Dancake, flæskesvær og frysepizza: Derfor spiser vi den “forbudte” mad, selvom vi ved, vi ikke bør

Der er gode grunde til, at vi gang på gang bryder reglerne, forklarer eksperter.

Skulle man tro de billeder, mange af os lægger på Instagram, Facebook eller andre sociale medier af vores mad, lever vi danskere rigtig sundt.

Men som de fleste af os nok godt ved, deler vi for meste kun det, vi er stolte af.

Så når du sidder alene derhjemme og kværner en Cocio og en citronhalvmåne, holder du det nok for dig selv.

Og ifølge Sisse Fagt, der er Seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet og løbende undersøger, hvad vi danskere spiser, er der langt fra det glansbillede af vores madvaner, de sociale medier tegner, og hvad vi i virkeligheden spiser.

- Vi spiser alt for meget fedt, for lidt frugt, grønt og fisk. Og så drikker vi for meget alkohol, og spiser for meget af det søde, siger hun.

Og det er der måske en god grund til.

Ifølge Søren Askegaard, der er professor i forbrugeradfærd på Syddansk Universitet, smager maden altså bare bedre, når vi ved, den ikke er god for os.

- I nogle sammenhænge smager forbuden frugt simpelthen bedst. Det er selve det, at jeg overtræder nogle regler - om det så er i forhold til sundhed, dyrevelfærd, klima eller noget helt fjerde - der gør det spændende. Ligesom i børneopdragelse. Alt det der er forbudt for mig, gør det bare endnu mere spændende, siger han.

Og tilføjer, at nydelsen i sig selv spiller en stor rolle for guilty pleasures, hvad enten det er fritter eller foie gras.

Din omgangskreds bestemmer, hvad der er forbudt

Men der kan være forskel på, hvad der er socialt acceptabelt at spise, alt efter hvem din omgangskreds er, forklarer Søren Askegaard.

- Der er stor forskel på sociale grupper. Hver gruppe har sin egen moral, når det kommer til, hvad der er tilladt at spise. Der er veganere, der ikke spiser animalske produkter, og så er der midaldrende (måske enlige) mænd i den anden ende af skalaen, hvor moralen næsten kan være omvendt – som mener, det er det rene idioti at være veganer, siger han.

Det er altså ikke så meget kostrådene eller lægens ord, der har en betydning for, hvad vi føler er forbudt at spise. Det er nærmere vores venner.

- Reglerne er baseret på en slags folkedomstol og folkeviden. Nogle vil mene at spise en auberginesalat, der er pumpet op med olivenolie, er utilstedeligt. Det er alt for fedt. Andre vil sige, at det er højdepunktet af det tyrkisk-græske køkken, siger han.

Identitetsprojekt at bryde reglerne

Når vi så alligevel bryder de sociale regler omkring mad, er det faktisk ikke altid, fordi vi bare må have noget junk i os. For nogle bliver det et identitetsprojekt at spise den mad, andre ser skævt til.

- Det er i sagens natur lettere at være noget særligt, hvis man ikke er som de andre. I en tid med stigende individualisering kan guilty pleasures være et redskab til at skille sig ud, siger han.

Igen er det dog lettere at lave det oprør, hvis man gør det sammen, understreger han.

- Tag det her eksempel: Camilla og jeg går på cafe, og her sidder vi med et kæmpe gåsebryst. Det er noget, vi gør i fællesskab - og når det bliver på den her identitets-bekræftende måde, tør vi godt udfordre reglerne en smule, siger han.

- Sidder du alene på cafeen med et kæmpe gåsebryst, er det snarere forbundet med en skamfølelse, og ikke noget du vil dele, uddyber han.

Vi ved præcis, hvor usunde vi er

Og så er der dem, der ingen skam føler. Er det så, fordi de ikke ved, hvor usund eller uetisk, maden de spiser, egentlig er?

Nej, lyder det fra Sisse Fagt. Vi danskere er faktisk meget realistiske i forhold til, hvor sundt eller usundt, vi spiser.

Sisse Fagt og hendes kolleger på DTU Fødevareinstituttet undersøgte nemlig for nogle år siden, hvad danskerne spiste, og hvor sunde de vurderede sig selv.

- Vi går ikke helt galt i byen, når vi skal vurdere, hvor sundt vi spiser. Vi er godt klar over, at vi ikke spiser særlig sundt, siger hun.

Så når du åbner en pose chips, hælder 500 gram slik op, og sætter is og popcorn på bordet i aften, er du helt klar over, hvor usundt det er. Men hey, så smager det jo nok bare endnu bedre.

Facebook
Twitter