Dansk nobelprismodtager er død

Fra tømmerhandel i Lemvig til universitet i Aarhus. Biomedicineren Jens Christian Skou er død i en alder af 99 år.

Forsker og tidligere modtager af Nobelprisen, Jens Christian Skou, Århus Universitet. (Foto: Palle Hedemann) (Foto: Palle hedemann © Scanpix)

Nobelpristageren Jens Christian Skou er død. Han sov stille ind i en alder af 99 år, oplyser Aarhus Universitet.

Fysiolog og biomediciner Jens Christian Skou er den seneste dansker, der har modtaget Nobelprisen.

Det skete i 1997, hvor han modtog prisen i kemi for sin opdagelse af den såkaldte natrium-kaliumpumpe, der er nødvendig for at få nerveceller til at fungere.

Legeplads i tømmerhandlen

Jens Christian Skou blev født den 8. oktober 1918 i Lemvig. Tæt på Nordsøen med ‘de smukke strander og klitter’, som han skrev i en kort selvbiografi i forbindelse med modtagelsen af nobelprisen.

Faren og broren handlede med tømmer og kul, og det var en velhavende familie, der boede i et stort hus og havde sommerhus ved kysten.

Jens Christian Skou var den ældste af fire brødre, der elskede at lege i familiens tømmerhandel. For det var langt mere spændende end at gå i skole, som Skou skrev i selvbiografen.

Spejder blev fascineret af matematik

Faren døde, da Skou var 12 år gammel. Moren og broren fortsatte forretningen, og den økonomiske trygge tilværelse gjorde, at Jens Christian Skou tre år senere kom på kostskole.

Det var her, at han - selvom der var masser af tid til at dyrke sport og være spejder - for alvor begyndte at blive fascineret af det boglige. Især af matematik.

I 1937 flyttede han til København, hvor han begyndte at læse til læge. Han blev uddannet i 1944. På trods af krigen og på trods af at flere af hans undervisere var gået under jorden.

Skou var glad for årene i København, hvor der var klassisk musik og kunstgallerier. Men han ville ikke blive i storbyen og rejste til Hjørring og senere til Aarhus, hvor han var arbejdede på lokale sygehuse.

Datteren døde som helt lille

Det var også i Hjørring, at han mødte en ung sygeplejestuderende, Ellen Margrethe Nielsen, der senere blev hans hustru. I 1950 boede parret i Aarhus, hvor de fik en datter. Men hun døde, da hun var halvandet år gammel.

- Selvom det var meget hårdt, bragte det min hustru og jeg tættere på hinanden, skriver Jens Christian Skou. Og i 1952 og 1954 fik de endnu to døtre.

Jens Christian Skou omtalte sig selv som ‘familiemenneske’ og han arbejdede ikke mere end otte timer. Og alle fire ugers ferie blev brugt på familien og for eksempel skiferier.

Det var under tiden i Aarhus, at Skou blev interesseret i videnskabeligt arbejde og opgav karrieren som læge.

Jens Christian Skou på kontoret på Aarhus Universitet i 1997. (Foto: ERIK JEPSEN © Scanpix)

Overtager instituttet i Aarhus

I 1963 blev Jens Christian Skou professor på Fysiologisk Institut på Aarhus Universitet, hvor han havde været ansat siden midten af 1950erne.

- I slutningen af 1950erne og især i 1960erne var der flere penge til universiteterne, skrev Jens Christian Skou på nobelprize.org. Derfor var det muligt at tiltrække unge talenter, og instituttet voksede fra 4 til 25 forskere.

Forskerarbejdet gjorde, at Skou rejste over hele verden. Og ofte tog han hustruen med på turene til fx Japan, Peru, Rusland til USA.

Jens Christian Skou gik på pension i 1988. Men han beholdt sit kontor på Aarhus Universitet. Og han trak sig ikke tilbage for at slappe af og spille golf.

Lærte kodning som pensionist

- Selvom jeg har færre arbejdstimer, og der er færre forpligtelser, så er tiden, som jeg bruger på videnskabelige problemer omtrent den samme som før min fratræden, skrev Jens Christian Skou også i sin selvbiografi.

Jens Christian Skou i sin have i 2000. (Foto: CLAUS FISKER/SCANPIX NORDFOTO 2000). (Foto: claus fisker © Scanpix)

Derfor brugte han al sin på natriumkalium-pumpen, der er et enzym, som findes i alle kroppens celler, og som han fik nobelprisen for sit arbejde med og opdagelse af:

- Til det arbejde blev jeg nødt til at lære at kode, hvilket er ret interessant. Og det er utroligt, hvad man gøre med en computer, når det kommer til at arbejde med selv komplicere videnskabelige modeller, skrev Jens Christian Skou for 20 år siden, da han modtog Nobelprisen.

De 13 danske nobelprisvindere

  • 1903: Niels Ryberg Finsen fik prisen i fysiologi og medicin for sine forsøg med lys i sygdomsbehandling.

  • 1908: Fredrik Bajer fik Nobels Fredspris sammen med svenske Klas Pontus Arnoldson for deres arbejde for fred - blandt andet i forbindelse med Det Internationale Fredskontor.

  • 1917: Henrik Pontoppidan og Karl Gjellerup fik Nobels Litteraturpris.

  • 1920: August Krogh fik prisen i fysiologi og medicin for undersøgelserne af de små blodkars, kapillærernes, fysiologi.

  • 1922: Niels Bohr fik Nobelprisen i fysik for sine afhandlinger om de såkaldte Bohrs postulater.

  • 1926: Johannes Fibiger fik prisen i fysiologi og medicin for kræftstudier af rotter.

  • 1943: Henrik Dam fik prisen i fysiologi og medicin sammen med amerikaneren Edward Adelbert Doisy for opdagelsen af K-vitaminet.

  • 1944: Johannes V. Jensen fik i 1944 Nobelprisen i litteratur.

  • 1975: Aage Bohr og amerikaneren Ben Roy Mottelson fik prisen i fysik for deres atomforskning.

  • 1984: Niels K. Jerne fik sammen med den argentinske Cesar Millstein og den tyske J. S. Köhler Nobelprisen for fysiologi og medicin for deres arbejde med immunsystemet.

  • 1997: Jens Christian Skou fik sammen med amerikaneren Paul D. Boyer og briten John E. Walker Nobelprisen i kemi for opdagelsen af natrium-kalium-pumpen i celler.

Facebook
Twitter