i grotten uden at forgå.

Et mumificeret barn og oldgamle bibelske tekster lugter kraftigt af ’Indiana Jones’ og action-arkæologi.

Alligevel er det den velbevarede fletkurv, som imponerer Lasse Sørensen allermest.

- Det er et ekstremt imponerende fund. Perfekt bevaret og nok den største kurv fra oldtiden, jeg nogensinde har set. Vi får virkelig set hvad for en kvalitet, der lå i deres håndværk. Det er på højde med de vigtigste fund fra den tid overhovedet, siger han.

  • Blandt de øvrige fund i grotten var en samling mønter med forskellige symboler fra jødedommen i oldtiden. (Foto: MENAHEM KAHANA © Scanpix)
  • Pilespidser og andre våben blev også fundet under udgravningen. (Foto: MENAHEM KAHANA © Scanpix)
  • Indgangen til 'Cave of Horrors' bidrager helt klart til dramatikken. Det kræver omkring 80 meters klatring og rappelling at nå den, ifølge de israelske forskere. (Foto: EITAN KLEIN © Scanpix)
1 / 3

Ørkenens svar på Grauballemanden

De fleste af os har nok hørt om danske moselig som Tollundmanden og Grauballemanden.

Forvredne og læderagtige har de skræmt og fascineret et hav af museumsgæster fra deres glasmontrer.

Bag kulissen har forskere gentagne gange testet og taget prøver af ligene for at finde ud af, hvordan livet var på den tid, hvor de levede.

Den mulighed er der udelukkende, fordi det iltfattige mosevand har konserveret de gamle kroppe, så hud og hår stadigvæk er tæt på intakt.

Det samme gør sig gældende for det 6000 år gamle mumiebarn, som formentlig har været en pige på mellem 6-12 år, fortæller Lasse Sørensen.

Her er det bare takket være det tørre klima og grottens beskyttelse mod vind og vejr.

- Der er både hårtotter og hud til stede på mumien fra grotten. Det giver mulighed for at lave nogle uhyre interessante undersøgelser, som kan give et helt nært indblik i pigens liv. Vi kan lære, hvad hun spiste, hvor hun kom fra, og hvad hendes tøj var lavet af. Et vindue, hvor vi kan kigge tilbage på oldtiden, siger han.

Det er nogle små fragmenter af skriftrullerne, som forskerne har fundet. Alligevel gemmer de få linjer på meget information. (Foto: Gil Cohen Magen Xinhua / eyevine © Xinhua News Agency / eyevine. All Rights Reserved.)

2000 år gamle bibelstumper

Ørkenområdet er kendt for en række historiske fund af bibelske skriftruller, hvor passager af Det Gamle Testamente står skrevet.

Det første fund skete for snart 75 år siden i en række grotter tæt ved Det Døde Hav.

Tekstbidderne har fået navnet ’dødehavsrullerne’ og bliver betragtet som et af de store arkæologiske fund i nyere tid.

Det fortæller Søren Holst, som er lektor på Københavns Universitet og forsker i Det Gamle Testamente og dødehavsrullerne.

- De gamle skriftruller har givet os muligheden for at studere, hvordan de religiøse tekster har udviklet sig og er blevet overleveret. Det er et unikt indblik i den tid, hvor den moderne kristendom har sine rødder, siger han.

Nye brikker i et stort, gammelt puslespil

De israelske arkæologer har fundet en række nye fragmenter fra dødehavsrullerne under deres udgravning af ’Cave of Horrors’.

Fragmenterne stammer fra de samme skriftruller, som blev fundet under den første udgravning for 60 år siden.

Men teksten på de små stykker pergament giver alligevel en helt ny indsigt, fortæller Søren Holst.

- Det kan virke som meget lidt, når man finder det, der svarer til ti linjers tekst. Blandt de relativt få ord har forskerne alligevel fundet en passage, hvor ordlyden er anderledes, end den vi kender fra andre skriftruller. På den måde bliver det tydelig, at der har været en konstant udvikling i de religiøse tekster, og at forfatteren måske har haft mere ’kunstnerisk frihed’, end vi har troet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk