Coronasituationen i Afrika og Asien kan true Danmarks farvel til restriktioner og nedlukning

På hele det afrikanske kontinent er kun 3,9 procent af befolkningen vaccineret.

I Danmark er Covid-19 ikke længere en samfundskritisk sygdom. Rundt om i verden er situationen meget anderledes, og det kan potentielt få betydning for status herhjemme, vurderer eksperter. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

I sidste uge stoppede Covid-19 officielt med at være en samfundskritisk sygdom i Danmark.

De mange restriktioner er væk, og halvandet års fokus på test, smittetal og vacciner ser ud til at lakke mod enden.

I Danmark er hverdagen så småt ved at vende tilbage til det gamle igen, og håbet om et 2022 uden corona blomstrer.

Men løfter man blikket og kigger ud over de danske grænser, ser virkeligheden noget anderledes ud.

Det fortæller Lone Simonsen, som er professor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet og professor i Global Health på George Washington University.

- Den succes, vi har haft herhjemme med målrettet vaccination og effektiv smitteopsporing, er fuldstændigt unik. Når jeg snakker med kolleger fra udlandet, omtaler de vores situation som ’Danmarks-miraklet’ og spørger mig, hvordan i alverden vi har båret os ad, siger hun og fortsætter:

- Der er desværre en enorm skævvridning i, hvordan pandemien udvikler sig rundt om i verden. Der er hele kontinenter, som stort ikke har vaccineret befolkningen endnu, og andre steder har deltavarianten overmandet mange lande, som slet ikke var klar til smittespredning i så stort et omfang.

Naturlig immunitet

Det er ikke alle steder, hvor to vaccinestik i armen er noget, man relativt let kan booke tid til på sin telefon.

I Europa er 50 procent af befolkningen færdigvaccinerede, mens det samme gælder for 45 procent af nordamerikanerne.

I Afrika er det til sammenligning 3,9 procent.

Det lyder i første omgang uendeligt langt fra de 75 procent, som er færdigvaccinerede i Danmark.

Men det bør heller ikke være målet, fortæller Christine Stabell Benn, som er epidemiolog og professor i Global Health på SDU.

- Studier viser, at en rigtig stor del af den afrikanske befolkning allerede har været syge med Covid-19 og derfor har naturlig immunitet og antistoffer. I nogle lande er det op til halvdelen af populationen. Derfor skal vi vaccinere langt færre afrikanere, før der opnås flokimmunitet, end vi skal i dele af verden, hvor færre har været smittet, siger hun.

For få vaccinerede

Både i Mellemøsten, Afrika, Mellemamerika og Oceanien er der dog lande, hvor mindre end én procent af befolkningen er registrerede som færdigvaccinerede.

Det er et tydeligt tegn på, at der stadigvæk ligger en essentiel opgave i at få bredt vaccinerne hurtigere ud, understreger Christine Stabell Benn.

- Det er helt afgørende, at vi så hurtigt som muligt får vacciner ud til de mange ældre og svage personer i verden, som lige nu mangler dem akut. Efter min mening er det en forkert prioritering, at yngre mennesker får boostere i Europa, før udsatte i for eksempel et afrikansk land får første stik, siger hun og fortsætter.

- Nye mutationer risikerer i langt større grad at opstå, når en person med svagt immunsystem er syg gennem længere tid, og derfor er det også vigtigt at vaccinere den gruppe hurtigst muligt, hvis vi skal minimere risikoen for, at vaccine-resistente varianter opstår.

Deltavariant i udbrud

Andre steder i verden har lande satset på benhårde restriktioner og månedlange lockdowns for forsøgsvist at holde smittetallet på nul.

Det gælder blandt andet for lande som Australien, New Zealand og Sydkorea.

Strategien har i lang tid medført meget få sygdomsforløb, men den smitsomme deltavariant har spredt sig for hurtigt til, at restriktionerne har kunnet stoppe den, fortæller Lone Simonsen.

- Selv de helt strenge lockdowns har ikke kunnet standse smitten fra delta. Det resulterer i, at virus spreder sig i en befolkning, hvor det stort set kun er de vaccinerede, som har immunitet at stå imod med, fordi næsten ingen har været smittet, siger hun.

I Asien er en tredjedel af befolkningen færdigvaccinerede, mens det i Oceanien er 27 procent.

Men så længe man har vaccineret de mest sårbare først, behøver det ikke at blive et stort problem, fortæller Christine Stabell Benn.

- Det er selvfølgelig ikke sådan, at alle yngre mennesker bare skal smittes på én gang, men hvis de svageste er beskyttet, kan smitten fra delta sagtens være overkommelig. Jeg tror på, at den naturlige immunitet kommer til at være vores bedste skjold mod nye bølger og varianter, og den får vi kun, hvis sunde og raske mennesker danner antistoffer efter at have været syge, siger hun.

For tidligt at ånde lettet op

Situationen i Danmark kan sagtens blive påvirket af, at coronapandemien stadigvæk holder en stor del af verden i et jerngreb.

Lige nu er vi ganske vist på et stadie, hvor sygdommen er under kontrol, men fremadrettet er der to meget forskellige scenarier i spil, vurderer Lone Simonsen.

- Scenarie nummer ét indebærer, at virussen fortsætter med at udvikle sig, som den hidtil har gjort. Varianter som delta har ganske vist været meget smitsomme, men de respekterer den immunitet, som den store andel vaccinerede danskere har på nuværende tidspunkt. I så fald står vi i en position, hvor vi godt kan være endegyldigt igennem epidemien til foråret, siger hun.

Mere problematisk bliver det til gengæld, hvis virussen ændrer sig mere drastisk end hidtil.

I lande, hvor få mennesker er vaccinerede og testkapaciteten er lille, spreder virussen sig eksplosivt og muterer samtidigt, hvilket skaber nye varianter, fortæller Lone Simonsen.

- Vi har ikke gjort nok for at stoppe coronavirus i at sprede sig og mutere på verdensplan. Derfor indebærer scenarie nummer to, at virussen skaber en såkaldt flugtvariant, som opfører sig radikalt anderledes, end dem vi kender. Hvis en flugtvariant udvikler sig til at kunne overvinde immunitet, er vi på spanden igen, siger hun.

I tilfælde af en flugtvariant kan det betyde et stort skridt tilbage i forhold til at lægge epidemien bag os i Danmark.

Vi kan ikke forberede os eller forebygge en potentielt farlig variant, inden den overhovedet er opstået, men til gengæld står vi stærkt, når det kommer til at reagere på scenarie to, hvis det skulle opstå, understreger Lone Simonsen.

- Vi har en solid vaccinebase og kan korrigere hurtigt, hvis en ny variant skulle kræve det. Vi har hele maskineriet på plads, og selvom vi selvfølgelig krydser fingre for, at det ikke bliver aktuelt, er vi alligevel godt rustet i et land som Danmark, hvis det sker, siger hun.

FacebookTwitter