Corona-professor spår lidt vildere fester i år: 'Der er en grundfornemmelse af, at der er ved at være mere styr på det'

Vi kan godt håndtere de mere uklare anbefalinger for nytåret, myndighederne er kommet med.

Selvom coronapandemien ikke ligefrem er stilnet af her på falderebet til 2022, skal vi måske vænne os til, at myndighederne satser mere på anbefalinger fremfor restriktioner. I år er der - modsat sidste år - ikke noget forsamlingsloft.

Hold det kort, hold det småt og hold det gerne udendørs, hvis du ser folk.

Sådan lød det fra direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, da han på et pressemøde onsdag kom med ‘en meget kraftig opfordring’ til, at vi skipper de store nytårsfester (igen) i år.

Men modsat sidste år, hvor vi maksimalt måtte samles ti personer i det offentlige rum, har vi i år ikke noget forsamlingsloft at pejle efter.

Det er op til hver enkelt, hvordan Brostrøms løftede pegefinger skal fortolkes.

Men det kan vi godt håndtere.

Det vurderer i hvert fald Michael Bang Petersen, som er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og leder af Hope-projektet, som har undersøgt danskernes corona-adfærd under pandemien.

Direkte adspurgt svarer 15 procent af danskerne, at de ikke kan holde ud at leve under corona-restriktioner længere. Den øvrige befolkning kan udholde restriktionerne, fordi de stadig kan se en mening med dem, siger Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab og leder af Hope-projektet, der undersøger danskernes corona-adfærd. (© Aarhus Universitet)

- Når vi spørger borgerne, om de ved, hvordan de skal forholde sig til coronavirus og undgå at sprede smitte, svarer over 90 procent, at de har styr på det, siger han til P1 Morgen.

Vi giver den lidt mere gas i år

Alligevel spår Michael Bang Petersen, at festerne bliver en anelse mere højlydte i år end sidste år.

Det baserer han på to ting. For det første viser Hope-projektet, at vi generelt er blevet lidt mindre bekymrede for coronavirus de seneste uger.

- Selvom vi har set høje smittetal, har vi ikke set så stejle stigninger i indlæggelsestal, så der er måske en grundfornemmelse af, at der er ved at være mere styr på det, end man frygtede for nogle uger siden, siger han.

For det andet har vi en tendens til at tolke situationen ud fra individuelle omstændigheder, når anbefalingerne fra myndighederne bliver mere uklare.

- Det vil sige, at folk, der er mindre bekymrede, tænker, at det her går nok, mens dem, som er meget bekymrende, i høj grad vil overholde myndighedernes anbefalinger og måske også gå videre end det, siger Michael Bang Petersen.

De vanskelige valg

Uden deciderede restriktioner bliver de vanskelige valg op til os selv.

Hvornår er en fest ‘for stor’? Hvad hvis værten har været nærkontakt? Kan man være sammen med bedstemor?

Det er bare nogle af de spørgsmål om nytårsfejring, som Anne Møller, der er praktiserende læge og medlem af Dansk Selskab for Almen Medicin, svarede dr.dk’s læsere på torsdag.

Du kan læse svarene her.

Selvom det kan være vanskeligt at navigere i, skal vi måske vænne os til det.

For ifølge Michael Bang Petersen kan de udeblevne restriktioner være et tegn på, at sundhedsmyndighederne tænker, at vi skal til at normalisere vores forhold til coronavirus og have noget frihed og selvbestemmelse tilbage i forhold til, hvordan vi planlægger vores liv.

- Og man kan sige, at det måske er fornuftigt nok, at en person, som selv er i risiko, og som skal være sammen med andre sårbare, er mere påpasselige end en person, der står i andre omstændigheder. Sådan det i alle mulige andre af livets omstændigheder, siger han.

Og hvis du sidder og tænker på, hvad corona-adfærdsprofessoren selv gør i aften, er svaret:

- Vi bliver ni naboer, som mødes og er veltestede inden.

FacebookTwitter