Børnefamilier siger 'ja tak' til at kende deres arvelige sygdomme

Vi vil gerne kende vores risiko for at udvikle kræft eller hjertesygdomme. Det viser en mindre, dansk undersøgelse. Men ikke alle kan håndtere svarene, siger forsker.

85 procent ud af 80 dansk familier vil få kortlagt deres fulde sygdombillede ud fra en gentest. (Foto: JIM YOUNG © Scanpix)

Vil du vide, om du på grund af dine gener risikerer at udvikle kræft eller hjertesygdomme?

'Ja', svarer 85 procent i en mindre undersøgelse blandt 80 danske familier.

Familierne får derfor svar om et halvt år. Her kan der være familier, der for eksempel får at vide, at de har 75 procents risiko for at få blodpropper, og dermed skal igang med at forebyggelse.

- For nogen er det forfærdelig viden. Men forskning viser, at mange vil kunne håndtere det, og bruge den viden til at gøre alt det de kan for at forebygge sygdomme, siger professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet Ayo Wahlberg.

Han der står bag undersøgelsen af familierne, der for nylig er publiceret i European Journal of Cancer Care.

Flere kommer til at kende risikoen for at udvikle en sygdom

Hvordan vi håndterer at få at vide, hvad vi kan risikere at fejle, afhænger af hvilken type sygdom, der er tale om. Det viser tidligere forskning, fortæller Ayo Wahlberg.

Der findes for eksempel ingen helbredende behandling og begrænset mulighed for at forebygge demenssygdomme som fx Alzheimers. Derfor kan det for nogen være svært at se, hvad man så kan bruge informationen til.

Traditionelt har lægerne delt sygdomme op i akutte og kroniske. Altså henholdsvis de der kræver behandling med det samme, og de der kræver behandling hele livet.

Men med de stigende muligheder for at få kortlagt sine gener, og dermed kende sin fulde risiko for at udvikle sygdomme, kommer der en tredje gruppe:

- Det er dem, der er i risiko for at udvikle en sygdom. Det skal vi lære at håndtere. For der vil i fremtiden være en stor gruppe, som skal tage præventiv medicin eller gå til kontrolundersøgelser for sygdomme, de kan risikere at udvikle, siger Ayo Wahlberg.

Forskere undersøger, hvorfor børn får kræft

Den antropologiske undersøgelse, som Ayo Wahlberg står bag, er en del af forskningsprojektet STAGING. Her gennemfører forskerne en landsdækkende kortlægning af den fulde arvemasse hos børn, der er nydiagnosticerede med kræft.

At familierne får tilbudt at kende deres fulde sygdomsbillede skyldes, at forskerne alligevel ser på familiens gener, for at forstå årsagen til, at nogle børn udvikler kræft og andre ikke gør.

- I de seneste år har vi fået mulighed for at kortlægge hele patientens arvemateriale og dermed udrede, om medfødte skader i arvematerialets mutationer har spillet en afgørende rolle, siger Kjeld Schmiegelow, der leder Rigshospitalets Børnekræftafdeling.

I mindst 10 procent af tilfældene forventer forskerne at finde en variant i den genetiske profil, som kan være med til at forklare barnets kræftsygdom, og som kan få betydning for risikoen for kræftudvikling senere i livet.

Facebook
Twitter