Bikini-krop og vinterdunk: Sådan holder Danmarks mindste hval varmen

Modsat mange andre pattedyr har marsvinet det samme høje stofskifte hele året, men tager kraftigt på op til vinter og går på slankekur i foråret.

Marsvin holder det samme høje stofskifte hele året rundt - og det kræver meget føde. De spiser derfor hvad der svarer til fire pakker smør om dagen for at få energi nok. (Foto: Jonas Teilmann © Aarhus Universitet)

Havvandet kan være 20 grader om sommeren. Og bidende koldt, når det bliver vinter.

Derfor skal marsvin være gode til at regulere deres små hval-kroppe, så de ikke fryser ihjel eller overopheder.

Men indtil nu har det været en gåde for videnskaben, hvordan marsvin klarede temperaturskiftene ude i naturen.

Nu har forskere fra Aarhus Universitet fundet svaret: Et højt stofskifte samt et lag spæk, der kan variere i tykkelse.

- Vi har nu en forklaring på, hvorfor marsvin kan overleve at være i koldt vand, mens andre pattedyr, som fx mennesket, ikke kan. Vi ved nu, at det er på grund af deres gode stofskifte og isolering, siger Laia Donate Rojano, der er PhD studerende ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Hun er den primære forsker bag undersøgelsen.

Undersøgelsen er udgivet i Journal of Experimental Biology, og det er første gang, at en hvalarts stofskifte er blevet undersøgt i fri natur.

På fedekur til vinteren

Om sommeren er marsvins spæklag 2,5 cm. tykt, og de kan tilføje op til 1,5 cm. mere spæk på kroppen op til vinter, så de kan holde kropstemperaturen på 37 grader.

Om foråret går de på slankekur, og om efteråret står den på fedekur, hvor de spiser mere end de forbrænder.

- Vi har i tidligere forskning vist, at marsvin tilsyneladende spiser meget små fisk, men utroligt mange af dem. De spiser op til 1000 fisk i døgnet. Vi har ikke vidst hvorfor før, men nu ved vi, at det er på grund af det høje stofskifte, siger hun.

De fleste andre pattedyr, mennesket inklusiv, får et højere stofskifte, når det bliver vinter. Men ikke marsvinet, som har en anden overlevelsesstrategi.

- Vi kan se nu, at de evner at holde det samme stofskifte mere eller mindre året rundt. Hvis de ikke bygger spækket op, skal de spise mange flere fisk om vinteren, siger Laia Rojano Donate og fortsætter.

- Med det samme stofskifte forbereder de sig, og slipper dermed for at skulle æde ekstra meget om vinteren, siger hun.

Sssssh... Madro!

Med en god appetit og en varm vintergarderobe kan livet som marsvin lyde meget skønt. Men særligt ét problem kan forhindre marsvinene i at leve det gode liv: Undervandsstøj.

Når et fragtskib kommer buldrende forbi eller en vindmøllepark opføres, kan marsvinene nemlig blive stressede, og tage finnerne på nakken.

- Marsvinene holder op med at spise eller spiser mindre, når støj bliver kraftig nok. Det påvirker deres energibalance hurtigt. Hvis de ikke får nok mad mister de evnen til at holde varmen, siger Peter Teglberg Madsen, der er professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Og det kan blive en ond spiral.

Får et marsvin ikke nok føde begynder kroppen at tage af spækket. Så taber de mere varme, og så skal de have mere at spise - ellers fryser de ihjel.

- Vi har regnet ud, at et marsvin i koldt vand, der ikke får noget mad, fordi de bliver forstyrret godt og grundigt, kan dø på en uge, siger han.

Og selv hvis marsvinet ikke dør af støj og for lidt føde, kan det påvirke en huns evne til at føde unger i god foderstand. Det kan påvirke bestanden over årene, forklarer Peter T. Madsen.

- Marsvinebestanden i de danske farvande har det tilsyneladende ok, men støj kan have negative konsekvenser, som vi må kigge på allerede nu. Støjmængderne stiger i verdenshavene, og det vil de blive ved med, siger Peter Teglberg Madsen.

Facebook
Twitter