Coca-Cola kan tvinge forskere til at stoppe forskning, når det passer dem

Udenlandske og danske dokumenter viser, at firmaet kan stoppe den forskning, de støtter.

Forskere har fået adgang til en række kontrakter mellem Coca-Cola og universiteter rundt omkring i verden (herunder i Danmark), der viser, at Coca-Cola forbeholder sig retten til at lukke ned for forskningen uden nogen særlig grund. (Foto: BAZ RATNER/Ritzau Scanpix) (Foto: BAZ RATNER © Scanpix)

Ligesom mange andre store virksomheder støtter Coca-Cola forskningsverdenen med mange millioner hvert eneste år.

Men nye afsløringer viser, at sodavands-giganten også får privilegier for sine investeringer: Firmaet kan blandt andet stoppe forskningsprojekter, nøjagtigt når de vil. Endda uden at skulle give en begrundelse.

Det viser en forskningsrapport, som britiske og amerikanske forskere udgav i sidste måned.

Forskerne har gennemgået mere end 87.000 dokumenter fra en række lande, heriblandt Danmark. Her opdagede de en række kontrakter med universiteter rundt om i verden, hvor der er indskrevet en særlig betingelse om at kunne lukke forskningsprojekter uden videre.

Det giver i princippet Coca-Cola mulighed for at begrave resultater, som de af den ene eller anden grund ikke ønsker skal offentliggøres.

Der er dog ingen beviser for, at Coca-Cola nogensinde har benyttet sig af denne rettighed.

Men ifølge formand for Etisk Råd Anne-Marie Axø Gerdes, der også selv er forsker, er alene det faktum, at muligheden er skrevet ind i kontrakterne, et problem.

- Det er svært problematisk, at et firma kan beslutte, hvornår en forsker skal stoppe et projekt. Der skal skal være en klar armslængde, når virksomheder støtter forskningen, siger hun og fortsætter:

- Som forsker mener jeg slet ikke, at man bør skrive under på sådan en kontrakt. Din troværdighed ryger jo, hvis virksomheden på den måde kan blande sig i din forskning.

Sodavand med et dårligt ry

Det er langt fra første gang, at Coca-Cola er i mediernes søgelys. I 2015 kunne New York Times afsløre, at den uafhængige forskningsinstitution “Global Energy Balance Network” slet ikke var så uafhængig endda.

Lækkede mails mellem institutionens førende bestyrelsesmedlemmer, heriblandt den danske professor Arne Astrup, og Coca-Cola viste, at institutionen i virkeligheden var sat i verden af Coca-Cola for at forske i og udbrede budskabet om, at fedme handlede langt mere om mangel på motion end for højt sukkerindtag.

Sagen endte med, at institutionen måtte lukke, og flere af bestyrelsesmedlemmerne måtte træde tilbage fra deres akademiske poster. Den ansvarlige chefforsker hos Coca-Cola trådte også tilbage.

Efter sagen meldte Coca-Cola ud, at de ville være mere transparente i forhold til den forskning, de støtter. De offentliggjorde kort efter en række etiske principper for, hvordan det skal foregå, når de støtter forskning.

Og de offentliggjorde en database med en oversigt over alle de penge, de giver til forskning.

Men allerede året efter - i 2016 - kunne en række forskere dog afsløre, at Coca-Cola ikke er så transparente, som de ellers gerne vil give udtryk for.

Det er en fordel for Coca-Cola, hvis de kan bremse forskning der viser, at deres sukker-drikke er en af de store syndere, når det kommer til fedme. Det vil nemlig muligvis ramme dem på salgstallene. (REUTERS/Kevin Lamarque) (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

Lever ikke op til egne regler

Ved at søge i databasen “Web of Science Core Collection”, der indeholder stort set al den forskning, der udgives, fandt forskerne frem til 151 artikler, som var støttet af Coca-Cola, men ikke opgivet i firmaets egen database.

Og nu har en tredje gruppe forskere altså konstateret, at Coca-Cola indgår kontrakter, hvor de påberåber sig retten til at helt at stoppe forskningen, når det passer dem. Og det bekymrer Heine Andersen, der er professor emeritus i sociologi og forfatter til bogen “Forskningsfrihed - Ideal og virkelighed”.

- Det er et stort problem for forskningsfriheden her i Danmark, siger han.

Kunne sagtens ske i Danmark

Selvom forskningsrapporten nævner, at forskerne bag også har kigget på en række dokumenter mellem Coca-Cola og danske forskere, har de af hensyn til en igangværende undersøgelse ikke villet dele dokumenterne med DR.

Dermed kan vi ikke med sikkerhed sige, at der er indgået danske kontrakter med ordlyden. Men ifølge Heine Andersen er det slet ikke urealistisk.

- Den slags kan de sagtens komme igennem med i Danmark. De kontrakt-vejledninger, som Forsknings- og Uddannelsesministeriet har udarbejdet, åbner helt legalt op for de begrænsninger her, siger han, og fortsætter:

- Så det kan være helt legalt og efter bogen, hvis Coca-Cola gør det her i Danmark. Det afhænger af, hvem der finansierer projektet. Hvis der er tale om et projekt, hvor Coca-Cola betaler fulde omkostninger, det der kaldes rekvireret forskning, har virksomheden de fulde rettigheder, siger han.

Selvom Coca-Cola i de senere år har været kritiseret for at forsøge at påvirke forskningen i fedme og sukker, har det ikke påvirket salget. I første kvartal i år solgte de for 53 milliarder på verdensplan, hvilket er en lille stigning i forhold til sidste år. (UNITED STATES - Tags: BUSINESS) (Foto: GEORGE FREY © Scanpix)

Coca-Cola: 'Vores betingelser er ligesom alle andres'

Hos Coca-Cola i Danmark mener kommunikationsdirektør Jes Randrup Nielsen da heller ikke, at virksomhedens kontrakter på nogen måde er anderledes end dem, alle andre virksomheder tegner med forskere.

Og han understreger i et skriftligt svar til DR Viden, at man hos Coca-Cola er uenige i den måde, som forskningsartiklen fremstilles af DR.

- Artiklen beskriver netop, at: "vores gennemgang af Coca-Colas forskningsaftaler afslører, at man bruger betingelser, der svarer til standarden i aftaler om finansiering til forskning, som vi ser hos andre virksomheder", siger Jes Randrup Nielsen og fortsætter:

- Forskerne bag artiklen skriver tilmed, at: "Vi anerkender, at mange af bestemmelserne i Coca-Colas aftaler om finansiering af forskning er standard, inklusive deres bestemmelser om tidlig opsigelse (af aftalerne).

Universiteter drives som en forretning

Sociologen Heine Andersen bekræfter, at klausulerne om opsigelse ikke er unikke for Coca-Cola, selv om det er Coca-Cola, som har været genstand for den aktuelle undersøgelse.

Ifølge ham er det de grundlæggende rammer for forskningen i Danmark, der driver universiteterne til at indgå kontrakter, hvor de giver virksomheder mulighed for at stoppe forskningen eller forsinke publiceringen.

- På Christiansborg burde de folkevalgte sætte forskningsfriheden i højsædet. I stedet har de prioriteret, at forskerne skulle samarbejde mere med virksomhederne på kommercielle vilkår, eksempelvis for at opnå flere patenter, siger han.

Patenter giver nemlig eneret til at udnytte den nye viden kommercielt. Det håber politikerne kan skabe flere arbejdspladser i længden. Ifølge Heine Andersen ligger der et politisk pres på universiteterne, som nogle gange får dem til at gå for langt i jagten på ekstern finansiering.

- Universiteterne er på vej til at blive drevet som forretninger, og det har skadet forskningsfriheden og dermed den frie adgang til ny viden, siger han.

Facebook
Twitter