Brandsår, rifter og bid: Sådan heler du dine sår bedst

Når du får et sår, laver kroppen sit eget plaster, viser ny forskning. Men du kan også selv hjælpe til med helingen.

Forskning viser, at kroppen selv laver et beskyttende lag af proteiner, når man får et åbent sår. (Foto: Deyan Georgiev © Deyan Georgiev)

Sommeren er højsæson for sviende hudafskrabninger, kløende insektbid og glohede brandsår.

Det kan være meget smertefuldt, når huden hæver, revner og klør. Og det kan være svært at vide, hvad man skal gøre ved såret for at det til at hele mest effektivt.

Men måske behøver man ikke gå ud og investere i dyre plastre eller desinficerende medikamenter.

Ny forskning fra University of Leeds, der er publiceret i Journal of Clinical Investigation, viser, at kroppen faktisk laver verdens bedste plaster - helt af sig selv.

Kroppens plaster består af spaghettilignende fibre fra proteinet fibrin, der danner et tyndt lag beskyttende film på det åbne sår.

Filmen giver ifølge forskningen såret lov til at ånde, men er så tæt, at bakterier og nogle bestemte typer af vira ikke kan trænge igennem.

Forskning: Vaseline er skidt for sår

- Forskerne har kastet lys over nogle af de mekanismer, som beskytter os. Vi har vidst og troet, at skorpen var vigtig og beskyttede. Men det her er på et molekyleplan, siger Bo Jørgensen, overlæge og specialeansvarlig for Videncenter for sårheling på Bispebjerg Hospital.

Han fortæller, at det længe har været påvist, at kroppen kan hele sig selv. Men det overrasker ham, at kroppens beskyttende film ifølge forskningen bliver ødelagt af olieprodukter som vaseline.

- Vi har i mange, mange år lagt vaselinegaze på sår. Det findes stadig og er blevet brugt i hele min karriere. Hvis dette er sandt, så er det jo nærmest destruktivt at putte den slags gaze på sår, siger Bo Jørgensen.

Ifølge forskerne skal man altså tænke sig om en ekstra gang, før man plejer sine skrammer med oliebaserede produkter.

Sådan renser du bedst dit sår

Til gengæld er der meget andet, du kan gøre for at hjælpe helingen på vej.

For selvom kroppen er verdensmester i at helbrede sig selv, skader det ikke at give sine knæ og håndflader en kærlig hånd, hvis man har skrabet dem på asfalten.

- Som barn har man skrabet knæet mange gange, når man er væltet med den trehjulede cykel. Der er mekanismer, som træder i værk, der beskytter os, siger Bo Jørgensen.

DR har hørt ham om, hvordan man bedst behandler overfladiske sommer-sår såsom rifter, små brandvabler fra solen eller hudafskrabninger. Men hvis du er i tvivl om behandling af dit sår, skal du altid ringe til en læge.

Det kan være en god idé at putte et plaster på det overfladiske sår det første halve til hele døgn. (Foto: Nejc Gajic)

1. Vask såret

Det sidste, man har lyst til at gøre, når man har et ømt sår, er at vaske det rent. Gnubben og gnidden får tårerne frem i øjnene. Men det er vigtigt at gøre for at udgå betændelse, forklarer Bo Jørgensen.

- Der er forurenet skidt og møg fra asfalt og jord, og det skal altså ud af såret, siger han.

Du kan vaske såret med lunkent vand eller bruge sæbe til at rense med. Hvis du gør det, skal du dog huske at skylle såret grundigt med vand efterfølgende.

Hvis du bliver forbrændt i sommersolens stråler og får et lille brandsår i form af en vabel, skal du desuden huske at gnubbe området forsigtigt med en blød skumklud.

- Du skal fjerne blæren. Det er vigtigt, fordi der kan være et glimrende miljø for bakterier under blæren, siger Bo Jørgensen.

2. Dup såret tørt

Når du har renset din hudafskrabning eller den væskende vabel på din røde ryg, skal du duppe området tørt.

Men det er vigtigt, at du ikke bruger hvad som helst til at gøre det med.

- Man skal huske at duppe såret tørt med noget, der ikke har været på kroppen eller et beskidt sted, siger Bo Jørgensen.

Desuden skal man huske, at man ikke skal duppe såret helt i stykker. Det må nemlig gerne være lidt fugtigt, når man putter bandage på.

3. Sæt bandage på såret

Selvom kroppen laver sit eget plaster, er det en god idé at beskytte området lidt ekstra. Det kan man gøre ved at sætte en bandage på såret.

Bandagen skal kunne lukke tæt om huden det første halve til hele døgn og behøver ikke at koste en formue, så længe det er rent, forklarer Bo Jørgensen.

- Der er forskellige plastertyper. Nogle hænger lidt fast i såret, og andre gør ikke. Det er ikke det store problem. Bare det er rent, når det bliver lagt på, siger han.

4. Hold øje med såret

Når såret er blevet vasket, duppet og plastret til, er det vigtigt at holde lidt øje med det.

Selvom der ifølge Bo Jørgensen skal meget til, før der går betændelse i et sår, kan der nemlig snige sig fremmede bakterier ind i vævet.

Det kan for eksempel ske ved et kattebid, fordi kattens tænder maser vævet og presser bakterierne længere ned.

- Hvis der efter 3-4 dage opstår rødmen omkring såret eller op ad arme eller ben, så kan man have et problem med infektion på vej ud i vævet. Så skal man gå til praktiserende læge, siger Bo Jørgensen.

Bakterierne kan især være svære at bekæmpe, hvis man har et nedsat immunforsvar. Det kan man for eksempel have, hvis man lider af sygdommen diabetes, som 430.000 danskere vil lide af i 2030 ifølge Diabetesforeningen.