Bubble butt eller lille 90’er mås? Derfor ændrer kropsidealer sig hele tiden

Det er din sociale klasse, der afgør, hvad du finder tiltrækkende.

En lille talje, struttende bryster, slanke ben og en bagdel, der virkelig sætter et par jeans på arbejde.

Det er, hvad der bliver kastet i hovedet på dig, hver gang du åbner Instagram.

Selv ligger du måske hjemme på sofaen og tænker: ‘Nu må jeg simpelthen også til at få gang i træningen igen’, mens du googler ‘squat challenge’ og ‘brazilian butt lift’.

Men før du kaster dig ud i squats, der går lige i dit dårlige knæ eller tjekker bankkontoen for at se, om du har råd til at få lavet bagpartiet, kan du her blive lidt klogere på, hvorfor du i 00’erne ønskede dig en mindre numse, mens du i dag ville ønske, at den havde mere fylde.

Kropsidealer ændrer sig nemlig hele tiden.

Stærke mænd og brede hofter

For at forstå kropsidealer, skal vi først lige have styr på biologien.

Den spiller nemlig en grundlæggende rolle, når vi skal forstå, hvorfor en særlig type krop er populær.

Selvom du nok har hørt, at det er et urinstinkt, at mænd vil have kvinder med brede hofter, så hun kan føde børn, så er det ikke det, der afgør, hvad en lækker krop er i dag.

- Det er optimeret gennem vores evolutionshistorie, at vi er tiltrukket af dem, der har ressourcer. Engang var det en kvinde med lidt fedt på kroppen, der var tegn på nok mad, eller en stærk og muskuløs mand, der kunne passe på familien.

Det fortæller Michael Poulsen, der er professor på Sektion for Økologi og Evolution på Københavns Universitet, hvor han arbejder med evolutionsbiologiske spørgsmål.

- Men i et samfund, som vi har i dag, er det ikke så vigtigt, at du er meget stærk og muskuløs, for du skal ikke ud og jage din egen mad, siger han.

Her kommer kultur ind i billedet.

- Man kan sige, at biologi er vores grundindstilling, og så kommer kulturen i dag også ind og blander sig, siger Michael Poulsen.

Den største fyr bliver ikke minister i dag

Hvis biologien stadig var den eneste afgørende faktor, så ville den største og stærkeste fyr i fitnesscenteret også være den mest eftertragtede.

Men det er ikke tilfældet i det vestlige Europa i dag.

Det forklarer Giselinde Kuipers, som er professor i sociologi ved Catholic University Leuven i Belgien, hvor hun har forsket i skønhedsidealer - blandt andet i flere europæiske lande.

Og vi ser det også i Danmark.

- Det mest dominerende kropsideal for mænd er en slank og fast krop, som fodboldspillere eller løbere.

Den store muskuløse mand, som burde være idealet ud fra biologien, er kun populær i bestemte samfundsgrupper.

- I mange vestlige lande ses den tendens, at muskuløse mænd tilhører en lavere socialklasse eller arbejderklassen. Derfor ser vi sjældent, at en professor, minister eller direktør er meget muskuløs. Det er nemlig ikke idealet i deres sociale gruppe.

Overklassen vil ikke være som middelklassen

Men sådan har det ikke altid været.

I 80’erne skulle både kvinder og mænd være trænede.

Kropsidealer ændrer sig altså hele tiden. Og det er de rige og berømtes skyld.

En af hovedkræfterne bag kropsidealer er nemlig status.

- Træk, der er typiske for folk med status eller prestige, kan blive den dominerende idé om, hvad kropsidealet er i et samfund, siger Giselinde Kuipers.

Når de lavere socialklasser kan se, at de højere klasser går efter et bestemt kropsideal, så smitter det af ned gennem samfundslagene.

- Personer med lavere status forsøger at imitere folk med højere status på forskellige måder. For eksempel ved at adaptere kropsidealer fra dem. Men det gider grupperne med høj status ikke, så de distancerer sig fra de lavere grupper ved at få nye idealer, siger Giselinde Kuipers og fortsætter:

- Den her kulturelle vekselvirkning sker hele tiden. Så kropsidealerne ændrer sig.

Kim Kardashian - mere indflydelse end de kongelige

I en tid, hvor verden bliver mere globaliseret, får vi input fra hele verden, der rykker ved vores idealer.

- Engang var vores samfund mere låst med en overklasse, middelklasse og underklasse - med hver deres standarder. Men nu er det mere kompliceret, for i mange samfund kan man få indblik i forskellige sociale grupper, siger Giselinde Kuipers.

Før havde medierne ofte fokus på magtfulde danskere som ministre og direktører, men nu kan vi også følge med i hverdagen hos alverdens popstjerner og influencers.

Engang var kongehuset de øverste i hierarkiet, men i dag kan det være hvem som helst, som du tillægger værdi og status.

- En stjerne som Kim Kardashian har helt sikkert mere indflydelse på ungdommens kropsideal end Dronning Margrethe eller Kronprinsesse Mary, selvom de traditionelt set burde have mere status for en dansker, siger hun.

Alle på Instagram påvirker dig ikke

Bare fordi du ser en bestemt kropstype dag ud og dag ind på Instagram, ændrer det ikke ved dit kropsideal, hvis du ikke mener, at du og instagrammerne er i den samme sociale gruppe.

- Identifikation er meget vigtigt. Jeg kan for eksempel sagtens se på Kim Kardashian uden at ønske mig hendes krop. Vi er ikke samme aldersgruppe, og jeg tillægger hende ikke status eller værdi. Så i min verden tilhører hun ikke en højere social klasse, end jeg gør, siger Giselinde Kuiper.

Vi bliver påvirket af de personer, som vi identificerer os med, og som vi mener, har højere status end os.

- Du ser helt sikkert også billeder af personer på Instagram, som du gerne vil ligne. Men du har det ikke sådan med alle, du ser på Instagram. Du skal identificere dig med dem eller have et ønske om at være som dem, før det kan påvirke dit kropsideal, siger Giselinde Kuiper.