Bliver du skræmt eller lidt høj af gyserfilm? Det er din hjerne, der bliver snydt

Når du ser gyserfilm, går hjernen i alarmberedskab. Men den ved godt, at faren ikke er ægte.

Når du sidder rædselsslagen på sofaen med hænderne foran øjnene, kan det være svært at forstå, hvorfor du bliver ved med at udsætte dig selv for den ene gyserfilm efter den anden.

Men det handler måske om, hvad der sker i vores hjerne, når vi ser uhyggelige film.

Når din hjerne registrerer en trussel, uanset om det er i en film eller i virkeligheden, bliver er alarmberedskab aktiveret.

Og det går lynhurtigt.

I løbet af få millisekunder alarmerer et område hjernen, kaldet amygdala, andre dele af din hjerne, som sender adrenalin rundt i kroppen.

Amygdalas opgave er nemlig at håndtere frygt og forsvarsmekanismer.

Adrenalinen får dit hjerte til at banke mere, vejrtrækningen bliver hurtigere, og dine sanser skærpes, så du både ser og hører bedre.

Mekanismen kaldes ‘kæmp eller flygt’-responsen.

På et splitsekund vurderer hjernen, om du skal tage kampen op og kæmpe mod den trussel, der står foran dig, eller om du skal tage benene på nakken og komme væk i en helvedes fart.

Hjernen udløser rus i stedet for frygt

Når du ser en gyserfilm, er vores hjerne - til dels - godt klar over, at vi ikke står overfor ægte fare.

Det forklarer hjerneforsker og professor i neurovidenskab ved Københavns Universitet, Jesper Mogensen.

- Vi har den luksus, at vi ved, at vi er i rimelig sikkerhed. Vi kan godt blive bange, men så bange bliver vi normalt heller ikke. Det kan sammenlignes med at bungeejumpe eller springe ud fra et fly med en faldskærm, siger han.

Når hjernen i disse situationer udløser signalstoffet noradrenalin, en adrenalin-type, kan det opleves som en rus i stedet for en reel frygt.

Det forklarer måske også hvorfor, at nogle skriger, når gyserfilmen giver et chok, men lige bagefter griner lettet.

Afhængig af gyserfilm?

Når du ser gyserfilm, frigives der også et andet signalstof i hjernen.

Det fortæller hjerneforsker og professor emeritus ved Københavns Universitet, Albert Gjedde.

Stoffet hedder dopamin og er en del af hjernens belønningssystem.

Normalt er dopamin forbundet med særligt vigtige oplevelser, som hjernen har lagret.

Det frigives derfor, når du håndterer en situation, hvor du har været udsat for en trussel og reageret med det samme.

Du kan hurtigt blive afhængig af dopamin.

Og måske er det også en lille afhængighed, der er på spil, hvis du er typen, der våger sig ind i biografmørket for at blive skræmt fra vid og sans igen og igen.

- Det bliver en afhængighed af både stoffet og nogle bestemte følelser, som giver os en fornemmelse af, at vi er herre over en situation, hvor vi står overfor en trussel. I biografen kan vi sidde trygt og få den fornemmelse helt uden risiko, siger Albert Gjedde.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk