Corona-vaccine kan være godkendt om et halvt år: Her er de vacciner, der er med i slutspurten

De vacciner, der er ved at blive udviklet mod Covid-19, er vidt forskellige.

(Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

Lukkede plejehjem, hjemsendte skoleklasser, mundbind og masser af sprit over alt.

En ny hverdag med covid-19 har efterhånden indfundet sig i Danmark og i resten af verden. Nye spørgsmål trænger sig på.

Er verden for altid forandret, eller vil vi en dag få en vaccine, der på kort tid bringer os tilbage til fyldte diskoteker og kæmpe krammere?

Siden starten af året er forskere over hele verden begyndt at udvikle vacciner. Ingen af disse er dog blevet internationalt godkendt endnu.

Men for Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet, er der nu lys for enden af tunnellen.

- Jeg tror, vi kan forvente en europæisk godkendelse i første kvartal af 2021, og en eller anden form for implementering inden 2021 er omme, siger han.

Men hvilke vacciner er i spil, og hvem vil vinde kapløbet?

En håndfuld vacciner er nået til de afsluttende test-faser

Den amerikanske tænketank Milken Institute har forsøgt at danne et overblik over, hvilke vacciner der på verdensplan bliver udviklet mod covid-19.

Ifølge hjemmesiden er der lige nu godt 200 forskellige vacciner under udvikling.

Langt de fleste er dog endnu ikke afprøvet på mennesker. De er altså ved at blive udviklet i laboratoriet eller ved at blive afprøvet i dyreforsøg.

Men 26 vacciner er nået til kliniske forsøg. Det betyder, at de bliver testet på mennesker.

Og op imod seks er nået til den afgørende og sidste fase af de kliniske forsøg. Den kaldes fase 3.

Der kan være lidt usikkerhed eller variationer i de nøjagtige tal. Men det er der en god grund til, forklarer Allan Randrup Thomsen.

- Fordi der er så stort pres for at få en vaccine, sker der hele tiden noget, og nogle forskere tager genveje og springer for eksempel videre til næste fase, inden de har afsluttet én fase. Alt i alt er det svært at bevare overblikket, fortæller Allan Randrup Thomsen.

Nogle vacciner er bedre end andre

Men hvorfor er der egentlig så mange vaccine-kandidater?

Det skyldes, at vi endnu ikke ved, hvilken type vaccine der vil give immunforsvaret de bedste odds til at bekæmpe coronavirus.

Her bliver det lidt teknisk og avanceret. For lige nu arbejdes der på en række forskellige typer af vacciner.

Grundlæggende vil alle vaccinerne det samme: At forberede immunforsvaret på at møde en ægte coronavirus ved at udsætte det for noget, der minder om coronavirus.

Men immunforsvaret reagerer stærkere overfor nogle vacciner end andre. En optimal vaccine skal give en stærk reaktion mod virusset, men uden at gøre dig syg eller give alvorlige bivirkninger.

Hvilken vaccine, der gør det bedst, er endnu ikke afgjort.

- Nogle af de vacciner, der bliver godkendt først, kan også tænkes at blive en slags midlertidig løsning, ind til vi får noget bedre. Eller vi kan ende med at give en kombination af forskellige vacciner, fordi det virker bedst, forklarer Allan Randrup Thomsen.

Men trods de mange muligheder har Allan Randrup Thomsen en personlig favorit.

- Det er en viral-vektor vaccine. De giver typisk en immunrespons, som minder ganske meget om det, en rigtig infektion ville have givet. Dermed vil man sandsynligvis være bedst og længst beskyttet, forklarer han.

Blandt viral-vektor vaccinerne er en meget lovende vaccine fra blandt andet Oxford Universitetog den russiske vaccine, ’Sputnik V’, der trods manglende kliniske tests blev godkendt i Rusland tidligere på måneden.

Vaccinerne er udviklet på rekordtid

Mange vil nok mene, vi allerede har ventet længe på vaccinen mod covid-19.

Men hvis vi får en vaccine i starten af 2021, altså kun cirka et år efter pandemien slog til, er det faktisk ekstremt hurtigt – nok endda en verdensrekord.

I gennemsnit tager en vaccine over ti år at udvikle - og sommetider lykkes det slet ikke.

For eksempel er det endnu ikke lykkedes at lave en HIV-vaccine, trods årtiers forskning.

Den lange tidshorisont skyldes, at en vaccine først skal udvikles, dernæst afprøves i dyremodeller og endelig igennem tre faser af forsøg på mennesker, før den kan stemples som både sikker og brugbar.

Hvad sker der, når vaccinen lander?

Et af de helt store spørgsmål er, hvad der sker, når en vaccine lander.

Af praktiske grunde vil det tage tid at producere de millioner – eller milliarder af vacciner, som verden formentlig vil efterspørge.

Derfor vil nogle kunne få vaccinen før andre. Hvilke lande og mennesker er endnu ikke afgjort.

Tidligere på måneden kunne Lægemiddelstyrelsen dog fortælle, at EU, og dermed Danmark, har lavet en forhåndsaftale med vaccineproducenten AstraZeneca, som i samarbejde med universitetet i Oxford har en vaccinekandidat i fase 3 af de kliniske forsøg.

Aftalen betyder, at EU-landene vil kunne købe op til 400 millioner doser af ’Oxford-vaccinen’.

- Vaccinerne, som vurderes at kunne dække cirka 40 procent af befolkningen i EU-landene, vil blive fordelt ud fra en fordelingsnøgle, der svarer til befolkningstallene, skriver Lægemiddelstyrelsen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk