Danmark ramt af forurening: Det skal du vide om PFOS og risikoen ved at få det ind i kroppen

Det giftige stof kan påvirke kolesteroltal, fertilitet og immunforsvar, hvis for store mængder bliver lagret i kroppen.

Både Forsvaret og landets kommuner og regioner har nu udpeget områder med nuværende og tidligere brandøvelsespladser, hvor der kan være risiko for forurening med giftige fluorstoffer. Brandskolen i Grenaa (på billedet) har været i brug siden 1991, men er aldrig undersøgt for forurening. Foto: Liv Møller Kastrup

Pizzabakker, brandslukningsskum og regntøj.

Det er nogle af de steder, hvor det giftige stof PFOS i mange år er blevet brugt.

De seneste måneder har der i stigende grad været fokus på PFOS, efter en gruppe borgere i Korsør har spist kød fra køer, som har græsset på en forurenet grund.

Forureningen er opstået, fordi et nærliggende område tidligere har været brugt til øvelser, hvor der er brugt brandslukningsskum – og forureningen af kalvekødet har ført til alarmerende høje niveauer af det giftige stof i Korsør-borgeres blod.

Men hvad er PFOS egentlig? Og hvad er risikoen, hvis det lagrer sig i kroppen?

Det første spørgsmål kan Bjarne W. Strobel svare på. Han er lektor i miljøkemi på Københavns Universitet.

- PFOS er en fluorholdig forbindelse, som er en af de stærkeste kemiske bindinger, vi kender til. Derfor er den utroligt svær at nedbryde, og det betyder, at det ophober sig – både i naturen, i dyr og mennesker. Det kan være meget problematisk, da den samtidigt er sundhedsskadelig, siger han.

Kædes sammen med alvorlige sygdomme

Når først PFOS ender i naturen, hober det sig op i planter og dyr.

På den måde spreder stoffet sig rundt i fødekæden, og som i eksemplet med kalvene fra Korsør, finder PFOS også vej ind i os mennesker.

Selv i små doser kan stoffet medføre en lang række negative effekter på helbredet, og i mange år har Phillippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på SDU, forsket i, hvordan det fluorholdige stof påvirker kroppen.

- Vi har forsøgt at vende så mange sten som muligt, og under hver eneste af dem har der gemt sig dårlige nyheder. PFOS kan gennem mange danske studier sættes i forbindelse med nogle meget alvorlige sundhedsproblemer. Det samme gælder for lignende forskning i udlandet, siger han.

Blandt andet har dansk forskning vist, at fluorstofferne reducerer immunforsvaret og gør specielt børn mere sårbare over for infektioner, fortæller Phillippe Grandjean.

- Nogle af de undersøgte børn havde så svagt et immunrespons, at de ikke var i stand til at reagere på vaccinen. De dannede simpelthen ikke antistoffer, og selv efter tredje eller fjerde stik opnåede de ikke beskyttelse, siger han.

En vigtig negativ effekt af for meget PFOS i kroppen er, at både børn og voksne får forhøjet deres kolesteroltal, hvilket især er bekymrende for børnene, fortæller Phillippe Grandjean.

- Tidlige tegn på stofskifteproblemer følger ofte én resten af livet. Hos børnene kan det senere i deres tilværelse betyde, at de udvikler sygdomme som type-2-diabetes, siger han.

PFOS kan også sænke fertiliteten og påvirke et fosters udvikling under en graviditet.

Kan have ophobet sig flere steder i Danmark

PFOS er et stof, som kommer langt omkring, når det havner i eksempelvis et vandløb eller i grundvandet.

Stoffet bliver transporteret gennem åer og søer, og i sidste ende kommer det også helt ud i verdenshavene.

Derfor er det vigtigt, at vi hurtigst muligt finder ud af, hvor eventuelle udslip finder sted, fortæller Bjarne W. Strobel.

- PFOS er blevet brugt til rigtig mange ting, indtil man fandt ud af, at der var sundhedsmæssige problemer forbundet med stoffet. Derfor er der mange steder, hvor det potentielt kan have forurenet naturområder – det finder vi kun ud af ved at teste løs, siger han.

I alt 145 steder i Danmark skal i den kommende tid undersøges, efter at Danske Regioner har lavet en liste over steder, hvor der tidligere har været øvelsespladser for brandmænd.

Desuden har Danske Vandværker tænkt sig at undersøge drikkevandet for de skadelige fluorforbindelser.

Det er det rigtige sted at starte, vurderer Bjarne W. Stobel.

- Slukningsområderne er simpelthen hot-spots, hvor der hver eneste dag er nye brandfolk, som øver sig og har sprøjtet med skum. I ting som tøj og pizzabakker er PFOS’en endt med at brænde op på et forbrændingsanlæg, og alternativt kan der være mindre koncentrationer i vores spildevand og drikkevand, siger han.

En holdning, som Phillippe Grandjean deler. Han mener, at det er et stof, som vi skal være meget opmærksomme på. Selv meget små doser kan føre til alvorlige problemer med helbredet.

- Det er vigtigt, at vi får undersøgt de steder til bunds, hvor der kan risikere at være høje koncentrationer af PFOS. Ellers kan der opstå mange flere situationer som den i Korsør, siger han.

Facebook
Twitter