Børn får højere karakterer, når de ved, de kan træne deres intelligens

Forskere ændrer elevers opfattelse af, hvordan deres intelligens fungerer.

Selvom et stort forsøg viser, at børn rykker sig karakterskalaen, når de får at vide, at hjernen er en muskel, der kan trænes, er det ikke alle, der er enige i, at det hænger sammen med intelligens. (Collage: Ingeborg Munk Toft, original fotos @ Colourbox)

Har du nogensinde siddet fast i en matematikopgave, som du bare ikke kunne løse?

Og da du smed opgaven foran dine forældre, rystede de måske bare på hovedet og sagde: “Det kan jeg ikke hjælpe dig med. I vores familie er vi ikke specielt gode til matematik.”

Hvis svaret er ja, så er du måske offer for en forkert tankegang, når det kommer til læring.

Amerikanske forskere har nemlig ved at vise tusindvis af skoleelever en online præsentation som forklarer, at hjernen er en muskel, der kan trænes gennem hårdt arbejde, hævet elevernes eksamenskarakterer.

Og de resultater kommer ikke bag på Lisa Gjedde, der er professor i læring på Aalborg Universitet.

- Den omfattende amerikanske undersøgelse viser, at det at have den rigtige tankegang, når du skal lære, er enormt vigtigt. Det er noget, som er praksisviden hos en del lærere - og noget vores tidligere forskning kan pege i retning af. Men nu har en specifik undersøgelse i større skala givet yderlige belæg for, at der kan være sådanne sammenhænge, siger hun.

Hævede især de svage elevers karakterer

Mere end 12.000 elever fra 9.klasse fordelt på 139 skoler fra hele USA blev udsat for forskernes præsentation - ikke bare én, men to gange med en lille måneds mellemrum.

Inden eleverne så præsentationen, blev de desuden sat til at svare på, hvor enige de var i tre udsagn omkring deres opfattelse af intelligens. Eksempelvis skulle de svare på, hvor enige de var i udsagnet: “Vi er født med en vis portion intelligens, og der er ikke rigtig så meget, vi kan gøre for at ændre på det.”

Da eleverne så havde været til eksamen, fik forskerne deres karakterer fra skolen og kunne så se, sammenlignet med elevernes tidligere karakterer, om deres præsentation havde gjort en forskel.

Og det var især de elever, som var vant til at få lave karakterer, der havde rykket sig. De hævede deres karakterer med 2,5 procent i gennemsnit.

Uenighed om hvor meget din intelligens kan trænes

Den præsentation, de amerikanske forskere viste eleverne, bygger på en opfattelse af, at vi kan træne vores intelligens og på den måde blive klogere.

Men den idé er det ikke alle forskere, der abonnerer på.

I hvert fald ikke ideen om, at vi kan ændre fundamentalt på vores IQ ved at træne hjernen, forklarer Trine Flensborg-Madsen, der er lektor på Københavns Universitet og blandt andet forsker i, hvordan fødselsvægt og hovedstørrelse på babyer påvirker deres intelligens senere i livet.

- Jeg tror ikke, at forskerne i forsøget her flytter elevernes intelligens-score. Vi ved, at antal skoleår kan forbedre din intelligens - og det er muligt at øge den score, du kan få. Ihvert fald til et vist niveau, siger hun og fortsætter:

- Men det er et langt sejt træk. Ender de her elever med at tage en længere uddannelse, kan man måske snakke om, at de har øget deres intelligens.

Personlighed betyder lige så meget

Trine Flensborg-Madsen mener dog ikke, at vi bør være så fokuseret på intelligens, for der er mange andre faktorer, der betyder noget for vores succes i livet.

- Man ved jo i dag, at succes ikke kun afhænger af intelligens, men også af forskellige personlighedstræk og evner. Noget af det, der bringer dig frem i tilværelsen, er jo også ihærdighed, flittighed og mod, siger hun og fortsætter:

- Og ved at eleverne i det her forsøg tror på, at deres intelligens ikke er statisk, fremmer de måske nogle af de her træk.

Anna Vedel fra Aarhus Universitet, der forsker i hvordan personlighedstræk og intelligens spiller ind på eksempelvis akademisk succes, er enig i, at forskere ikke rykker på elevernes intelligens.

- Forskerne observerede, at det var de akademisk svage elever, der fik mest ud af at få ændret deres mindset. Og jeg vil tro, at en del af de elever ville score lavt på det personlighedstræk, som vi kalder samvittighedsfuldhed, det vil sige arbejdsomhed, selvdisciplin og drive for at præstere. Et nyt mindset kan simpelthen rykke ved deres motivation for at arbejde hårdt, og det vil føre til et bedre resultat, siger hun.

Danske forsøg viser samme tendenser

Når de danske forskere er kritiske over for det amerikanske forsøg, er det fordi, de ikke enige med deres definition af intelligens. Både Anna Vedel og Trine Flensborg-Madsen mener, at karakterer i skolen ikke nødvendigvis afspejler din intelligens.

Motivation og personlighed spiller også en stor rolle. Og det er måske mere det, amerikanerne piller ved, forklarer de.

Herhjemme har der også været en række forskningsprojekter, hvor man har arbejdet med at ændre elevernes tankegang ved at undervise på nye måder. Og de viser nogenlunde de samme resultater som det amerikanske forsøg, forklarer Lisa Gjedde.

- På Østerskov Efterskole arbejder man med rollespil i alle fag. Og det giver eleverne en helt anden måde at reflektere over sig selv på. Hvis en elev eksempelvis ikke kan løse en matematikopgave for at komme videre, er det ikke eleven men den rolle, han spiller, der ikke kan. På den måde får eleven ikke et personligt nederlag, siger hun og fortsætter:

- Og faktisk har den måde at undervise på vist sig at resultere i højere karakterer. På trods af at efterskolen har en større procentdel af elever, der kommer fra specialundervisning, ligger gennemsnittet i de fleste fag på samme niveau eller højere sammenlignet med andre efterskoler, siger hun.

Netop det med at eleverne spiller forskellige roller, der har forskellige evner, gør, at de får øjnene op for, hvor meget de selv kan, hvis de tror på det, forklarer hun.

- De skiftende roller viser eleverne, at man kan forandre og udvikle sig. Det kan være, at eleven indser, at selvom han går med den her familie-fortælling om, at ingen derhjemme kan finde ud af matematik, så betyder det ikke, at man ikke kan lære det, slutter hun.

FacebookTwitter