Buksevand og øgenavne: Vi har arvet mobning fra aberne

Mobning er ikke menneskets opfindelse, men en uskik hos alle sociale dyr.

Når de store drenge i skolegården slæber en af de små hen i en drive sne og giver ham en ordentlig vasker, er der tale om fysisk mobning. Især hvis det er den samme dreng, de går efter, hver eneste gang gården er dækket af sne.

Men den situation er ikke unik for os mennesker.

Skifter du drengene ud med aber og sneen ud med mudder, ja, så kunne det sagtens finde sted i en jungle.

Mobning er nemlig noget, der findes hos alle sociale dyr, og det er en mekanisme, der er med til at definere et socialt hierarki i en gruppe, forklarer Henrik Høgh-Olesen, professor i evolutionær psykologi på Aarhus Universitet.

- Vi sociale dyr har altid kæmpet om at få en højere status, for det giver adgang til flere ressourcer. En af de måder, man kan skaffe sig en plads i hierarkiet, er ved at underminere andres plads. Ved at stikke til hinanden og påvirke hinandens omdømme. Det kan du kalde mobning, siger han.

Frodo mobbede sig til tops

Tag eksempelvis aben Frodo, der i årtier terroriserede og mobbede de andre aber i Gombe i Tanzania, hvor den verdensberømte forsker Jane Goodall i en menneskealder har studeret chimpansernes sociale mønstre.

Som treårig kastede han allerede sten på aberne omkring ham, og Jane Goodall, der beskrev ham som en rigtig “mobber”, forudså, at han ville blive alfahan i sin gruppe af aber.

De andre aber frygtede Frodo, og hannerne havde ofte en bar plet på ryggen, hvor Frodo igen og igen bed dem for at holde dem nede. Da hans bror Freud, der var gruppens alfahan, blev syg, strøg Frodo hurtigt ind og overtog magten.

Ved fysisk at intimidere de andre aber bevægede han sig op i hierarkiet.

Mennesker er mere subtile

Hvor chimpanser er meget fysiske i deres mobning af hinanden, er vi mennesker noget mere subtile, forklarer Henrik Høgh-Olesen.

- Mennesker kan forsøge at skaffe sig en bedre plads i det sociale hierarki ved at underminere andres plads. Vi går sjældent og slår på hinanden, men vi kan bagtale og sprede sladder, der påvirker konkurrenternes omdømme. Det kan du kalde mobning, siger han.

Ifølge Eva Gemzøe Mikkelsen kan mobning komme til udtryk på flere måder og tage forskellige former hos os mennesker. Det afhænger af, hvilket fællesskab vi indgår i. På en arbejdsplads kan kultur eller arbejdsmiljø, hvem er involveret og hvad formålet er med mobningen spille ind på, hvilken form den får.

Hun er kommet frem til syv forskellige måder mobning kommer til udtryk på.

- Der er konfliktmobning, rovmobning, magtmobning, kontrolmobning, strafmobning, humormobning og systemmobning, siger hun og fortsætter:

- Tag kontrolmobning eksempelvis. På din arbejdsplads kan der være en bestemt måde at gøre tingene på. Hvis du som ny medarbejder gør tingene anderledes, kan det provokere dine kolleger. Ved at nedgøre måden, du løser opgaverne på, kan dine kolleger kontrollere din opførsel og få det, som de vil, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Mobning handler for mennesker altså også om at placere sig bedst muligt i det sociale hierarki.

Frodos fald

Hvor Frodo var en tyrannisk leder, brugte hans bror Freud helt andre metoder til at bevare sin magt. Freud skabte alliancer ved at rense og pille i pelsen på andre hanner og hunner, der var lavere i hierarkiet.

Og ifølge Henrik Høgh-Olesen er Freuds måde at være leder på den mest stabile.

- En alfahan kan sjældent blive på posten længe, hvis han kun bruger fysisk magt. Han skal også kunne lave alliancer. Freud sørger for, at der er ro på bagperronen, og når han så bliver udfordret, får han de andre aber til at hjælpe sig, siger han.

Det gik da også Frodo, som Henrik Høgh-Olesen forudså.

Efter fem år som alfahan blev Frodo syg, og ved de første svaghedstegn så andre hanner deres snit til at vælte ham af pinden. Frodo blev jaget ud af flokken og brugte knap to år på at komme sig, før han fik lov til at træde ind igen - nederst i hierarkiet.

Mobning sker hos alle sociale dyr

Aberne, vores nærmeste slægtninge, er ikke de eneste i dyreriget, der mobber. Også fugle bruger metoden til at etablere et hierarki.

Høns har eksempelvis en “hakkeorden”. En gruppe høns kan holde en høne nede ved konsekvent at gå og hakke i hende med deres næb. Det er derfra, vi har begrebet “hakkeorden” til at beskrive et socialt hierarki i en gruppe af mennesker, der mobber.

Ifølge Henrik Høgh-Olesen er alle dyr, der lever i større grupper, hele tiden i skarp konkurrence med hinanden.

- Vi er i konstant kamp om de ressourcer, vi alle sammen er interesseret i. Der foregår hele tiden en grænsedragning eller profilering i forhold til hinanden. Vi har altid kæmpet om at få en højere status, for det giver adgang til flere ressourcer, siger han.

Makak-abernes hierarki

En af de strategier, som de fleste af os har deltaget i på et eller andet tidspunkt i vores liv, er den såkaldte “syndebuk-metode”.

At udpege en syndebuk som skyldig i alle gruppens problemer er også en udbredt strategi hos rhesus-makak-aben.

Ifølge Frans de Waal, der forsker i abers adfærd ved Emory University i Georgia, udpeger makakkerne typisk en uheldig abe i bunden af hierarkiet, som de mobber og angriber flere gange om dagen, fortæller han til BBC.

Og det viser sig, at “syndebuk-metoden” fungerer som en ventil for de konflikter, der er i toppen af hierarkiet. Det skaber simpelthen ro i gruppen, fortsætter han.

Og den samme effekt ses hos mennesker, forklarer Helle Rabøl Hansen, der er postdoc ved Danmarks Pædagogiske Institut og har sit eget firma, hvor hun forsker i mobning.

- De mennesker, der holder nogen ude, får et skud fællesskab. Jo længere tid, det foregår, desto rigtigere føles det. Man holder simpelthen nogen ude fra det, man bestemmer er det rigtige - og det bliver noget, der gør fællesskabet stærkere, siger hun.

Mobning giver ar på sjælen

Alle, der har prøvet at blive holdt udenfor, ved, at det føles forfærdeligt. Og foregår mobningen over længere tid, kan det give ar på sjælen.

Men det er faktisk ikke kun hos mennesker, at det er sådan.

Ifølge Scientific American viser laboratorieforsøg, at mobning også kan have store konsekvenser for rotter og mus. Rotter drikker mindre vand og spiser mindre mad, hvis de bliver holdt udenfor fællesskabet. Og mus oplever mere angst, og de kemiske processer i hjernen ændres, når gruppen er efter dem. Og det samme ser vi hos mennesker, forklarer Åse Marie Hansen, der er professor på Institut for Folkesundhed og i mange år har forsket i mobnings effekt på vores helbred.

- Folk, der bliver mobbet, har et lavere niveau af kortisol i kroppen om morgenen, når de står op. Det betyder, at de har mindre energi, mindre appetit og generelt sover dårligere, siger hun.

”Bare fordi det er naturligt, er det ikke rigtigt”

Mobning er altså almindeligt hos både mennesker og dyr, og det ser ud til, at vore kroppe reagerer nogenlunde på den samme måde på mobningen

Man kan derfor sige, at mobning er helt naturligt. Det er en mekanisme hos mennesker og dyr, som evolutionen har frembragt.

Men den bortforklaring holder ikke, siger Henrik Høgh-Olesen.

- Selvom noget forekommer fra naturens side, er det jo ikke nødvendigvis en god ting. Det kalder man også “The Naturalist fallacy”. Enhver leder har pligt til at få stoppet mobning. Ligesom en alfahan hos chimpanserne skiller de stridende parter, siger han og fortsætter:

- Der vil altid være en kamp om magt. Den kan vi ikke fjerne. Uanset hvor moderne og civiliserede vi er, så kan vi ikke stoppe de her processer. Men vi har alle et ansvar for at afvise dem. De folk, der spiller ufint, må vi sætte på plads, slutter han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk