Børn og ældre får medicin, der ikke er godkendt til dem: Kan give voldsomme bivirkninger

Fordi meget medicin kun testes på voksne, må læger famle sig frem, når de giver medicin til børn og ældre.

På grund af at meget medicin er ikke testet på børn og ældre, fører det ofte til, at lægerne kommer til at fejlmedicinere dem. Det ville ikke ske, hvis der blev testet grundigere, inden medicin kommer på gaden, lyder kritikken fra danske læger. (© ColourBox)

Det meste af den medicin, der står på hylderne på apoteket, er testet på både dyr og mennesker, før den kan blive udskrevet af din læge, og du kan sluge pillen.

Men når medicinalfirmaerne tester ny medicin, gør de det ofte kun på raske, voksne mennesker - og tit kun på mænd.

Det betyder, ifølge flere læger DR Viden har snakket med, at firmaerne faktisk ikke ved, om medicinen virker på børn eller ældre mennesker, når de står og skal bruge den.

Og det er et stort problem, fortæller Karsten Juhl Jørgensen, der er konstitureret direktør for Cochrane-Instituttet - et forskningscenter, der holder øje med, om medicinalvirksomhederne er grundige nok i deres undersøgelser, når de sender ny medicin på gaden.

- Der er en lang række patientgrupper, hvor medicinen ikke testes grundigt nok i dag. Et af de store problemer, man står med som læge på hospitalerne og i almen praksis, er, at man ikke præcis ved, hvordan mange af ens patienter vil reagere på medicinen, siger han.

Børn fejlmedicineres ofte

Rene Mathiasen, der er overlæge på børne- og ungeafdelingen på Rigshospitalet, står ofte i den situation, at han skal behandle et barn med et lægemiddel, som aldrig er testet på børn.

I sådan en situation må han prøve at regne sig frem til, hvilken dosis et barn skal have. Og det kan være svært.

- Det sker, at man på børneafdelinger kommer til at give en forkert dosis af et lægemiddel, siger han og fortsætter:

- Det handler nemlig ikke kun om barnets størrelse, men også om, at børns omsætning af medicin er helt anderledes end voksnes. Så man kan ikke bare tage en voksendosis og dividere i forhold til barnets størrelse.

Og det fører ofte til, at børn bliver fejlmedicineret, forklarer han.

Medicin skal også testes på børn

Mellem 25-50 procent af al den medicin, der gives på børneafdelingerne er, ifølge Rene Mathiasen, medicin, som ikke er testet på børn.

Det på trods af, at det i 2010 blev et krav fra EU's side, at medicinalfirmaer også skal teste deres medicin på børn, før de kan få det godkendt.

Men alligevel formår mange virksomheder at smyge sig udenom, forklarer Rene Mathiasen.

- Det lykkes mange medicinalfirmaer at få en undtagelse fra at teste medicinen på børn. Og når de ikke tester på børn, har vi ingen viden om, hvorvidt det overhovedet virker eller kan have uforudsete bivirkninger, siger han.

I stedet ender det ofte med, at det offentlige betaler for at lave opfølgende forsøg med den nye medicin på børn - eller at lægerne simpelthen samler deres erfaringer med at give medicinen på afdelingerne.

En viden, der så ikke er tilgængelig for læger på de andre sygehuse, da der ikke er noget system til at dele den viden på tværs af landet eller internationalt.

Ingen ved, hvordan forskellig medicin spiller sammen

Også hos de ældre patienter er det et problem, at den medicin, de får, ikke er testet af på dem.

De ældre patienter fejler nemlig ofte flere forskellige ting og får derfor også medicin mod en række andre af de sygdomme, de lider af.

Men det er ofte ikke testet, hvordan medicinen virker sammen med andre præparater - og det kan give uventede bivirkninger eller føre til, at medicinen slet ingen effekt har.

Det fortæller Anders Perner, der er professor i intensiv medicin på Rigshospitalet. Han behandler nogle af allersygeste patienter, der typisk fejler flere ting på en gang.

- Når man kommer ud i behandling af fem, seks eller syv forskellige sygdomme, ender vi med at give rigtig meget medicin. Vores patienter kan sagtens få 25 forskellige behandlinger. Men vi ved faktisk ikke, hvordan de virker sammen, siger han og fortsætter:

- Der er ingen krav om, at medicinen skal testes sammen med andre typer medicin. Derfor har vi ikke den viden - og det kan i de værste tilfælde føre til fejlmedicinering med døden til følge.

Den danske professor Anders Perner fandt gennem systematiske forsøg ud af, at en bestemt form for væskebehandling faktisk var skadelig for patienter og førte til dødsfald. Et eksempel på en behandling, der ikke var testet godt nok i den patientgruppe, der brugte den.

Væskebehandling dræbte patienterne

Anders Perner har selv været med til at undersøge en af de behandlinger, som man på hans afdeling tidligere har givet patienter, der lider af blodforgiftning. Det var en speciel type væskebehandling.

Og det viste sig, at behandlingen faktisk ikke hjalp patienterne, tværtimod. Den gav dem nyreskader, der i mange tilfælde endte med at koste dem livet.

- Fordi behandlingerne ikke bliver testet af i virkeligheden, men i en renset virkelighed på 'patienter', der ofte er sunde og raske, opdager man ikke de her negative effekter af medicinen, siger han og fortsætter:

- Vi opdagede, at denne type væske, som vi købte fra medicinalindustrien, havde en rigtig skidt effekt på vores patienter. Og efter vi er stoppet med at bruge det, har det reddet mange liv.

Ifølge Rigshospitalet har man sparet samfundet 52 millioner kroner og reddet 1.184 liv - bare her i Danmark - siden lægerne stoppede med at bruge den type væske.

Løsningen er flere tests af medicinen

Både Anders Perner, Rene Mathiasen og Karsten Juhl Jørgensen er enige om, at løsningen på problemet er todelt.

Der skal sættes flere krav til de kliniske forsøg, som medicinalindustrien laver for at gå godkendt deres lægemidler i Danmark og EU. Medicinen skal altså testes på både unge og gamle - og skal i det hele taget afspejle virkeligheden.

Der skal sættes flere penge af til, at forskere på universiteter og hospitaler kan lave opfølgende kliniske forsøg, når medicinen er kommet på markedet.

Og der skal afsættes midler til, at allerede godkendt medicin også kan afprøves på særlige patientgrupper som børn og ældre mennesker.

- Hvis medicinen blev testet grundigere, og vi fik stillet redskaber til rådighed med en større sikkerhed, vil vi være nået langt i at løse problemet, slutter Rene Mathiasen.

FacebookTwitter