Danske forskere afslører: Vi har hjulpet amerikanerne i kampen mod biologisk terror

I hemmelighed har forskere fra DTU løst en særlig opgave for FN og det amerikanske udenrigsministerium.

(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto: Tobias Sydradal)

- Jeg mener faktisk, at vi er en slags verdensmestre i det her, siger professor Rene S. Hendriksen fra DTU Fødevareinstituttet.

Stoltheden er altså ikke til at tage fejl af, når man spørger ham, hvorfor lige netop hans forskningsgruppe for godt halvanden år siden i stilhed fik en pose penge af det amerikanske udenrigsministerium.

Penge, der skulle bruges til at udpege førende laboratorier i såkaldt helgenom-sekventering. Det er en type gen-analyser af biologiske prøver.

En vigtig opgave, fordi laboratorierne kunne komme med på den liste, som FN og USA kan bruge, hvis de har mistanke om brug af biologiske våben eller biologisk terror et eller andet sted på planeten.

Nu er opgaven afsluttet, og DTU har fået grønt lys til endelig at fortælle om deres rolle. Hvilke laboratorier, forskerne nøjagtigt har udpeget, kan professoren dog ikke afsløre.

- Den liste er hemmelig, så det må jeg ikke udtale mig om. Det skyldes, at vi jo ikke skal give for eksempel terrorister i fremtiden mulighed for at modarbejde en opklaring, siger Rene S. Hendriksen.

Lille maskine har speedet kampen mod terror op

For halvandet år siden besluttede FN, efter mistanke om gasangreb i Syrien, at deres beredskab i tilfælde af kemiske og biologiske angreb skulle have en grundig opdatering.

Og det var også nødvendigt, for de seneste ti år er der sket meget med teknologien, vurderer Rene S. Hendriksen.

- I dag har vi en lille maskine, den er ikke meget større end en computermus, som kan læse en bakteries fulde arveanlæg på få timer, og som også kan tages med ud til et område, hvor der er et sygdomsudbrud, fortæller han.

Den lille maskine betyder, at prøver med farligt biologisk materiale ikke skal transporteres over landegrænser, før det kan blive analyseret.

- Før skulle prøver transporteres – det er risikabelt og besværligt. Og det hele kunne tage meget lang tid. Tid, hvor sygdommen kan sprede sig og slå flere mennesker ihjel. I dag tager det kun få dage, før man ved, hvad man har med at gøre, og dermed hvordan man bedst kan stoppe spredningen, siger Rene S. Hendriksen.

Denne lille maskine kan læse en mikroorganismes DNA på få timer. (Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto: Tobias Sydradal)

Kender ikke den endelige liste

På grund af den lille maskine og DTU’s liste kan farlige situationer, hvor der er mistanke om biologisk terror, nu hurtigt blive analyseret i nærområdet.

Men hvem kan egentlig analysere den lange række af bogstaver, som repræsenterer mikroorganismernes arveanlæg, og som kommer ud af den lille maskine? Ikke mange, fortæller Jette Seier Kjeldgaard, der er postdoc ved DTU Fødevareinstituttet og har været involveret i samarbejdet med amerikanerne og FN.

- I en prøve kan der være meget forskelligt DNA fra forskellige organismer. Og laboratoriet skal være i stand til at sortere i det, finde de relevante DNAstykker og vurdere, om det udgør en risiko, for eksempel fordi de er genetisk ændret, forklarer hun.

Og DTU-forskernes analyse viser, at der kun er få laboratorier på verdensplan, der har kvalifikationerne til det.

Jette Seier Kjeldgaard fortæller, at mere end 60 laboratorier har deltaget i de prøver og simuleringer, som DTU lavede. Men med tre opgave-trin blev nogle laboratorier efterhånden sorteret fra. Til sidst stod hun med en liste med de laboratorier, der havde klaret alle opgaverne. Nogen dog bedre end andre.

- Hvor mange, der er endt på amerikanernes endelige liste, det ved jeg ikke engang selv. Men i hvert fald har vi fundet frem til laboratorier, der ligger i alle verdenshjørner.

Rene S. Hendriksen viser sit laboratorie frem til DR (Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto: Tobias Sydradal)

Det er ikke let at lave biologisk terror

Jette Seier Kjeldgaard og Rene S. Hendriksen lægger ikke skjul på, at de mener, det er stort for DTU og Danmark, at netop et dansk laboratorie har ført an i arbejdet.

- Jeg håber, at det her vil give en eller anden form for tryghed. Hvis vi i fremtiden bliver ramt af biologisk terror, så er der en plan, siger Rene S. Hendriksen.

Han understreger dog, at han ikke mener, at risikoen for at Danmark bliver ramt af biologisk terror, er særlig stor - selv om nye teknologier som CRISPR-genredigering og internettets muligheder for lettere af købe laboratorieudstyr, har ændret trusselsbilledet.

- Det kræver stadig ret meget at udføre den slags. Man skal finde eller lave en organisme, der let smitter og gør os syge – og så skal den spredes. I Danmark har vi relativt godt styr på sikkerheden, og så er det også spørgsmålet, om den kan overleve vores miljø. Så det ville ikke være helt let, vurderer Rene S. Hendriksen.