For barnløse, der søger hjælp til at blive gravide, kan vejen til livet som forælder være fyldt med op- og nedture, lange ventetider og masser af krydsede fingre.

Derfor er der stort fokus på, hvornår og hvordan chancerne for en graviditet er størst ved kunstig befrugtning.

Det gælder også den metode, der kaldes IVF-behandling - bedre kendt som reagensglasbefrugtning.

I dag er det blevet mere udbredt at placere befrugtede æg i livmoderen, som først har været frosset ned, i stedet for at lægge et æg op med det samme, som man gør, når man bruger friske æg.

Det har man gjort, fordi tidligere undersøgelser har tydet på, at der var en større chance for at blive gravid ved denne metode.

Men et nyt forsøg, der overvejende er udført i Danmark, viser, at chancen for graviditet ikke er større ved at bruge nedfrosne æg sammenlignet med friske.

Forskningen er udført af forskere fra Rigshospitalet og Hvidovre Hospital og er foregået på offentlige fertilitetsklinikker på Rigshospitalet samt Hvidovre, Herlev og Holbæk Hospitaler og herudover på fertilitetsklinikker i Skive, Malmø, Gøteborg og Barcelona.

- Studiet viser helt klart, at hvis kvinden har en regelmæssig cyklus, så er der ikke nogen fordel ved at fryse æggene ned, før det anvendes. Der er ikke højere sandsynlighed for at blive gravid, end hvis man bruger friske æg.

Det siger Ulla Breth Knudsen, overlæge ved Fertilitetsklinikken på Regionshospital Horsens og professor ved Aarhus Universitet.

Hun har ikke selv været en del af undersøgelsen, men har været medbedømmer på den ph.d.-afhandling, undersøgelsen indgik i.

Ikke større chance for graviditet

I forsøget undersøgte man 460 kvinder i alderen 18-39 år.

Kvinderne blev opdelt i to grupper, der begge blev hormonbehandlet for at modne æg, der kunne tages ud fra æggestokkene og befrugtes udenfor kroppen.

Den første gruppe fik alle de befrugtede æg frosset ned. På det tidspunkt i en efterfølgende cyklus, hvor der igen var størst chance for at blive gravid, blev et af æggene tøet op og sat op i kvinderne.

I gennemsnit gik der 86 dage fra starten af behandlingen, til at kvinderne med de frosne æg blev gravide.

Den anden gruppe fik sat et friskt befrugtet æg op, som ikke havde været nedfrosset først. I denne gruppe gik der i gennemsnit 28 dage, før kvinderne blev gravide.

Resultaterne viste ikke nogen betydelig forskel imellem de to grupper - bortset fra at der i gennemsnit gik længere tid, før kvinderne med de nedfrosne æg, blev gravide.

- Studiet viser, at der ikke er større sandsynlighed for graviditet efter nedfrysning. Dermed er der ikke grund til at få frosset ægget ned for kvinder med regelmæssig cyklus, siger Ulla Breth Knudsen og fortsætter:

- De vil formentlig kunne gennemgå en behandling med et friskt æg, hvor man tager æggene ud, befrugter dem og nogle dage senere lægger det op i livmoderen.

Undersøgelsen viste en smule højere fødselsvægt hos de børn, der var blevet til ved brug af et nedfrosset æg.

Samtidig var der en mindre forhøjet risiko for, at kvinderne, der havde fået opsat et friskt æg, fødte for tidligt. Men der var ikke forskel i de øvrige resultater for graviditetsforløbet eller børnenes sundhed ved fødslen.

Og derfor mener Ulla Breth Knudsen ikke, at der er nogen grund til at fravælge de friske æg.

- Det kan godt være, vi får lidt flere børn, der fødes for tidligt. Men overordnet set er resultaterne gode, også på længere sigt for børnene efter reagensglasbehandling i Danmark.

I undersøgelsen blev børnene registreret som for tidligt fødte, hvis de kom til verden, før der var gået 37 uger.

Nedfrosne æg er bedst for nogle kvinder

For nogle kvinder giver det dog mening at bruge nedfrosne æg i stedet for friske.

Det er hos de kvinder, som har mange æg, og hvor kvinderne kan være mere følsomme overfor hormonerne under IVF-behandlingen.

Når en kvinde kommer i behandling med IVF-metoden, starter det nemlig med en hormonbehandling.

Men nogle kvinder kan være mere følsomme overfor hormonerne end andre, og æggestokkene kan ende med at blive overstimulerede.

- Hvis vi ved en scanning eller blodprøve kan se, at kvinden er i risiko for overstimulering, anbefaler vi, at æggene bliver frosset ned og først lagt op, når kroppen igen er faldet til ro, forklarer Ulla Breth Knudsen.

Men med tiden er læger begyndt at bruge de frosne æg mere flittigt. Også i tilfælde hvor det måske ikke har været nødvendigt.

- Man begyndte også at bruge metoden på kvinder, som har en regelmæsssig cyklus, og som derfor burde kunne gennemgå en almindelig IVF-behandling, siger Ulla Breth Knudsen.

Her mener hun, at den nye undersøgelse bidrager med vigtig viden.

- Det er en rigtig flot undersøgelse, for man har set på kvinder med en regelmæssig cyklus, som også er dem, vi ser allerflest af. For dem er der ikke vundet noget ved at fryse æggene ned og herefter at skulle gå og vente en eller to måneder på at få det sat op, afslutter professor Ulla Breth Knudsen.